Helligtrekongersdag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Fjerner skabelon, opdatering af referencer. diverse småret
Linje 1:
{{wikify|dato=oktober 2013}}
{{redirflertydig3|Helligtrekongersaften|Shakespeares skuespil af samme navn|Helligtrekongersaften (skuespil)}}
[[Billede:Magi (1).jpg|thumb|De tre zarathustriske præster fra [[Persien]]. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. [[Mosaik]] fra det [[6. århundrede]]. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i [[Ravenna]].]]
[[Fil:Anbetung der Könige im Schnee.jpg|thumb|[[Pieter Bruegel den ældre|Bruegels]] helligtrekongersbillede, [[1567]].]]
'''Helligtrekongersdag''' er en [[kirke (institution)|kirkelig]] festdag den [[6. januar]]. Indtil [[Helligdagsreformen af 1770|helligdagsreform]] i [[1770]], (der fejlagtigt bliver tillagt [[Johann Friedrich Struensee|Struensees]] indflydelse<ref>Jens Toftegaard Jensen, ''Sekularisering af Tiden?'', i: ''Den Jyske Historiker'', Nr. 105 September 2004.</ref>) var dagen offentlig [[helligdag]]. '''Helligtrekongersaften''' er aftenen før: [[5. januar]]. Helligtrekonger markerer afslutningen af de traditionelle tolv juledage.
 
Dagen fejres traditionelt i visse egne af Danmark (f.eks. Lolland-Falster) med at spise tarteletter. Denne skik er beskrevet i skrifter (bl<ref>Bl.a. Lolland-Falsters Folketidende, 5. januar 1948)</ref> tilbage til omkring [[1930]].
== Oprindelse ==
Baggrunden for dagen er beretningen i [[Mattæusevangeliet|Matt.]] 2, 1-2:
Line 13 ⟶ 12:
I den oprindelige [[græsk (sprog)|græske]] tekst kaldes de "magere", ''mágoi'' ([[græsk (sprog)|gr.]] μάγοι, flertal af μάγος ''mágos''). Det var en betegnelse for [[persiske rige|perserrigets]] [[Zarathustra|zarathustriske]] præster, der praktiserede [[astrologi]] og [[drømmetydning]].
 
Men [[evangelist]]en siger hverken, at "de vise" var hellige, eller tre, eller konger! Det har senere tider tildigtet. Forestillingen om, at der skulle være tre, kommer af, at de medbragte tre gaver: [[guld]], [[røgelse]] og [[myrra]]. Det er bemærkelsesværdigt, at [[tradition]]en ikke blev afbrudt ved [[Reformationen]] i [[den danske kirke]] i [[1536]]. Oven i købet betegnes i [[Folkekirken]]s [[gudstjeneste]]ordning den dag i dag en hel række søndage som "søndage efter Hellig tre konger". Hvis der falder en søndag fra [[2. januar]] til 6. januar, kaldes denne '''helligtrekongers søndag'''.<ref>http{{kilde | url =https://www.folkekirken.dk/fileadminaarets-hoejtider/fileradvent-og-jul/Dokumenterjulens-dage/kalender_KIRKEAARET_2006helligtrekonger | titel =Helligtrekonger | udgiver =folkekirken.xlsdk | hentet = {{dato|8-12-2019}} }}</ref><ref>[httphttps://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/praedikentekster/2015/04helligtrekonger-01fra-anden-2015raekke Helligtrekongers søndag, 0405-01-20152020], Bibelselskabet</ref> Under alle omstændigheder er ''1. søndag efter helligtrekonger'' den søndag, der falder i perioden [[7. januar]] til [[13. januar]].
 
Forklaringen på traditionens bevaring er antagelig, at mange i [[middelalder]]en tog på [[pilgrim]]srejser til [[Köln]], hvor de tre kongers [[relikvie]]r dyrkedes. I den [[romersk-katolske kirke]] betegnes festen ''[[Epifani]],'' dvs. ([[Jesu]]) tilsynekomst eller åbenbaring for [[hedning]]ene.
Line 19 ⟶ 18:
== Danmark ==
[[Fil:France Strasbourg Magi.jpg|thumb|De hellige tre konger på [[katedral]]en i [[Strasbourg]].]]
I Danmark markeres helligtrekonger ofte ved tænding af et [[helligtrekongerslys]], som enten er et tredelt lys eller tre lys i en tredelt stage. I mange familier fjernes julepynten først til helligtrekonger, der afslutter de tolv juledage.
 
