Kvindelige filosoffer: Forskelle mellem versioner

 

 

En af de tidligste kendte kvindelige filosoffer fra Vesten er [[Hypatia af Alexandria|Hypatia]] af Alexandria. Hun var en nyplatonisk filosof, der levede i [[Egypten]] under [[hellenismen]].

En anden kendt nulevende kvindelig filosof er [[Martha Nussbaum]]. Hendes bog ''Frygtens monarki'' er udkommet på dansk<ref>Nussbaum 2019</ref>.

 

 

I Danmark har fire kvinder fået doktorgraden i filosofi. Det drejer sig om [[Dorthe Jørgensen]], [[Anne-Marie Eggert Olesen]], [[Anne Marie Søndergaard Christensen]] og [[Esther Pedersen]].

 

 

[[Xie Daoyun]] var en [[Kinesisk filosofi|kinesisk filosof]] og poet fra oldtiden<ref>. Hong Lee and Stefanowsky (2007). Biographical dictionary of Chinese women: antiquity through Sui, 1600 B.C.E.-618 C.E. M.E. Sharpe, Inc</ref>. Hun blev opfattet som et symbol på kvindeligt talent i sin samtid. [[Ben Zhao]] var den første kvindelige historiker i Kina, og hun levede omkring det første århundrede.

I nyere tid har [[Li Xiaojiang]] markeret sig som en betydningsfuld feminist, der også er påvirket af vestlige idéer<ref>Xiaojiang, Li (1989; 1995)</ref>  Hun betragter udviklingen af den globale kvindebevægelse som afgørende. Kvindestudier er væsentlige for den endelige kamp for kvinder. Hun betoner dog også,at Vesten på visse punkter står svagere end Østen. For eksempel giver det kinesiske sprog lettere adgang til at forstå køn som en social konstruktion, efter som ordet ren (menneske) er roden i både ordet mand og kvinde på kinesisk.

 

 

[[Meitreyi]] var en af historiens første [[Indisk filosofi|indiske filosoffer]] og levede i oldtidens [[Indien]]. Hun tilhører den tidlige [[Hinduisme|hinduistiske]] filosofi<ref name=":0">.Ahuja, M. L. (2011). Women in Indian Mythology. New Delhi: Rupa & Co. [[International Standard Book Number|ISBN]] [[Speciel:BookSources/978-81-291-1825-7|<bdi>978-81-291-1825-7</bdi>]]</ref>. [[Gargi Vachaknavi]] levede næsten samtidig og var kendt som en stor naturfilosof<ref name=":0" />.

 

 

I nyere tid har [[Fatema Mernessi]] gjort sig gældende som for den islamiske [[feminisme]]. Hun hævder, at den islamiske tradition har et billede af kvinden som stærk, og derfor skal sløret beskytte den svage mand<ref>Mernessi 2011</ref>. Men resultatet er kvindeundertrykkende, og der mangler belæg for dette i koranen.