Kongerækken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Jellingdynastiet: Jeg lavede en fejl.
m {{refn}}; {{km}}
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 3:
'''Kongerækken''' er den officielle liste over danske [[regent]]er gennem tiderne.
 
Rækken har bestået af mange skiftende slægter, men alle nedstammer fra den første [[konge]] i rækken: [[Gorm den Gamle]]. ({{refn|group=note|Dog var den norske [[Magnus den Gode]] (dansk konge 1042-1047) ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle).{{km}} }}
 
[[Monark]]ens rolle er også blevet ændret meget gennem tiderne, men monarken og kongerækken har stadig en vigtig funktion som nationale samlingspunkter i [[Danmark]].
Linje 17:
Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning{{kilde mangler|dato=september 2019}}: Før man nærstuderede de frankiske [[annaler]] fra [[800-tallet]], var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler ''[[Knud den Store]]'', der nævnes i den første danske annal fra [[Lund (Sverige)|Lund]]. Men man kendte også til faderen [[Svend Tveskæg]] fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand ''samt Gorm den Gamle'' fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske [[Danske sagnkonger|sagnkonger]] fra f.eks. ''[[Gesta Danorum|Saxos Danmarkshistorie]]'') og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.{{kilde mangler|dato=september 2019}}
 
Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 15 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet<ref .{{refn|group="note">|De 15 konger hed [[Harald (forhistoriske konger)|Harald]], [[Sigfred]], [[Godfred]], [[Hemming (sagnkonge)|Hemming]], [[Anulo]], [[Reginfred]], [[Harald Klak]], (4 unavngivne), [[Horik 1.]], [[Horik 2.]], [[Sigfred (dansk konge 873)|Sigfred]] og [[Kong Halvdan#Halvdan Lodbrogsøn|Halvdan]]</ref>,}} Adam af Bremens værk medtager 5 andre konger fra [[900-tallet]]<ref {{refn|group="note">|De 5 konger hed [[Helge (dansk konge)|Helge]], [[Olaf (dansk konge)|Olaf]], [[Gnupa|Chnob]], [[Sigtryg|Sigerik]] og [[Hardeknud (Knud 1.)|Hardeknud]]</ref> (hvoraf to: [[Gnupa]] og [[Sigtryg]] (de såkaldte "Hedeby-konger") også nævnes på [[Hedeby-stenene]]) og missionærbiografien [[Willibrords levned]] nævner en enkelt konge (ved navn [[Angantyr|Ongendus]]).
 
Men man lader ofte være med at medtage disse 20 konger i kongerækken, dels fordi man normalt anvender kongehusets kongerække<ref name="kongehuset"/>, der følger traditionen med Gorm den Gamle; og også fordi der er uklarhed over, hvorvidt disse konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over [[Jylland]], [[Fyn]], [[Skåne]] og [[Vestfold]], men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring [[Sigtryg]]s regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller [[Sønderjylland]], ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge [[Jellingstenene#Den Store Jellingsten|Den Store Jellingsten]] "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.
Linje 58:
Jellingdynastiet er opkaldt efter byen [[Jelling]], hvor Gorm den Gamle havde sit kongesæde. Kilderne og overleveringerne om [[dynasti]]ets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og [[Snorri Sturluson]]. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af [[Kongerækken#Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt)|Magnus den Gode]].
 
Den [[Oldenborgske slægt|Oldenborgske]] (og dermed også den [[Glücksburgske slægt]]) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.<ref {{refn|group="note">|Det er normalt kun i dansk sammenhæng, den Oldenborgske slægt bliver regnet som en gren af Jellingdynastiet. I andre udenlandske (f.eks. tyske) sammenhænge regner man den for et selvstændigt kongehus, da den nedstammer fra Jellingdynastiet gennem to kvindelige led og ikke i direkte mandlig (agnatisk) linje.</ref>{{km}} }}
 
Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter, men de fleste portrætter i afsnittet er ikke samtidige (normalt fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.
<!-- ingen cirka og måske tal her, brug listen af [[Danske sagnkonger|sagnkonger]]ne til den slags -->
Line 68 ⟶ 67:
| [[Fil:Sin foto.svg|100px|Et egentligt billede af denne Hardeknud mangler]]
| Engang i løbet af [[9. århundrede|800-tallet]].
<br />Søn af '''?'''<ref {{refn|group="note">|Forskellige kilder er indbyrdes uenige om, hvem der skal udlægges som Hardeknuds/Knud 1.'s far. Foruden disse modstridende meldinger, har forskelige forfattere gennem tiden givet bud, der ikke nødvendigvis fuldt ud støtter sig på egentlige kildeudsagn.</ref>}} }}
| Ukendt
| Engang i løbet af første halvdel af [[10. århundrede|900-tallet]]<br />(før 936)
Line 937 ⟶ 936:
 
== Kilder ==
{{reflist|3}}
 
== Litteratur ==