Borger: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: edEd (løfte), ForordningForordning (Danmark)
Linje 13:
[[Købstæder]] opstod typisk ved, at folk bosatte sig omkring en borg, der kunne yde dem beskyttelse, f.eks. [[Nyborg]] eller [[Vordingborg]]. Borgerne var handlende og håndværkere, der havde løst borgerskab og derigennem fået [[monopol]] på at styre byens indre anliggender. Borgerstanden udgjorde i middelalderen købstædernes borgere, der sammen med gejstlige, adelige og bønderne udgjorde landets fire [[stænder]].<ref name=korsgaard>Korsgaard, O.: Medborgerskab - hvad er det? I Korsgaard, O., L. Sigurdsson og K. Skovmand: Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? Religionspædagogisk Forlag 2007. S. 17f.</ref> Det var dog langtfra alle indbyggere i en købstad, der var borgerlige. [[Gejstlighed|Gejstlige]] eller adelige betragtedes således ikke som borgere, selvom de boede fast inden for [[bymur]]en, ligesom tjenestefolk mfl. ikke regnedes til borgerstanden. Borgerne udgjorde dermed en slags [[middelklasse]], som politisk og socialt stod under [[adel]]en og kirken, men over bønder og arbejdere. Borgerne omtaltes også som tredjestanden i samfundets firestænderrigsdag.<ref name=SDE>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=49750 "Borger"] i [[Den Store Danske Encyklopædi]], Gyldendal, 1995.</ref>
 
I 1320-årene var reglen i [[Danmark]] og [[Skåne]], at den, der ønskede borgerskab i en by, blev indskrevet i "stadens bog". Var man ikke født i byen, behøvede man borgerskab, selv om man ikke var udlænding. En udenbys mand, der var gift med en lokalfødt kvinde, eller med datter af en mand, der havde hus og ejendom i byen, behøvede ikke borgerskab. Kun tilflyttere og udlændinge blev afkrævet borger-[[Ed (løfte)|ed]]. [[Forordning (Danmark)|Forordning]] af [[15. februar]] [[1422]] for enkelte danske byer gjorde borgerskab til en forudsætning for at udøve [[erhverv]] i byen. Dertil skulle [[bystyre]]t føre tilsyn med [[håndværker]]e. Først ved forordning af [[1475]] blev reglerne gjort gældende for hele Danmark. I [[København]] omkring [[1500]] var forudsætningen for at opnå borgerskab skriftligt vidnesbyrd eller troværdige [[vidne]]r fra det forrige bosted om ens forhold, såsom at man skiltes fra sin tidligere husbond i mindelighed. Derefter aflagde man troskabsed. Borgerskabet gik tabt, hvis borgeren forlod byen med sin kone og ejendom, og ikke vendte tilbage "inden [[år og dag]]". Den ældste separate bog for indførsel af borgerskab i Danmark er fra [[Århus]] [[rådstue]] i [[1470]]; den næstældste fra [[Ålborg]] i [[1545]], og dernæst fra [[Ribe]] i [[1587]]. Udstedelse af borgerbrev begynde først omkring [[1700]]. <ref>Knut Geelmuyden: "Borgerskap og borgerbok i Bergen", ''Festskrift til byarkivar Arne Skivenes'' (s. 73-74), 2017, ISBN 978-82-93298-15-1</ref>
 
== Nyere tid ==