|
du er pisse grim
{{Infoboks leder
| navn = Hans Hedtoft
| billede = Hans hedtoft.jpg
| billedtekst =
| billedesize =
| rækkefølge = 29. [[Danske statsministre|statsminister i Danmark]]
| monark = [[Frederik 9.]]
| stedfortræder =
| embede_start = [[13. november]] [[1947]]
| embede_slut = [[30. oktober]] [[1950]]
| forgænger = [[Knud Kristensen (statsminister)|Knud Kristensen]]
| efterfølger = [[Erik Eriksen]]
| valgkreds =
fuck dig din luder
| monark1 = [[Frederik 9.]]
| stedfortræder1 =
| embede_start1 = [[30. september]] [[1953]]
| embede_slut1 = [[29. januar]] [[1955]]
| forgænger1 = [[Erik Eriksen]]
| efterfølger1 = [[H. C. Hansen]]
| valgkreds1 =
<br />
| fødsels_dag = [[21. april]] [[1903]]
| fødsels_sted = [[Aarhus]]
| døds_dato = {{Dødsdato og alder|1955|1|29|1903|4|22}}
| døds_sted = [[Stockholm]]
| parti = [[Socialdemokratiet]]
| ægtefælle =
| alma_mater =
| religion =
| hjemmeside =
| regering = [[Regeringen Hans Hedtoft I]]<br />[[Regeringen Hans Hedtoft II]]
| profession = [[Litograf]]
}}
{{harflertydig}}
{{flertydigperson|Hans Hansen}}
'''Hans Christian Hedtoft Hansen''' ([[21. april]] [[1903]] i [[Aarhus]] – [[29. januar]] [[1955]] i [[Stockholm]] <ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|hanshedtoft}}</ref>) var dansk [[statsminister]] fra [[13. november]] [[1947]] til [[30. oktober]] [[1950]] og igen fra [[30. september]] [[1953]] til sin død den [[29. januar]] [[1955]]. Han var medlem af [[Folketinget]] valgt for [[Socialdemokratiet]]. Oprindeligt hed han Hansen, men han skiftede i 30'erne navn til Hedtoft-Hansen, for senere bare at hedde Hedtoft.
== Baggrund ==
Den [[21. april]] [[1903]] fødtes Hedtoft i [[Lollandsgade]] 23 i Aarhus som den yngste i en børneflok på 11. Faderen var [[skrædder]] og havde sit værksted i husets kælder.
Hedtoft var en kvik elev i skolen, men hans fars alt for tidlige død vendte om på alting. Han gik ud af skolen og kom i lære som [[litograf]] i [[Graven]] i Aarhus. Der blev hans politiske interesse vakt. Som 16-årig blev han formand i lærlingeforeningen i Aarhus, og han meldte sig ind i det nystartede [[Danmarks Socialdemokratiske Ungdom|DSU]] – Dansk Socialdemokratisk Ungdoms forening. Allerede i 1920 blev han bevægelsens første landssekretær og i 1927 dens formand. Han studerede ved den socialdemokratiske partihøjskole [[Tinz]] i [[Thüringen]] i [[Tyskland]], hvor han traf [[Ella Hedtoft|Ella Holleufer]], der senere blev hans hustru.
I [[1929]] flyttede han til [[København]], hvor han på [[Thorvald Stauning|Staunings]] initiativ blev assistent i partiet og sekretær for dets folketingsgruppe.
== Politisk karriere ==
[[File:Hans Hedtoft achter zijn bureau op het ministerie, Bestanddeelnr 252-8965.jpg|thumb|Hedtoft i Statsministeriet i 1954]]
I [[1935]] blev Hedtoft medlem af [[Folketinget]].
I [[1939]] blev han formand for Socialdemokratiet efter Stauning, men blev af besættelsesmagten tvunget til at fratræde posten i [[1941]]. Han var fortsat stærkt politisk aktiv og med til at skabe kontakt mellem politikere og modstandsbevægelse.
[[Fil:Vestre_Kirkegaard_Copenhagen_Hedtoft.jpg|thumb|Ella og Hans Hedtofts gravsten fra [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]] i [[København]] <ref name=gravsted_dk/>]]
I [[1945]] kom han tilbage som formand og var det til sin død i 1955. Han var arbejds- og socialminister i befrielsesregeringen i 1945.
