Feministisk filosofi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Udvid
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Struktur
Linje 1:
Feministisk filosofi omfatter [[Filosofi|filosofiske]] perspektiver på [[Feminisme|feminismen]].
 
<br />
 
== Retninger og ideologier ==
'''Eksistentiel feminisme'''
 
'''=== Eksistentiel feminisme''' ===
Den eksistentielle feminisme er en del af den [[Eksistentiel filosofi|ekstistentielleeksistentielle filosofi]]. Den blev grundlagt af den franske filosof [[Simone de Beauvoir]]. Hun udgav bogen ‘Det andet køn’, der handler om kvindens eksistens i en mandsdomineret verden<ref>Beauvoir 2019</ref>.
 
 
'''Islamisk feminisme'''
 
'''=== Islamisk feminisme''' ===
Den islamiske feminisme er en del af den [[Islamisk filosofi|islamiske filosofi,]] der søger at argumentere for kvinders ligestilling ud fra koranen. En vigtig repræsentant var [[Fatema Mernessi|Fatema Mernissi]] som hævdede, at der ikke var noget grundlag for undertrykkelse af kvinder i koranen<ref>Mernissi 1975</ref>.
 
'''=== Marxistisk feminisme''' ===
 
'''Marxistisk feminisme'''
 
Er en [[Marxisme|marxistisk]] filosofi, der ser på, hvordan kvindeundertrykkelse hænger sammen med [[kapitalisme]] og privat [[ejendomsret]]<ref>Desai, Murli (2014), "Feminism and policy approaches for gender aware development"</ref>.
 
'''=== Anarkistisk og libertær feminisme''' ===
 
'''Anarkistisk og libertær feminisme'''
 
Den anarkistiske feminisme opfatter [[Patriarkat|patriarkatet]] og traditionelle [[Kønsrolle|kønsroller]] som undertrykkende hierarkier, der bør afskaffes. En vigtig nulevende filosof er [[L. Susan Brown]]<ref>The Politics of Individualism: Liberalism, Liberal Feminism and Anarchism (1993). Montreal: Black Rose. [[International Standard Book Number|ISBN]] [[Speciel:BookSources/978-1551642024|978-1551642024]].</ref>.
 
'''=== Socialistisk feminisme''' ===
 
Den socialistiske feminisme hævder, at kvinder kun kan opnå ligestilling ved at man ophæver de markedsøkonomiske kilder til deres undertrykkelse<ref>http://www.historyisaweapon.org/defcon1/chisocfem.html</ref>.
 
=== . ===
 
'''Liberalistisk feminisme'''
 
'''=== Liberalistisk feminisme''' ===
Den liberale feminisme ser på, hvordan kvinder kan opnå og opretholde deres frihed. [[Mary Wollstonecraft]] regnes gerne for den første<ref>Wollstonecraft 2012</ref>.
 
'''=== Analytisk feminisme''' ===
.
 
'''Analytisk feminisme'''
 
Analytisk feminisme den analytiske filosofisk logiske begreber og metoder til at undersøge emner som sexisme<ref>https://plato.stanford.edu/entries/femapproach-analytic/</ref>.
 
=== Spirituel feminisme ===
Den spirituelle feminisme opstod i 1970'erne og omfatter filosofiske perspektiver på kvinders spiritualitet og forestillinger om, at feminisme og kvindefrigørelse må være spirituel.
 
'''Spirituel=== Radikal feminisme og kvindelig spiritualitet''' ===
Den radikale feminisme opfatter samfundet som et mandsdomineret patriarkat, der må fuldstændigt afskaffes. Således skal mænds dominans fjernes i alle områder af samfundet og kulturen. Det samme skal alle kønsforskelle. En vigtig repræsentant er filosoffen [[Grace Atkinson]]<ref>Radical Feminism" (pamphlet, 1969, published by The Feminists)</ref>[[Grace Atkinson|.]]
 
