Bryst: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 89.23.224.80 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Har ændret wikipedias forældede syn på antal af køn; "Begge køn" er nu ændret til "Alle køn".
Linje 3:
'''Brysterne''' er to fremhvælvinger på en [[kvinde]]s overkrop, som indeholder [[Mælkekirtel|mælkekirtlerne]], og som børn kan die [[modermælk]] fra. [[Menneske]]ts bryster er unikke blandt [[pattedyr|hunpattedyr]], fordi de er synlige gennem hele kvindens liv. Det hænger sammen med, at kvindens bryster har udviklet sig til et [[kønskarakteristika|sekundært kønskarakteristikum]].
 
''Bryst'' ([[latin (sprog)|latin]] og [[anatomi]]sk ''[[thorax]]'') betegner også kropsafsnittet mellem hals og mave hos mennesker og [[dyr]] af beggealle [[køn]]. Bryster bruges normalt kun om kvindebryster. [[Pattedyr]] har [[yver]] eller patter.
 
== Anatomi ==
Linje 79:
Hos de fleste [[pattedyr]] og i hvert fald alle [[primater]] er mælkekirtlerne usynlige, medmindre hunnen er gravid eller dier unger. At en del husdyr har stort [[yver]], skyldes målrettet [[avl]] (kunstig selektion for at øge mælkeproduktionen) og er altså ikke et naturligt fænomen<ref>[http://news.softpedia.com/news/Why-Do-Women-Have-Breasts-46783.shtml Why Do Women Have Breasts? – Breasts imitate the ape's buttock pads] {{en sprog}}</ref>. Når man så finder permanente bryster hos mennesket, tyder det på, at brysterne har udviklet sig til sekundære [[kønskarakteristika]]. Denne teori understøttes af, at brystets størrelse ikke har nogen betydning for amningen, at brystet først vokser frem under puberteten, og at brystets størrelse varierer mere mellem kvinder, end hvad der er almindeligt for [[morfologi (biologi)|morfologiske]] egenskaber<ref>{{Kilde |forfatter=Møller, A.P., Soler, M., og Thornhill, R. |år=1995 |titel=Breast asymmetry, sexual selection, and human reproductive success |work=Ethology and Sociobiology |bind=16 |side=207–219}}</ref>. Alt sammen er det indicier på, at brysterne er resultat af en [[seksuel selektion]]. Denne forklaring har dog, især tidligere, været mødt med en del modstand i enkelte fagområder.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Dette skyldes, at hos de fleste [[pattedyr]] er det hannerne, som [[konkurrence (økologi)|konkurrerer]] om hunner, og man derfor kunne forvente, at det også blandt mennesker er hunnen (kvinden), der skulle være det ''vælgende'' køn, og ikke det ''valgte'' [[køn]]. Det er imidlertid sandsynliggjort, at [[partnervalg]]et hos mennesket har været (og er) mere gensidigt end som så.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
Grunden hertil{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} er, at opfostringen af menneskebørn (i naturen) er så langvarig og ressourcekrævende en proces, at beggealle køn må bidrage, hvis det skal have en chance for succes. Men da manden således indgik i en mere eller mindre livsvarig binding og med én kvinde, fik valget af partner en meget større relevans end i arter, hvor en sådan livsvarig binding ikke sker. Mænd, der bandt sig til kvinder, som så ud til at være frugtbare og unge, fik derfor flere og/eller friskere børn end mindre "kræsne" mænd.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
Resultatet af denne selektionsproces var, at kvinder over tid udviklede "overdrevne" frugtbarhedstegn, mens manden udviklede en [[præference]] for disse.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}