Pythagoræer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Salt rettet flertydiglink.
m Flertydige WL: edEd (løfte)
Linje 3:
 
== Et religiøst fællesskab ==
Medlemmerne gennemgik [[indvielse]]sritualer og aflagde flere [[Ed (løfte)|ed]]er, der pålagde dem [[tavshedspligt]]. I sin religiøse søgen var bevægelsen stærkt påvirket af [[Orfeus|orfismen]]. Målet for deres religiøse bestræbelser var at rense [[sjæl]]en for jordisk påvirkning ved hjælp af [[askese]] og eftertanke, så den ikke vendte tilbage efter døden for at knytte sig til et nyt legeme. [[Plutarch]] skrev om dem, at [[geometri]]ens hensigt var at opnå kontakt med evigheden. Pythagoræernes syn på [[videnskab]] som en måde at betragte det evige på, gik via [[Aristoteles]] og [[Platon]] videre til [[kristendom]]men, og har udgjort et væsentligt bidrag til udviklingen af [[Vesten]]s kultur. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 37), Penguin Arkana, 1959</ref>
[[Fil:Do Not Eat Beans.jpg|thumb|200px|Pythagoras afviser bønner, for det måtte en pythagoræer ikke spise, hvad der også undrede hans samtidige. Fransk illustration, [[1512]]/[[1514]].]]
Pythagoræerne kanaliserede religiøs hengivenhed ind i en levende betragtning af verden og dens [[fænomen]]er. De interesserede sig især for religiøse og sociale spørgsmål, med liv og lære tæt sammenknyttet. Kvinder blev betragtet som [[Ligestilling|ligeværdige]] og var lige så velkomne i broderskabet som mænd. Pythagoræerne havde imidlertid ingen oplevelse af ligestilling på tænkningens område. Ulige tal blev kaldt "mandlige", lige tal "kvindelige", og man anså, at mænd havde tilgang til [[fornuft]], kvinder ikke. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 44), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref> Afhængig af, hvor højt i graderne et medlem var, hvad angik renselse, blev vedkommende indviet i de højere mysterier indenfor [[musik]], [[matematik]] og [[astronomi]]. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 38)</ref>