'''=== Poststrukturalistisk feminisme''' ===
Der er et stærkt voksende fokus på kvindelig [[spiritualitet]], og California Institute of Integral Studies har et PhD-program for filosofi og religion på området<ref>https://www.ciis.edu/academics/graduate-programs/womens-spirituality/about-the-phd</ref>.
Det poststrukturalistiske perspektiv har sine rødder i fransk filosofi, især hos [[Michel Foucault|Michel Foucault.]] Her opfattes kønnet som en social konstruktion. Vigtige repræsentanter er [[Luce Irigaray]] og [[Judith Butler|Judith Butler.]]<ref>Butler 2006</ref>
 
'''=== Separatistisk feminisme''' ===
Den voksende interesse kan ses i sammenhæng med, at kvinder statistisk set er væsentligt mere interesserede i spiritualitet en mænd<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-spirituelle-verden-er-overbefolket-af-kvinder</ref>.
Den separatistiske og lesbiske feminisme er modstander af heteroseksuelle forhold. Tanken er at kvinder skal holde sig adskilt fra mænd, der ikke kan bidrage med noget positivt til kvinders liv. En vigtig repræsentant er filosoffen [[Marilyn Frye]].<ref>Frye 1983</ref>
 
'''=== Økofeminisme''' ===
 
[[Økofeminisme|Økofeminismen]] lægger vægt på naturens og miljøets betydning for kvinders liv. Betegnelsen blev brugt første gang af [[Françoise d'Eaubonne]] i hendes essay ''Le Féminisme ou la Mort<ref>Le féminisme ou la mort, 1974</ref>''.
'''Radikal feminisme'''
 
Den radikale feminisme opfatter samfundet som et mandsdomineret patriarkat, der må fuldstændigt afskaffes. Således skal mænds dominans fjernes i alle områder af samfundet og kulturen. Det samme skal alle kønsforskelle. En vigtig repræsentant er filosoffen [[Grace Atkinson]]<ref>Radical Feminism" (pamphlet, 1969, published by The Feminists)</ref>.
 
.
 
'''=== Sort/afroamerikansk/afrikansk feminisme''' ===
'''Feministisk etik og omsorgsetik'''
Som en slags del af den [[Afroamerikanske filosofi|afroamerikanske filosofi,]] lægger den sorte feminisme vægt på sorte kvinders dobbelte udfordring med køn og race i de amerikanske samfund, Afrika eller den tredje verden. En vigtig repræsentant er [[Angela Davis]], en anden [[bell hooks]]<ref>Hooks, 1981</ref>.
 
'''=== Postfeminisme''' ===
Den feministiske etik fremhæver det kvindelige som et modsvar til den traditionelle etiks fokus på mandlige normer. En vigtig tilgang er omsorgsetikken, der betoner omsorgens betydning for det gode. Den findes hos [[Nel Nodding]]<ref>Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education. Berkeley: University of California Press, 1984</ref>.
Postfeminismen er den ide, at den klassiske feminisme ikke længere er nødvendig. Det kan indebære forestillinger om, at der enten er opnået ligestilling, eller at fuld ligestilling er umulig<ref>Modleski, Tania. Feminism without Women: Culture and Criticism in a "Postfeminist" Age. New York: Routledge, 1991,</ref>.
 
.
 
'''=== Antifeminisme''' ===
'''Feministisk idehistorie'''
Anti-feminismen er en ideologi, der afviser hele eller dele af feminismen. For eksempel hævder filosoffen [[Paul Gottfried]], at feminismen har fremkaldt en social katastofe, der har ødelagt hjem og familier.<ref>.https://www.lewrockwell.com/2001/04/paul-gottfried/the-trouble-with-feminism/.</ref>
 
'''=== Feministisk pragmatisme''' ===
Den feministiske idehistorie omfatter: kønsidehistorie og de historiske ideer om kvinder<ref>Agonito, 1978</ref>.
Den feministiske pragmatisme anvender [[Pragmatisme|pragmatismens]] begreber og metoder som perspektiv på feminismen<ref>Duran, Jane, 1993, “The Intersection of Pragmatism and Feminism”, Hypatia, 8(2): 159–171.</ref>.
 
