Versionen fra 1. dec. 2019, 15:06 redigér Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.775 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. dec. 2019, 15:37 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.775 edits m →‎Efter Fårhuslejren Gå til næste forskel →
Linje 55: I november 1949 overtog den danske hær lejren til [[kaserne]], nu under navnet Padborglejren. Fra 1968 til 1975 blev lejren brugt som kaserne og lager af [[Civilforsvar]]et (senere [[Redningsberedskabet]]) nu [[Beredskabsstyrelsen]]. I de følgende år var lejren depot for sygehusberedskabsmateriel. [[Frøslevlejrens Museum]] åbnede i 1969 og informerer primært om Frøslevlejren 1944-45, da lejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til [[Koncentrationslejr\|KZ-lejre]] i Tyskland. Museet, som er en enhed under [[Nationalmuseet]], ligger i lejrens fangeområde, og udstillingen er placeret i ~~Hovedvagttårnet~~hovedvagttårnet og den tidligere fangebarak H4. Frøslevlejren er en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre fra [[2. verdenskrig]], og fangeområdet har i dag status som nationalt mindesmærke. På museets område findes desuden udstillinger om [[Amnesty International]] og en naturudstilling fra [[Naturstyrelsen]], samt et FN Museum, et Hjemmeværnsmuseum og en Informationsbarak for [[Redningsberedskabet]]. Den 10. oktober 1995 blev Frøslevlejrens Efterskole indviet. Skolen drives på grundlag af [[N.F.S. Grundtvig\|Grundtvig]] og [[Christen Kold\|Kold]]. I marts 2013 åbnede Frøslevlejrens Museum en permanent udstilling om tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvor Frøslevlejren under navnet Fårhuslejren fungerede som interneringslejr og straffelejr for landssvigere. == Litteratur == * Henrik Skov Kristensen: En station på vej til helvede. Harreslev banegård og deportationen af danske fanger fra Frøslev til tyske koncentrationslejre. Flensborg/Aabenraa 2002.

Frøslevlejren: Forskelle mellem versioner