Landstingsvalg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
retter hatnote
m linkfix
 
Linje 18:
Den "gennemsete Grundlov", også kendt som Juligrundloven, medførte ændrede valgregler og derfor også væsentlige magtforskydninger, hvilket var årsagen til [[forfatningskampen]], der gik forud for vedtagelsen af loven. I perioden 1866-[[1918]] havde Landstinget 66 medlemmer, hvoraf 12 var [[kongevalgt]]e på livstid. Med tiden blev det dog [[de facto]] regeringen og ikke kongen, som udpegede disse 12 medlemmer. 53 medlemmer blev valgt ved indirekte valg med [[privilegeret valgret]] for landets højere indtægtsklasser, således at halvdelen af valgmændene valgtes af de vælgere, som havde den højeste indtægt. De højestbeskattede på landet, dvs. de mest velhavende godsejere, indtrådte direkte som valgmænd, mens der i byerne indførtes [[pluralvalgret]] med udgangspunkt i skattefastsættelsen. Fortsat havde kun mænd valgret og valgbarhed. Valgbarhedsalderen blev nedsat til 25 år, mens valgretsalderen fortsat var 30 år. Valgmændene blev valgt som tidligere, landstingsmændene derimod efter [[Andræs metode]].
 
Af de 54 ikke-kongevalgte blev 7 valgt i [[København]], 45 på [[Østifterne|Øerne]] og i [[Jylland]], 1 på [[Bornholm]]. 1 medlem blev valgt af [[Færøerne]]s [[Lagting]].
 
Efter [[J.B.S. Estrup]]s død juleaften 1913 mistede Højre ved det [[Landstingsvalget 1914|efterfølgende landstingsvalg]] flertallet, der gled over på [[Venstre]]s hænder.