== Områder ==
 
=== Kvindelig spiritualitet ===
'''Poststrukturalistisk feminisme'''
Der er et stærkt voksende fokus på kvindelig [[spiritualitet]], og California Institute of Integral Studies har et PhD-program for filosofi og religion på området<ref>https://www.ciis.edu/academics/graduate-programs/womens-spirituality/about-the-phd</ref>. Den voksende interesse kan ses i sammenhæng med, at kvinder statistisk set er væsentligt mere interesserede i spiritualitet en mænd<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-spirituelle-verden-er-overbefolket-af-kvinder</ref>.
 
'''ovindelig spiritualitet'''
Det poststrukturalistiske perspektiv har sine rødder i fransk filosofi, især hos [[Michel Foucault|Michel Foucault.]] Her opfattes kønnet som en social konstruktion. Vigtige repræsentanter er [[Luce Irigaray]] og [[Judith Butler|Judith Butler.]]<ref>Butler 2006</ref>
 
'''Separatistisk feminisme'''
 
Den separatistiske og lesbiske feminisme er modstander af heteroseksuelle forhold. Tanken er at kvinder skal holde sig adskilt fra mænd, der ikke kan bidrage med noget positivt til kvinders liv. En vigtig repræsentant er filosoffen [[Marilyn Frye]].<ref>Frye 1983</ref>
 
'''Økofeminisme'''
 
[[Økofeminisme|Økofeminismen]] lægger vægt på naturens og miljøets betydning for kvinders liv. Betegnelsen blev brugt første gang af [[Françoise d'Eaubonne]] i hendes essay ''Le Féminisme ou la Mort<ref>Le féminisme ou la mort, 1974</ref>''.
 
.
 
'''=== Feministisk etik og omsorgsetik''' ===
'''Sort/afroamerikansk/afrikansk feminisme'''
Den feministiske etik fremhæver det kvindelige som et modsvar til den traditionelle etiks fokus på mandlige normer. En vigtig tilgang er omsorgsetikken, der betoner omsorgens betydning for det gode. Den findes hos [[Nel Nodding]]<ref>Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education. Berkeley: University of California Press, 1984</ref>.
 
Som en slags del af den [[Afroamerikanske filosofi|afroamerikanske filosofi,]] lægger den sorte feminisme vægt på sorte kvinders dobbelte udfordring med køn og race i de amerikanske samfund, Afrika eller den tredje verden. En vigtig repræsentant er [[Angela Davis]], en anden [[bell hooks]]<ref>Hooks, 1981</ref>.
 
.
 
'''=== Feministisk idehistorie''' ===
'''Postfeminisme'''
Den feministiske idehistorie omfatter: kønsidehistorie og de historiske ideer om kvinder<ref>Agonito, 1978</ref>.
 
Postfeminismen er den ide, at den klassiske feminisme ikke længere er nødvendig. Det kan indebære forestillinger om, at der enten er opnået ligestilling, eller at fuld ligestilling er umulig<ref>Modleski, Tania. Feminism without Women: Culture and Criticism in a "Postfeminist" Age. New York: Routledge, 1991,</ref>.
 
.
 
'''Antifeminisme'''
 
Anti-feminismen er en ideologi, der afviser hele eller dele af feminismen. For eksempel hævder filosoffen [[Paul Gottfried]], at feminismen har fremkaldt en social katastofe, der har ødelagt hjem og familier.<ref>.https://www.lewrockwell.com/2001/04/paul-gottfried/the-trouble-with-feminism/.</ref>
 
 
'''Feministisk pragmatisme'''
 
Den feministiske pragmatisme anvender [[Pragmatisme|pragmatismens]] begreber og metoder som perspektiv på feminismen<ref>Duran, Jane, 1993, “The Intersection of Pragmatism and Feminism”, Hypatia, 8(2): 159–171.</ref>.
 
'''Se også'''