|
I sidste ende er det afgørende for en virksomhed, at den kan give sine kapitalejere (f.eks. [[aktionær]]er) en forrentning af den indskudte [[kapital]] ([[forrentningsgrad]]), der er højere end den forrentning, de kunne opnå ved at [[investering|investere]] pengene i andre værdier (fast ejendom, guld, fremmed valuta osv.). Virksomhederne konkurrerer nemlig på verdensmarkedet om det gode, der findes i form af investeringsvillig kapital. Dette kan opnås ved at opstille [[regnskab]]sprincipper, der lader [[overskud]]det komme til syne netop dér, hvor beskatningen er lavest. Det kan også ske ved, at man foretager [[outsourcing]] af virksomhedens mindst [[lønsomhed|lønsomme]] dele, eller ved at man anvender dele af overskuddet til [[spekulation]] i risikable, men højt forrentede aktiviteter.
== Danmarks konkurrenceevne ==
Konkurrenceevnen vurderes ud fra priskonkurrencen og den strukturelle konkurrenceavnen. Ved priskonkurrencen vurderes der ud fra tre parametre, valuta, produktivitet og lønninger. Kronekursen styres af Nationalbanken, men der er grænser for i hvor vidt et omfang dette reelt gøres. Det skyldes Danmarks deltagelse i ERM2 samarbejdet, der begrænser kronens afvigelse fra euroen. Derfor bør der kigges på den effektive kronekurs, som er et indeks beregnet af Nationalbanken. I løbet af de sidste fem år, har den effektive kronekurs ligget over indeks 100 langt størstedelen af tiden, hvilket har haft en negativ effekt på den danske konkurrenceevne. I 2014 blev den effektive kronekurs svækket, grundet dollarens stigning med næsten 100 kr. pr 100 dollar3.
En anden faktor som også spiller ind på Danmarks strukturelle konkurrenceevne er de beslægtede virksomheder og underleverandører. Danmark har f.eks. en stærk industriblok i vindmølleproduktion og produktion af medicin. Heriblandt finder vi virksomheder som Vestas der er en af verdens største vindmølleproducenter, og indenfor medicinen Nova Nordisk og Coloplast. Virksomhederne producerer i Danmark, og har dermed et væld af underleverandører. For eksempel leverer flere mindre virksomheder komponenter til møllernes gearkasse, styrersystemer m.v. Når det handler om produktion af medicin, levere mindre virksomheder maskiner, stoffer m.v.
Andre har specialiseret sig i transport af møller, bygning af møllefundamenter, opstilling af møller osv. Dernæst kommer halvfabrikata og maskiner til vindmøllesektoren. Til sidst kommer der universiteter, som uddanner ingeniørerne til branchen samt forskningsinstitutioner, som forsker vindmølle- og medicinbranchen.
== Noter ==
|
