Versionen fra 2. dec. 2019, 11:42 redigér Inge Kr (diskussion \| bidrag) 3 edits Tilføjelse om antal gårde i Gørløse og udskiftning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. dec. 2019, 13:40 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits udvidet med afsnit om historie Gå til næste forskel →
Linje 45: som ''Gherluse'', [[1366]] som ''Gærløsæ'', af Gera 'den spydlignende', opr. navn på Gørløse Å, og [[-løse]] 'græsgang, lysning'.. Der er landbrug, småskove, [[overdrev]] og mange åløb, der er sidegrene i det vældige Havelse Å system. I baggrunden står, som det faste holdepunkt, [[Strø Bjerge]] (Vildbjerg 42 m o.h.), der strækker sig helt fra Slangerup i syd til [[Arresø]] i nord. Nærmeste byer er [[Hillerød]] mod nordøst (ca. 10 km), [[Skævinge]] mod nordvest (ca. 4,8 km), [[Slangerup]] mod syd (ca. 6,7 km) og [[Frederiksværk]] mod nordvest (ca. 20 km). I Gørløse by lå der oprindelig 21 gårde, hvoraf de 13 blev udskiftet i 1788-1789. Til Gørløse sogn hørte også Borup by, hvor der lå 4 gårde, hvoraf den ene blev udskiftet. Se mere om de enkelte gårdes historie på Lokalhistorisk Forenings hjemmeside <ref>[http://www.skaevingekommune-ejerlav.dk/ www.skaevingekommune-ejerlav.dk]</ref>, hvor der også ligger oplysninger og fotos af gravstenene på Gørløse kirkegård. Byen har en jernbanestation <ref>[[Gørløse Station\|station]]</ref> med forbindelse til [[Hundested]], Frederiksværk og Hillerød ([[Lokaltog]]), samt [[bus]]forbindelse, [[linje 600S]] mellem Hillerød Station, [[Roskilde Station]] og [[Greve Strand]] <ref>[http://www.moviatrafik.dk/koreplaner/sogeresultat/Pages/Linje.aspx?direction_gid=9012200060010000&linegid=9011200060000000&line_name=600S Moviatrafik]</ref>/Hundige Strand. == Historie == [[Fil:Egholm_figur_4._custom.jpg\|thumb\|210px\|Bronzefibler med høje nåleholdere]]▼ I forbindelse med ~~den~~en ~~planlagte~~planlagt omfartsvej ved [[Egholm (Sæby Sogn)\|Egholm]] nordvest for Gørløse udgravede Folkemuseet <ref>[http://www.folkemuseet.dk Folkemuseet]</ref> i [[2001]] og [[2003]] 20 grave fra det 3. [[århundrede]] e.Kr. (yngre [[romersk jernalder]] – 160-375 e.~~v.t~~Kr.). I en grav blev der fundet to unikke bronzefibler med høje nåleholdere udsmykket med ornamenterede sølvplader og flettede sølvtråde. I flere grave var der lerkar, som i et par tilfælde var dækket af små, vandrullede sten. Der blev påvist madofre i form af lam/kid, der var blevet hugget over og nedlagt i hver sin ende af graven. Skeletterne var velbevarede og alle fra voksne individer. Gravpladsen er den første jordfæstegravplads fra yngre [[romersk jernalder]] i Nordsjælland.▼ Gørløse går tilbage til middelalderen. Kirken stammer formodentlig fra 1200-tallet og rummer kalkmalerier, der dateres til omkring 1300. Gørløse landsby bestod i 1682 af 23 gårde og 8 huseuden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 727,7 [[tønder land]] skyldsat til 194,85 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 8</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref> Landsbyen voksede imidlertid, og i 1777 var den vokset til 21 gårde og 37 huse.<ref>Jonge, s. 81</ref> Af disse gårde blev 13 udflyttet i forbindelse med udskiftningen i 1788-1789.<ref>[http://www.skaevingekommune-ejerlav.dk/ www.skaevingekommune-ejerlav.dk]</ref> Omkring år 1900 beskrives byen således: "''Gjørløse'' (gl. Form Gyærløsæ), ved Hillerød-Frederikssundsvejen, med Kirke, Skole og Mølle".