Efter venstreregeringen [[Knud Kristensen (statsminister)|Knud Kristensen]]s fald blev Hans Hedtoft [[statsminister]] for en socialdemokratisk mindretalsregering [[13. november]] [[1947]] – [[30. oktober]] [[1950]]. Han var en varm tilhænger af det nordiske samarbejde, og det var ham en stor skuffelse, at det ikke lykkedes at skabe et nordisk forsvarsforbund. Planerne brød sammen, fordi [[Norge]] sigtede mod medlemskab i Atlantpagten, senere [[NATO]], og det resulterede i Danmarks tilslutning i 1949.
22. januar 1948 foreslog den britiske udenrigsminister [[Ernest Bevin]] en forsvarsunion mellem [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Holland]], [[Belgien]] og [[Luxemburg]], hvor han undlod at nævne [[Skandinavien]] for ikke at sætte de nordiske lande i en ubehagelig situation i forhold til [[Sovjetunionen]]. Som et modtræk fulgte 22. februar [[Josef Stalin]]s forslag til [[Finland]]s [[præsident]] [[Juho Kusti Paasikivi]] om, at Sovjetunionen og Finland skulle indgå en samarbejdsaftale efter model af den aftale, Sovjetunionen havde indgået med [[Ungarn]] og [[Rumænien]]. Aftalen lagde klare begrænsninger på Finlands selvstyre. I begyndelsen af marts fik det norske udenrigsministerium oplysninger fra repræsentationerne i [[Moskva]], [[Helsingfors]], [[Warszawa]] og [[Washington D.C.|Washington]] om, at det i næste omgang blev Norge, der ville modtage sådan et tilbud. Kommunisterne havde taget magten i [[Tjekkoslovakiet]] i slutningen af februar 1948, fulgt af brutale udrensninger og politisk ensretning. Vestlig [[presse]] bekymrede sig nu for en sovjetisk ekspansion i Norden. I marts 1948 kom der skarpe sovjetiske presseangreb på Danmarks militær- og udenrigspolitik. Rygter om kommunistiske kupplaner skabte frygt og uro. I påsken sidst i marts iværksatte dansk forsvar og [[politi]] for en sikkerheds skyld omfattende beredskab. Den danske udsending i [[Prag]] fik oplyst, at "Danmark står for tur lige efter Tjekkoslovakiet". Så anspændt var stemningen i påsken, at da den ferierende Hedtoft en morgen vågnede af larm fra motorer, troede han, det var den sovjetiske invasion, han hørte – i virkeligheden var det larmen fra landbrugsmaskiner på vej i marken. <ref>Sven Holtsmark: "A.M.Kollontaj og forholdet Norge-Sovjetunionen", fra "Revolusjon, kjærlighet, diplomati", forlaget Unipub, ISBN 978-82-7477-287-8 </ref>
I 1950 måtte Hedtoft gå af som statsminister, men efter VK-regeringen under Erik Eriksen dannede han på ny en socialdemokratisk regering den 30. september 1953, og han forblev på posten til sin død i 1955. Han blev den første præsident for [[Nordisk Råd]] i 1953 og døde af [[hjertestop|hjerteslag]] under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i 1955.
== Bibliografi ==
* Mennesket i centrum. Fremad, [[1953]].
* Den politiske situation og det fremtidige politiske arbejde. [[1949]].
* sammen med Chr. Christiansen: Haandbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde. Arbejderungdommens forlag, [[1940]].
* Haandbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde. Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling, [[1939]].
* Kommunisterne splitter – et Stridsskrift mod det kommunistiske Splittelsesarbejde indenfor Arbejderorganisationerne, Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling [[1933]]
== Fodnoter ==
{{reflist}}
<center>
{| border="1" cellspacing="0" cellpadding="4" style="font-size:90%;"
|-----
| width="17%" align="center" | '''Efterfulgte ''':<br />
[[Knud Kristensen (statsminister)|Knud Kristensen]]<br />
7.11.1945 - 13.11.1947
| width="25%" align="center" | Hans Hedtofts<br /> første statsministerperiode<br />
13.11.1947-30.10.1950
| width="16%" align="center" | '''Efterfulgtes af ''':<br /> [[Erik Eriksen]]<br />
30.10.1950 - 30.9.1953
| width="25%" align="center" | Hans Hedtofts<br /> anden statsministerperiode<br />
30.9.1953-29.1.1955
| width="16%" align="center" | '''Efterfulgtes af ''':<br /> [[H. C. Hansen]]<br />
29.1.1955-19.2.1960
|}
</center>
== Se også ==
[[Danmarks statsministre]]
{{-}}
{{Danske statsministre}}
{{Formænd for Socialdemokraterne}}
{{Formænd for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom}}
{{FD|1903|1955|Hedtoft, Hans}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Statsministre fra Danmark]]
| 