Marienborg (Møn): Forskelle mellem versioner

'''Marienborg''' er et gods på [[Møn|Vestmøn]] i [[Damsholte Sogn]]. Godset harmed en tilhørende stor park, medhvortil der er offentlig adgang. Marienborg har ikke længere en hovedbygning, da den blev revet ned i [[1984]]. Til godset hører den romantiske stråtækte forpagtergård Egeløkke (eller ''Egelykke'').

Marienborg Gods er på 1.394 [[hektar]] med de tre gårde Egelykke, Lille Lind og Frøhavegård

I [[1668]] gav [[Frederik 3]]. en del gods på Møn, bl.a.herunder gården '''Nygård''', som belønning til ritmester [[Jacob Nielsen Danefer]] (eller Danefærd, efter hvem Jakob Danefærds Vej på Frederiksberg har navn) for at have erobret et svensk skib og bragt dette med gods og danske krigsfanger til [[København]]. Han beholdt tilsyneladende kun stedet kort tid. Senere blev der opført og indrettet en hovedbygning, der var bolig for [[Samuel Christoph von Plessen]], der i [[1685]] var blevet [[amtmand]] på Møn. Plessen anvendte bl.a. sten fra [[Stege]]s bymur til byggeriet. DaPlessen hanvar bleven fældetberygtet 'bondeplager', som endte med at blive sat i [[1697]]husarrest, hvor han døde, inden han kom for retten. Efter Plessens død, blev boligenamtmandsboligen helt eller delvistdelvis nedrevet i [[1697]]. [[Casper Gottlob Moltke]], der var amtmand [[1703]]-[[1728|28]], istandsatte ejendommen og opførte en ny hovedbygning i [[1707]]. I [[1739]]-[[1747|47]] havde lensgreve [[Adam Gottlob Moltke]] ejendommen, men overdrog den til den ny amtmand [[Frederik Christian von Møsting]] mod en betaling på 6.000 rigsdaler for bygningen. Denne lod i [[1769]] atter ejendommen overgå til kronen mod en godtgørelse for bygningen.

Ved et salg af krongodset på Møn i 1769 købte bønderne ejendommen; men da de ikke kunne stille kaution, købte regimentskvartermester Fleischer fra [[Næstved]] i fællesskab med [[Magnus Bering Beringskjold]] den i stedet. Kort efter overtog Beringskjold alene ejendommen, som han senere navngav '''Marienborg''' efter sin hustru [[Marie Kirstine von Cappelen]]. Beringskjold solgte godset videre i [[1776]] til [[Charles François Bosc de la Calmette]], hvis søn [[Antoine Bosc de la Calmette]] overtog det efter hans død i [[1781]]. Gården kaldtes da '''Calmettenborg'''. Sønnen [[Charles Bosc de la Calmette]] overtog derefter godset, og efter hans død solgtes det i [[1821]] til den senere hofjægermester [[Peter Adolph Tutein]], som også købte den tørlagte [[Kostervig]]. Han opførte i [[1853]]-[[1855]] en ny hovedbygning med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt [[V.Th. Walther]]. I [[1888]] købtes stedet af hofjægermester [[Hemming Moltke]], som i [[1893]] nedrev den gamle hovedbygning fra Casper Moltkes tid og opførte med tårnet som forbindelse i stedet en ny bygning ved arkitekt [[Axel Berg]]. En brand ødelagde flere bygninger i [[1908]]. Moltkes enke [[Clara Moltke]] født Schnack overdrog godset i [[1948]] til sønnesønnen [[P.C.F.G Moltke]].

Marienborgs hovedbygning blev nedrevet [[1984]]. Forfatteren [[Elsa Gress]], som er begravet ved [[Damsholte Kirke]], boede fra [[1972]] i gartnerboligen i et hjørne af Marienborgs park og kæmpede forgæves mod nedrivningen, der dels skyldtes, at en renovering efter mange års forfald ville være for kostbar, dels høje arveafgifter. I 2015 blev [[Arbejdsrefugiet Villa Gress]] stiftet som et privat initiativ, og gartnerboligen har siden fungeret som arbejdssted og refugium for kreativeblandt andre forfattere, billedkunstnere og forskere.

*([[1668]]) [[Krongods|Kronen]].

*(1668-[[1673]]) Jacob Nielsen Danefer.

*(1673-[[1685]]) Kronen.

*(1685-[[1697]]) [[Samuel Christoph von Plessen]].

*(1697-[[1703]]) Kronen.

*(1703-[[1728]]) [[Casper Gottlob Moltke]].

*(1728-[[1739]]) Kronen.

*(1739-[[1747]]) [[Adam Gottlob Moltke]].

*(1747-[[1769]]) [[Frederik Christian von Møsting]].

*(1769) Kronen.

*(1769-[[1772]]) Esaias Fleicher / [[Magnus Beringskjold|Magnus Beringschiold]].

*(1772-[[1777]]) Magnus Beringschiold.

*(1777-[[1781]]) [[Charles François Bosc de la Calmette]].

*(1781-[[1803]]) [[Antoine Bosc de la Calmette|Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette]].

*(1803-[[1820]]) [[Charles Bosc de la Calmette]].

*(1820-[[1821]]) Charles Reinhard Bosc de la Calmettes dødsbo.

*(1821-[[1885]]) [[Peter Adolph Tutein]].

*(1885-[[1888]]) Peter Adolph Tuteins dødsbo.

*(1888-[[1927]]) [[Hemming Moltke|Hemming Vilhelm greve Moltke]].

*(1927-[[1948]]) Clara Schnack gift Moltke.

*(1948-[[1984]]) Peter Christian Frederik Gustav greve Moltke.

*(1984-) Birgitte Anna Caroline Hansdatter kometesse Moltke gift Natorp.