<ref>[[J.P. Trap]]: [http://runeberg.org/trap/3-2/0164.html ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; København 1898, s. 148]</ref> Den 31. maj 1897 åbnedes [[Frederiksværkbanen\|Hillerød-Frederiksværk Jernbane]] med 3 tog dagligt i hver retning. Jernbanen gik imidlertid uden om Gørløse og fik derfor i første omgang ingen betydning for byens udvikling. [[Gørløse Station]] blev først åbnet i [[1950]] efter en ændret linjeføring for jernbanen. I 1955 havde Gørløse 417 indbyggere, i 1960 410 indbyggere<ref>FT 1960, s. 173</ref> og i 1965 494 indbyggere.<ref>FT 1965, s. 22</ref> Opgjort efter næringsveje var fordelingen i 1965 følgende: 13 levede af landbrug, 231 af fremstillingsvirksomhed, 75 af bygge- og anlægsvirksomhed, 36 afhandel, 21 af transport, 42 af administration og liberale erhverv, 15 af andre erhverv, 9 havde ikke oplyst erhverv og 52 var ude af erhverv.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistisk Tabelværk'' 1969:II Folke- og boligtællingen 27. september 1965; A. Folke og boligtal i kommuner og bymæssige bebyggelser (2) Sjælland undtagen hovedstaden; København 1969; s. 51</ref> == Gørløse Kirke og Sogn == Line 77 ⟶ 89: ''Gørløse Omfartsvej'' (Roskildevej) har været planlagt siden sidst i [[1970]]’erne, hvor omfartsvejen var med i landsprioriteringerne første gang. I [[1982]] var der gennem Gørløse en årsdøgnstrafik på ca. 5.000 køretøjer. I [[2007]] kørte der ca. 12.400 køretøjer igennem Gørløse. [[Folketinget]] vedtog i [[2006]] at anlægge omfartsvejen øst om Gørløse. Vejen er en del af primærrute 6, som forbinder Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Roskilde, der alle er udpeget som regionale centre. Anlægsarbejdet var planlagt til at skulle starte i [[2002]]. Den 17. april 2008 blev [[finansloven]] for 2008 vedtaget i [[Folketinget]], herunder også en udmøntning af trafikaftalen. Transportminister [[Lars Barfoed]] (K) og Hillerøds borgmester [[Kirsten Jensen]] (S) tog den 17. september 2009 det første spadestik til den nye omfartsvej. Gørløse Omfartsvej blev indviet med en folkefest den 20. august 2011. Det skete helt nøjagtigt, da Vejdirektoratets vejchef Per Jacobsen, daværende borgmester [[Kirsten Jensen]], [[Skævinge]] tidligere borgmester Finn Hansen og skoleleder Birgitte Glejborg Jensen i en [[veteranbil]] "klippede" det røde bånd på broen over jernbanen. Den 22. august 2011 var det så selve åbningen af omfartsvejen der skal lede den daglige trafik uden om Gørløse. <ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=92294 Vejdriektoratet]</ref>. ~~== Arkæologisk udgravning i Gørløse ==~~ ▲[[Fil:Egholm_figur_4._custom.jpg\|thumb\|210px\|Bronzefibler med høje nåleholdere]] ▲I forbindelse med den planlagte omfartsvej ved [[Egholm (Sæby Sogn)\|Egholm]] nordvest for Gørløse udgravede Folkemuseet <ref>[http://www.folkemuseet.dk Folkemuseet]</ref> i [[2001]] og [[2003]] 20 grave fra det 3. [[århundrede]] e.Kr. (yngre [[romersk jernalder]] – 160-375 e.v.t.). I en grav blev der fundet to unikke bronzefibler med høje nåleholdere udsmykket med ornamenterede sølvplader og flettede sølvtråde. I flere grave var der lerkar, som i et par tilfælde var dækket af små, vandrullede sten. Der blev påvist madofre i form af lam/kid, der var blevet hugget over og nedlagt i hver sin ende af graven. Skeletterne var velbevarede og alle fra voksne individer. Gravpladsen er den første jordfæstegravplads fra yngre [[romersk jernalder]] i Nordsjælland. == Befolkningsudvikling == Line 112 ⟶ 120: Billederne er venligst udlånt af Lokalhistorisk Forening for Skævinge og Omegn == Noter == ~~== Referencer ==~~ {{Reflist\|2}} == Litteratur == * [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0 * [[Nicolai Jonge]]: ''Danmarksbeskrivelse'', 1777 * [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)\|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5 == Eksterne henvisninger ==

Gørløse: Forskelle mellem versioner