Helligtrekongersdag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
PHE77 (diskussion | bidrag) Fjerner skabelon, opdatering af referencer. diverse småret |
||
Linje 1:
{{redirflertydig3|Helligtrekongersaften|Shakespeares skuespil af samme navn|Helligtrekongersaften (skuespil)}}
[[Billede:Magi (1).jpg|thumb|De tre zarathustriske præster fra [[Persien]]. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. [[Mosaik]] fra det [[6. århundrede]]. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i [[Ravenna]].]]
[[Fil:Anbetung der Könige im Schnee.jpg|thumb|[[Pieter Bruegel den ældre|Bruegels]] helligtrekongersbillede, [[1567]].]]
'''Helligtrekongersdag''' er en [[kirke (institution)|kirkelig]] festdag den [[6. januar]]. Indtil [[Helligdagsreformen af 1770|helligdagsreform]] i [[1770]]
Dagen fejres traditionelt i visse egne af Danmark (f.eks. Lolland-Falster) med at spise tarteletter. Denne skik er beskrevet i skrifter
== Oprindelse ==
Baggrunden for dagen er beretningen i [[Mattæusevangeliet|Matt.]] 2, 1-2:
Line 13 ⟶ 12:
I den oprindelige [[græsk (sprog)|græske]] tekst kaldes de "magere", ''mágoi'' ([[græsk (sprog)|gr.]] μάγοι, flertal af μάγος ''mágos''). Det var en betegnelse for [[persiske rige|perserrigets]] [[Zarathustra|zarathustriske]] præster, der praktiserede [[astrologi]] og [[drømmetydning]].
Men [[evangelist]]en siger hverken, at "de vise" var hellige, eller tre, eller konger! Det har senere tider tildigtet. Forestillingen om, at der skulle være tre, kommer af, at de medbragte tre gaver: [[guld]], [[røgelse]] og [[myrra]]. Det er bemærkelsesværdigt, at [[tradition]]en ikke blev afbrudt ved [[Reformationen]] i [[den danske kirke]] i [[1536]]. Oven i købet betegnes i [[Folkekirken]]s [[gudstjeneste]]ordning den dag i dag en hel række søndage som "søndage efter Hellig tre konger". Hvis der falder en søndag fra [[2. januar]] til 6. januar, kaldes denne '''helligtrekongers søndag'''.<ref>
Forklaringen på traditionens bevaring er antagelig, at mange i [[middelalder]]en tog på [[pilgrim]]srejser til [[Köln]], hvor de tre kongers [[relikvie]]r dyrkedes. I den [[romersk-katolske kirke]] betegnes festen ''[[Epifani]],'' dvs. ([[Jesu]]) tilsynekomst eller åbenbaring for [[hedning]]ene.
Line 19 ⟶ 18:
== Danmark ==
[[Fil:France Strasbourg Magi.jpg|thumb|De hellige tre konger på [[katedral]]en i [[Strasbourg]].]]
I Danmark markeres helligtrekonger ofte ved tænding af et [[helligtrekongerslys]], som enten er et tredelt lys eller tre lys i en tredelt stage. I mange familier fjernes julepynten først til helligtrekonger, der afslutter de tolv juledage.
På øerne [[Agersø]] og [[Omø]] fejres helligtrekongersaften med en visittur med masker kaldet ''helligtrekongersløb''.<ref>
På den vestlige del af [[Ærø]] fejres dagene omkring helligtrekonger med en helt speciel tradition. Her går man, udklædt fra top til tå, rundt på besøg i hinandens huse med historier fortalt med forvrænget stemme, udsprunget af det lokale liv på egnen. Man får serveret kirsebærvin, som man må drikke igennem sugerør for ikke at tage [[maske]]n af
I [[Rønne]] er der helligtrekongersaftenoptog med en glasstjerne forrest, båret af den viseste af de tre, kaldt "stjernebæreren".
== Sverige og Norge ==
I den svenske kirke og den svensktalende del af den evangelisk-lutherske kirke i [[Finland]] bruges betegnelsen ikke. Her tales om "''trettondedag jul''" eller blot "''trettondedagen''", der i Sverige stadig indgår blandt de [[Sveriges helligdage|almindelige helligdage]]. I sit [[skuespil]] kalder [[Shakespeare]] natten ''[[Helligtrekongersaften (skuespil)|Twelfth Night]]''.
I [[Norge]] blev helligtrekonger ofte omtalt som "''den gamle juledagen''", hvor man spiste julemad og havde trearmede lysestager på bordet ("helligtrekongers lys"). Man drak også en [[skål]] for et godt år. Om aftenen holdt man sig inden døre
I [[Setesdal]] kaldtes helligtrekonger også "''tolvtiddagsrusen''", da folk drak, [[dans]]ede og sloges et helt døgn, og forældrene frygtede for at få sønnerne hjem på en båre. Under fejringen i [[1824]] gik det så vildt for sig, at
{{kirkeåret lille}}
Line 39 ⟶ 38:
== Eksterne henvisninger ==
*
== Se også ==
|