På øerne [[Agersø]] og [[Omø]] fejres helligtrekongersaften med en visittur med masker kaldet ''helligtrekongersløb''.<ref>[{{kilde | url =http://www.agersoe.nu/default.asp?mainmenuid=71188&submenuc=12De-faste-Arrangementer Velkommen| tiltitel Agersø=De Portal<!--faste RobotgenereretArrangementer titel| udgiver =agersoe.nu | hentet = {{dato|8-12->]2019}} }}</ref>
 
På den vestlige del af [[Ærø]] fejres dagene omkring helligtrekonger med en helt speciel tradition. Her går man, udklædt fra top til tå, rundt på besøg i hinandens huse med historier fortalt med forvrænget stemme, udsprunget af det lokale liv på egnen. Man får serveret kirsebærvin, som man må drikke igennem sugerør for ikke at tage [[maske]]n af, og dermed afsløre sin [[identitet]].<ref>[http://www.fyens.dk/aro/Helligtrekonger-med-masker-og-massagepiger/artikel/1433023 Helligtrekonger med masker og massagepiger | Ærø | Fyens.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Udover Ærø klæder man sig også ud på Als.{{kilde mangler|dato=januar 2019}}
 
I [[Rønne]] er der helligtrekongersaftenoptog med en glasstjerne forrest, båret af den viseste af de tre, kaldt "stjernebæreren". <ref>[http{{kilde | url =https://bornholmsmuseumwww.mobidr.dk/museumsudstilnyheder/ugensh0106.htmregionale/bornholm/julen-blev-baaret-ud-med-pragt-og-stjernemesse Bornholms| Museum::titel -=Julen Ugensblev historie<!båret ud med pragt og stjernemesse | udgiver =dr.dk | dato = {{dato|6-1-2015}} Bot| genererethentet titel= {{dato|8-12->]2019}} }}</ref>
 
== Sverige og Norge ==
I den svenske kirke og den svensktalende del af den evangelisk-lutherske kirke i [[Finland]] bruges betegnelsen ikke. Her tales om "''trettondedag jul''" eller blot "''trettondedagen''", der i Sverige stadig indgår blandt de [[Sveriges helligdage|almindelige helligdage]]. I sit [[skuespil]] kalder [[Shakespeare]] natten ''[[Helligtrekongersaften (skuespil)|Twelfth Night]]''.
 
I [[Norge]] blev helligtrekonger ofte omtalt som "''den gamle juledagen''", hvor man spiste julemad og havde trearmede lysestager på bordet ("helligtrekongers lys"). Man drak også en [[skål]] for et godt år. Om aftenen holdt man sig inden døre, for da begyndte [[den vilde jagt]], hvor overnaturlige væsener jagede over himmelen eller hjemrejsenjorden. Det, man [[drøm]]te om natten, ville også ske i virkeligheden. Trettendedagen var også en vigtig mærkedag for [[vejr]]et. Blev vejret fint og klart, lovede det godt for afgrøden. Vejret denne dag ville vare i 13 dage. Nu begyndte den koldeste del af [[vinter]]en. Dagen var også kendt som "affaredag", fordi julefejringen nu var omme, og gæsterne tog hjem. <ref>[https://www.aktivioslo.no/hvaskjer/13-dag-jul/ 13. dag jul - Trettende dag jul er hellig tre kongers dag<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I [[Setesdal]] kaldtes helligtrekonger også "''tolvtiddagsrusen''", da folk drak, [[dans]]ede og sloges et helt døgn, og forældrene frygtede for at få sønnerne hjem på en båre. Under fejringen i [[1824]] gik det så vildt for sig, at heleen hel gårdspladsengårdsplads var fyldt med [[blod]]; flere blev trampet ned under tumulterne, og en dreng svævede mellem liv og død. Efter denne episode indtraf en stor, religiøs [[vækkelse]]. <ref>Valerie Kubens: "Slik ble [[Sørlandet]] KrF-land": http://www.fvn.no/tema/godhelg/Slik-ble-Sorlandet-KrF-land-2605674.html "Slik ble Sørlandet KrF-land"]</ref>
{{kirkeåret lille}}
 
Line 39 ⟶ 38:
 
== Eksterne henvisninger ==
*historie-online.dk: [{{dødt link|inline=ja|url=http://www.historie-online.dk/special/h3k/index.htm}} Helligtrekongersskikke: optog, stjernemænd, legender, m.m.] historie-online.dk
 
== Se også ==