Danmarks økonomiske historie: Forskelle mellem versioner

På det strukturpolitiske plan fortsattes den aktive arbejdsmarkedspolitik, blandt andet med reformen Flere i Arbejde 2003.<ref>[http://www.fm.dk/publikationer/2010/1940_danmarks-konvergensprogram-2009/bilag-4-gennemfoerte-arbejdsmarkedsreformer/ Gennemførte arbejdsmarkedsreformer. Bilag 4 i Regeringen: Danmarks konvergensprogram 2009.]</ref> Samtidig blev årtiet præget af større opmærksomhed om det langsigtede finansieringsproblem for de offentlige finanser, som var tilstedetil stede i den [[demografi]]ske udvikling med bl.a. stigende levealder. Denne udvikling truede [[finanspolitisk holdbarhed|den finanspolitiske holdbarhed]] i såvel Danmark som andre vestlige lande.{{km}} Regeringen nedsatte i 2003 en [[velfærdskommissionenVelfærdskommissionen|velfærdskommission]],<ref>[https://politiken.dk/indland/art5699619/Velf%C3%A6rdskommissionen-klar-med-43-forslag "Velfærdskommissionen klar med 43 forslag". Artikel i ''Politiken'', 7. december 2005.]</ref> der skulle udrede problemet og komme med forslag til en løsning.{{km}} På baggrund af bl.a. kommissionens arbejde vedtog Folketinget i 2006 et stort [[Dansk velfærdsreform 2006|velfærdsforligen stor velfærdsreform]].<ref Blandtname=fm.dk dejuni 2006>[https://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2006/06/Historisk%20aftale%20om%20velfaerdsreformer.aspx "Historisk aftale om velfærdsreformer". Finansministeriets hjemmeside, dateret 21. juni 2006.]</ref> vigtigsteDet elementermedførte heriblandt varandet, at [[efterløn]]s- og folkepensionsalder skulle hæves med 2 år fra henholdsvis 2019 og 20242022,<ref ogname=fm.dk atjuni begge2006 aldre/> derefterog at pensionsalderen "skulle tilpassesreguleres hvert femte år imed taktmaksimalt medét denår gennemsnitligead levealdergangen".<ref>[https://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-29-loekke-vil-haeve-danskernes-pensionsalder "Løkke vil hæve danskernes pensionsalder". Artikel på ''nyheder.tv2.dk'', dateret 29. august 2016.]</ref> Velfærdsforliget vurderes i dag at have styrket den danske finanspolitiske holdbarhed meget markant.{{kilde mangler|dato=december 2019}}

Nominalprincippet anses også sammen med den generelt for lempelige finanspolitik at have forstærket [[Den danske ejendomsmarkedskorrektion 2007|boblen på det danske boligmarked]] i årene inden finanskrisen og dermed have medvirket til, at finanskrisen i Danmark blev værre end nødvendigt.<ref>[http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/18-09-13-rapport-fra-udvalget-om-finanskrisens-aarsager/rapport-fra-udvalget-om-finanskrisens-rsager.ashx Rangvid-udvalget (2013): DEN FINANSIELLE KRISE I DANMARK – årsager, konsekvenser og læring. Fra erhvervs- og vækstministeriets hjemmeside.]</ref> [[Finanskrisen 2007-2009|Den internationale finanskrise]] [[Den økonomiske krise i Danmark i 2008|ramte Danmark i 2008]]. Her havde ledigheden nået et foreløbigt lavpunkt med 2,7{{nbsp}}%, men det gik nu hastigt den anden vej: I 2008 var der et fald i BNP på 01,81{{nbsp}}% og i 2009 et yderligere, meget kraftigt fald på 5,72{{nbsp}}%.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR496.pdf "Økonomisk nedgang på 5,2 pct. i 2009". ''Nyt fra Danmarks Statistik'', 8. november 2010.]</ref> Ledigheden steg til godt 6{{nbsp}}% i 2010, og der kom igen underskud på den offentlige saldo fra 2009.{{kilde mangler|dato=december 2019}}

I 2009 blev der gennemført en ny skattereform, der fortsatte beskæringen af rentefradraget og lempede [[indkomstskat|indkomstbeskatningen]], især for højindkomstgrupper.<ref>[https://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/oevrige-publikationer/2009/marts/foraarspakke-20-vaekst,-klima,-lavere-skat-selve-aftalen IForårspakke lyset2.0 - Vækst, klima, lavere skat - selve aftalen. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 11. marts 2009.]</ref> På grund af de nu svage konjunkturer på tidspunktet var den underfinansieret i de første år, men selvfinansierende i det lange løb.{{kilde mangler|dato=december 2019}}