Eksistentiel psykologi: Forskelle mellem versioner

I [[efterkrigstiden]] videreførte Frankl og Binswanger den kontinentale tradition sammen med psykiateren [[Medard Boss|Medard Boss.]] Desuden stod den skotske psykiater [[Ronald D. Laing]] for at udbrede tilgangen i England<ref>Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag</ref>, mens den amerikanske psykolog [[Rollo May]]<ref>Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal</ref><ref>May 2015</ref> var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende [[psykoanalyse]] og [[behaviorisme]]. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den [[Eksistentiel filosofi|eksistentielle filosofi]] og den [[Eksistentiel terapi|eksistentielle terapi]] fra Europa samt af den [[Humanistisk psykologi|humanistiske psykologi]] fra USA<ref>Jf. Anders Dræby Sørensen: ''Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi'' IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). ''At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning.'' Aarhus: Aarhus Universitetsforlag</ref>.

 

 

I dag omfatter området blandt andre navne som [[Irvin D. Yalom]] og [[Emmy van Deurzen|Emmy van]] [[Emmy van Deurzen|Deurzen]].<ref>Deurzen, E. van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues: a Handbook for Practice, London: Palgrave, Macmillan.</ref>