|
<ref>[[Kurt Villads Jensen|Jensen, Kurt Villads]]: ''Korstogene'' (s. 9-14), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
Peter Eremit forlod tidligt sit [[kloster]] i det nordlige Frankrig,[[Amiens]] for at forkynde om [[Bod (teologi)|bod]] og omvendelse blandt folk. En af de tidligste kilder, Albert af [[Aachen]], fortæller, at Peter kom fra Jerusalem og gjorde sådan et indtryk på pave Urban 2., at det inspirerede sidstnævnte til sin [[prædiken]] i Clermont. I så fald har Peter spillet en afgørende rolle i denne del af [[Europa]]s historie. Han samlede penge ind til de fattige, blandt andet til [[medgift]] for [[prostitution|prostituerede]], som ville begynde et anstændigt liv. Han red omkring på et [[æsel]] (som folk tog [[hår]] fra, til at lave lykke[[amulet]]ter af), vaskede sig sjældent, levede kun af [[vin]] og klædte[[fisk]], sigog enkeltgik klædt i en grå [[tunika]] af [[uld]]. Han blev kaldt "lille Peter" og havde et langt, smalt ansigt ligesom sit æsel. [[Benediktinerordenen|Benediktinermunken]] Guibert af Nogent<ref>https://www.encyclopedia.com/religion/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/guibert-nogent</ref> mødte ham og bemærkede hans [[karisma]]. Peter påstod at være udpeget af Gud til at forkynde korstog, og at han havde et brev med fra Gud som sit bevis. [[12. april]] samlede han sine tilhængere i [[Köln]], og [[20. april]] brød de op og fulgte efter en anden korsfarergruppe ledet af Walter Sans Avoir.<ref>Jonathan Phillips: ''Holy warriors'' (s. 46-47), Vintage books, London 2010, ISBN 9781845950781</ref> Selv ledede Peter den første gruppe korsfarere mod Jerusalem, gennem [[Balkanhalvøen|Balkan]] og [[Byzans]].
Da korsfarergruppen under ledelse af WaltherWalter PengeløsSans Avoir nåede frem til [[Ungarn]], måtte de forhindres i at udplyndre lokalbefolkningen. Det skyldtes ren nød, men Peters gruppe opførte sig heller ikke bedre, og da byen Zemun blev angrebet og plyndret, blev en ungarsk hær sat ind mod korsfarerne og slog dem tilbage. Mod slutningen af [[august]] 1096 mødtes Walthers og Peters grupper i [[Konstantinopel]]. [[Disciplin]]en var ikke blevet bedre, og [[kejser]] Alexios 1. Komnenos ville have dem raskest muligt videre. En af de vigtigste kilder til oplysninger om Peters liv er i øvrigt kejserens datter, Anna Komnena, der var født i [[december]] [[1083]] og endnu ikke fyldt tretten år, da korsfarerne passerede gennem hendes hjemby. ▼Peter påstod, at han havde modtaget syner ved den hellige grav i Jerusalem, og efter koncilet i [[Clermont]] rejste han rundt i Frankrig og [[Flandern]] med et påstået [[brev]] fra Himlen, der hævdede, at de kristne kunne befri Jesu grav, bare de anstrengte sig. Han opfordrede vesteuropæere til at tage med på korstoget. Selv ledede han den første gruppe korsfarere mod Jerusalem, gennem [[Balkanhalvøen|Balkan]] og [[Byzans]]. En af de tidligste kilder, Albert af [[Aachen]], fortæller, at Peter kom fra Jerusalem og gjorde sådan et indtryk på pave Urban 2., at det inspirerede sidstnævnte til sin [[prædiken]] i Clermont. I så fald har Peter spillet en afgørende rolle i denne del af [[Europa]]s historie.
Allerede i [[oktober]] 1096 lykkedes kejser Alexios i at overtale korsfarerne til at krydse [[Bosporus]] over til [[Lilleasien]]. Der forlod han dem uden større forsyninger eller retledning. De drog i retning [[Nikæa]], men [[21. oktober]] blev de angrebet af [[Seldsjukker|seldsjuk]]-[[sultan]]en Kiliq Arslans kamptrænede styrker. De døde lå i bunker, blandt dem WaltherWalter PengeløsSans Avoir, og Albert af Aachen skrev, at det var en rimelig straf for overgrebene mod [[jøder]].<ref>Phillips, Jonathan: ''Holy warriors'' (s. 8) , Vintage books, London 2010, ISBN 9781845950781</ref> Peter Eremit undslap; han døde først 8. juli [[1115]] i sit hjemland. I eftertid beklagede han sig højlydt over, at det var de faldnes manglende tro, der var årsag til, at Gud lod dem mislykkes i at nå frem til Jesu grav.<ref>Jensen, Kurt Villads: ''Korstogene'' (s. 9-14), </ref> ▼▲Da korsfarergruppen under ledelse af Walther Pengeløs nåede frem til [[Ungarn]], måtte de forhindres i at udplyndre lokalbefolkningen. Det skyldtes ren nød, men Peters gruppe opførte sig heller ikke bedre, og da byen Zemun blev angrebet og plyndret, blev en ungarsk hær sat ind mod korsfarerne og slog dem tilbage. Mod slutningen af [[august]] 1096 mødtes Walthers og Peters grupper i [[Konstantinopel]]. [[Disciplin]]en var ikke blevet bedre, og [[kejser]] Alexios 1. Komnenos ville have dem raskest muligt videre. En af de vigtigste kilder til oplysninger om Peters liv er i øvrigt kejserens datter, Anna Komnena, der var født i [[december]] [[1083]] og endnu ikke fyldt tretten år, da korsfarerne passerede gennem hendes hjemby.
▲Allerede i [[oktober]] 1096 lykkedes kejser Alexios i at overtale korsfarerne til at krydse [[Bosporus]] over til [[Lilleasien]]. Der forlod han dem uden større forsyninger eller retledning. De drog i retning [[Nikæa]], men [[21. oktober]] blev de angrebet af [[Seldsjukker|seldsjuk]]-[[sultan]]en Kiliq Arslans kamptrænede styrker. De døde lå i bunker, blandt dem Walther Pengeløs, og Albert af Aachen skrev, at det var en rimelig straf for overgrebene mod [[jøder]].<ref>Phillips, Jonathan: ''Holy warriors'' (s. 8), Vintage books, London 2010, ISBN 9781845950781</ref> Peter Eremit undslap; han døde først 8. juli [[1115]] i sit hjemland. I eftertid beklagede han sig højlydt over, at det var de faldnes manglende tro, der var årsag til, at Gud lod dem mislykkes i at nå frem til Jesu grav.<ref>Jensen, Kurt Villads: ''Korstogene'' (s. 9-14), </ref>
== Referencer ==
|
