Sammenhængskraft: Forskelle mellem versioner

Oprindelig brugtes begrebet indenfor [[fysik]]kens verden, hvor det betegner "tilbøjelighed hos dele af faste legemer og væsker til at hænge sammen (''kohæsion'')". Ordet kendes i denne betydning på dansk siden 1799.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Sammenh%C3%A6ngskraft Ordbog over det danske Sprog, bind 18, 1939: Opslagsordet ''sammenhængskraft''.]</ref> Den moderne, samfundsorienterede brug af ordet kendes i hvert fald siden 1994, hvor det er blevet brugt i sammenhængen "social sammenhængskraft" i en regeringskampagne om virksomhedernes sociale ansvar.<ref name=Information>[http://www.information.dk/220096 "Kampen om det slidte modeord - sammenhængskraften" (Information 2. januar 2010)]</ref> Tidligere statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]] er blevet udlagt som den person, der har indført begrebet i den danske politiske debat.<ref>[https://www.berlingske.dk/kronikker/sammenhaengskraft Kultursociolog Jean Fischer: Sammenhængskraft. Kronik på berlingske.dk 18. juni 2010.]</ref>

 

 

Ordet bruges indenfor [[politik]], [[sociologi]] og [[statskundskab]] til at beskrive fællesskabsfølelsen (eller mangelen på samme) i et [[samfund]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-multikulturelle-samfund-truer-sammenhaengskraften "Det multikulturelle samfund truer sammenhængskraften" (videnskab.dk 10. august 2010)]</ref> Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til, at samfundets sammenhængskraft er truet på grund af dårlig [[integration (samfund)|integration]], større [[indkomstulighed]] og afstand mellem sociale grupper, større boligmæssig opdeling mv. Hvis sammenhængskraften i et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er stor, hverken socialt eller kulturelt, samt at der er mange kontaktflader mellem de forskellige grupperinger i samfundet.