Rigsrådets Folketing: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
5 kategorier
Om valget i 1864
Linje 1:
{{Ibrug|[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 7. dec 2019, 17:01 (CET)}}
'''Rigsrådets Folketing''' eller '''Rigsrådsfolketinget''' var et [[parlament]] som blev oprettet i [[1864]] til at behandle fælles anliggender for [[Kongeriget Danmark]] og [[Hertugdømmet Slesvig]]. Rigsrådets Folketing var [[underhus]]et i parlamentet, mens [[Rigsrådets Landsting]] var [[overhus]]et. Rigsrådets Folketing og Rigsrådets Landsting udgjorde tilsammen [[Rigsrådet]] i perioden 1864-1866.
 
Line 8 ⟶ 7:
 
== Etablering i 1864 ==
Rigsrådet Folketing blev oprettet i henhold til [[Novemberforfatningen]] for Danmark og Slesvig som blev vedtaget i november 1863 og trådte i kraft 1. januar 1864.{{sfn|danmarkshistorien.dk|2013|loc=kildeintroduktion}} Der var ikke valgt noget Rigsråd før forfatningen trådte i kraft, så fra 1. januar 1864 var der ikke noget fungerende Rigsråd. De tyske stater [[Østrig]] og [[Preussen]] mente at Novemberforfatningen var et brud på tidligere aftaler om forholdet mellem Danmark og Slesvig{{sfn|Hauge|2014|page=59}}, og de stillede 16. januar 2864 et ultimatum om at ophæve forfatningen indenfor 48 timer.{{sfn|Hauge|2014|page=61}}{{sfn|Petersen|2009b}} [[Regeringen Monrad|Den danske regering]] henholdte sig til at Novemberforfatningen kun kunne ophæves lovlig af Rigsrådet som endnu ikke var valgt.{{sfn|Hauge|2014|page=61}}. 21. januar erklærede regeringen at de ville afholde til Rigsrådet og indkalde det hurtigst muligt for at det til at ophæve forfatningen. Den danske regering troede at det ville være tilstrækkeligt til at undgå den krig som Østrig og Preussen havde truet med.{{sfn|Hauge|2014|page=61-62}} 31. januar 1864 blev der udskrevet til Rigsrådets Folketing og Landsting idet der først skulle afklares nogle praktiske ting om organiseringen af valgene hvordan skulle afholdes i Slesvig.{{sfn|Hauge|2014|page=61-62}}. Det afværgede ikke krigen idet Østrig og Preussen angreb dagen efter, 1. februar 1864, og startede [[2. Slesvigske Krig]].{{sfn|Hauge|2014|page=62}}
 
== Folketingsvalget 5. marts 1864 ==
 
Det første valg til Rigsrådets Folketing blev afholdt 5. marts 1864. Valget var præget af krigen. Det meste af Slesvig var besat, og det var derfor kun muligt at gennemføre valget i Slesvig i 3 ud 28 valgkredse: [[Sønderborg|Sønderborg by]], [[Als]] og [[Ærø]] (der skulle vælges to mandater i [[Flensborg]], de restende 27 valgkredse var enkeltmandskredse). [[Kolding]] i Danmark var blevet besat af Preussen 18. februar 1864, så der kunne heller ikke afholdes valg i Koldingkredsen ([[Vejle Amt (før 1970)|Vejle Amt]]s 2. kreds).{{sfn|Hauge|2014|page=63}} Valget i Kolding blev i stedet afholdt 30. januar 1865.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=223}} [[Bredebro]]kredsen ([[Ribe Amt (før 1970)|Ribe Amt]]s 5. kreds) omfattede de [[kongerigske enklaver]] i Slesvig. Her kunne man godt gennemføre valget, men den normale postforbindelse med København kunne ikke benyttes, da den gik gennem besatte områder.{{sfn|Hauge|2014|page=63}}
 
På af krigsforholdene blev de danske valgresultater for folketingsvalget 5. marts 1864 ikke indberettet til Det statistiske Bureau (forløberen for [[Danmarks Statistik]]) før i 1865, og bureauet modtog aldrig indberetning for 4 ud af 100 danske valgkredse.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=187}} På grund af de manglende indberetninger, ændringer af nogle valgkredses områder og grænseændringer mellem Danmark og Slesvig efter krigen er de statistiske opgørelser af valget er helt nøjagtige.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=187-188}}
 
I alt med de ovennævnte forbehold for unøjagtigheder var der 238.550 stemmeberettigede vælgere i Danmark ved valget 5. marts 1864,{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=189}} hvilket udgjorde 14,3 % af landets samlede befolkning.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=191}}
 
I 53 valgkredse blev valget afgjort ved kåring, idet der enten kun var opstillet én kandidat i kredsen, eller fordi der ikke blev begæret afstemning efter en håndsoprækning.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=201-202}} I 47 valgkredse med i alt 113.209 vælgere blev der afholdt afstemning.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=205}} I disse kredse stemte i alt 29.762 vælgere, hvilket giver en stemmeprocent på 26,3 %.{{sfn|Det statistiske Bureau|1875|page=206}}
 
== Folketingsvalget 30. maj 1865 ==
 
== Nedlæggelse af Rigsrådet 1866 ==
 
== Referencer ==