Ard: Forskelle mellem versioner

 

I visse dele af verden, fx Oceanien, Amerika og Afrika fraset Egypten, blev landbrug drevet uden plov<ref>Vahl og Hatt, s. 104</ref>, hvilken først blev indført ved koloniseringen fra Europa.<ref name="VH 111"/>

Et stykke ind i [[yngre stenalder]] begyndte man at pløje både på langs og tværs af jordstykket, såkaldt ''krydspløjning'', for at få jorden løs, let og fri for ukrudt. De første eksempler i Norge på krydspløjning fra [[oldtiden]] blev fundet på Hunnfelterne <ref>[[https://reiseplanlegger.naf.no/sted/hunnfeltet--ZXBpc2VydmVyL3BvaS8zMTgwOQ== Hunnfeltet]]</ref> i [[Østfold]] i [[1950]]. Oldtidens agre fremstår med mørke, krydsende striber; for hver gang ardskæret stak dybt, trak det mørk jord ned i den lyse, sterile [[moræne]] nedenunder. Tilsvarende fund er gjort på den forblæste lille [[ø]] Fjørtoft <ref>[http://kulturvernmoro.blogspot.com/2012/08/fjrtofta-arkeologiske-underskelser-i.html Fjørtofta - arkeologiske undersøkelser i forbindelse med hytteplan]</ref> nordvest for [[Ålesund]].<ref>Anders Hagen: ''Norges oldtid'' (s. 233-6)</ref> Ardspor under dysser og gravhøje i Danmark viser, at man kun pløjede en enkelt eller højt nogle få gange. Det tyder på, at marker kun blev genopdyrket nogle få gange på samme sted. Dette taler for et ekstensivt agerbrug med græsgange og åben græsningsskov, der i perioder omdannes til små agre.<ref name="Kr 47"/>