P. Munch: Forskelle mellem versioner

Efter krigens afslutning blev Munch i 1919 medlem af den danske [[Rigsdagen|Rigsdag]]s [[delegation (diplomati)|delegation]] ved [[Versailles-traktaten|fredskongressen i Paris]] og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i [[Geneve]]. Efter [[Påskekrisen i 1920]] måtte Munch forlade sin ministerpost, og først i 1929 blev han regeringsmedlem i [[ministeriet Thorvald Stauning II]]. Han var året før blevet formand for Det radikale venstre og blev som konsekvens af det følgende årtis samarbejde med [[socialdemokratiet]] [[udenrigsminister]] i de skiftende Stauning-regeringer. Op gennem 30'erne hvor den politiske situation blev stadigt mere truende på grund af [[Spanske Borgerkrig|borgerkrigen i Spanien]], Italiens erobring af [[Abessinien]] og [[Albanien]] og ikke mindst Tysklands voldsomme oprustning og ekspansion med annektering af Østrig, [[Sudeterland]] mm. forhindrede Munch ethvert forsøg på at udbygge dansk forsvar i takt med den internationale situation. Munch var hovedarkitekten bag den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med underskrivelsen af den dansk - tyske [[ikke-angrebspagt]] 23. maj 1939 der fortsatte under [[besættelsen]] af Danmark 9. april 1940 og endelig ophørte ved Tysklands kapitulation i maj 1945. Han tilbød at trække sig som udenrigsminister samme dag som besættelsen begyndte, men forlod først posten, da [[Erik Scavenius]] overtog den 3 måneder senere. P. Munch er også tilskrevet "[[Rostockmødet]]" den 17. marts 1940.<ref>Jon Galster: Den 9. april 1940 - en sand myte! (udgivet 1990) https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07152450

Jon Galster: Skrifter 1-2 (1959-61) https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=810015-katalog%3A001607839

 

=== Politisk karriere ===