Mistænksomhedens hermeneutik: Forskelle mellem versioner

'''Mistænksomhedens hermeneutik''' er et begreb skabt af den franske filosof [[Paul Ricœur]], der mener, at [[Marx]]’, [[Freud]]s og [[Nietzsche]]s skrifter alle udviser denne særlige tankemåde.<ref>Rita Felski (2012) "[http://journal.media-culture.org.au/index.php/mcjournal/article/viewArticle/431 Critique and the Hermeneutics of Suspicion]", M/C Journal, Media culture, 15 (1).</ref> Senere hen er det blevet udviklet til en [[litteraturteori|litteraturteoretisk]] metode, der læser imellem linjerne på et [[værk]] for at udpege værkets selvmodsigelser og udeladelser. På denne måde er begrebet relateret til [[ideologikritik]]kens læsemetode. Ifølge [[litterat]]en [[Rita Felski]] er denne hermeneutik særligt fremherskende i litteraturfagene i dag. Ifølge en litterat, tildeler mistænksomhedens hermeneutik "[[Kontekst|konteksten]] en forklarende autoritet i forhold til teksten."<ref>[https://tidsskrift.dk/kok/article/view/96831 Jørgensen, Jens Lohfert (2017). ”Motiv og kontekst.” ''K&K'' nr. 123: 88.]</ref> Felski mener, at selvom psykoanalytisk litteraturkritik, [[Nyhistorisme|nyhistoristisk]] kritik og [[Postkolonialisme|postkolonial]] kritik nok har forskellige fokuspunkter, deler de alle sammen en overbevisning om, at den mest grundige læsning, er en læsning der læser mod teksten - ''against the grain''. Det primære motivation for tekstanalyse er i denne tradition at kritisere teksten for alt det, den ikke ved eller forstår.<ref>Rita Felski (2011) “Suspicious Minds.” ''[[Poetics Today]]'' 32.2, s. 217. (“While psychoanalytical feminism, New Historicism, and postcolonial criticism, to name just a few current approaches, are characterized by obvious differences in focus and method, they share the conviction that the most rigorous reading is one that is performed against the grain, that the primary rationale for reading a text is to critique it by underscoring what it does not know and cannot understand.”)</ref>