Aarhus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 10156864 af Amjaabc (diskussion) ups, fejltryk
Tag: Omgjort
m småret
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 259:
Efter at købstadsprivilegierne i 1851 blev afskaffet, og Aarhus byporte blev nedlagt, var der skaffet mulighed for en udvidelse af byen. Med industrialiseringens indtog fulgte virksomheder som [[Frichs|Frichs Fabrikker]], [[AarhusKarlshamn|Oliemøllen (nu AarhusKarlshamn)]] og [[Ceres (bryggeri)|Ceres]]-bryggeriet, hvis vækst krævede nye boliger. Nye byplaner blev lagt, bl.a. udarbejdede stadsingeniør i [[København]] [[Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] i 1898 en ny udgave af arkitekt Oskar Jørgensens byplan fra 1896 for de af Aarhus Kommune nyligt indkøbte jorder syd for byen, de såkaldte Marselisborgjorder. Det blev en bydel præget af Hans Broges Gade, [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Dalgas Avenue]], store og åbne færdselsårer, inspireret af tysk og østrigsk byplanlægning, "[[Städtebau]]", dvs. kvarterer og gader, der ikke var fastlagt af retvinklede hjørner og snorlige gader. Eksempelvis forløber Hans Broges Gade i en lang blød bue.
 
Nutidens Aarhus er blevet et centrum i den såkaldte "[[Byregion Østjylland]]", og byens planlægning må tage udgangspunkt i de vilkår, som det sætter. I "''Landsplanredegørelsen 2006"'' skriverstår mander bl.a.:
{{citat|
De sidste ti års ændringer i den geografiske fordeling af befolkning og beskæftigelse viser et Danmarkskort, der er centreret om to større byregioner på Sjællandog i Østjylland. Landets to største byer København og Århus er kernerne i de to områder. Den stigende betydning af videnerhvervene giver disse to byer en vækst-impuls, der er kraftigere end andre steder i landet. <ref>[https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66975/LPR_KAP_1.pdf Anonym (Naturstyrelsen): ''Landsplanredegørelse 2006. Det nye Danmarkskort'', side 38].</ref>}}
 
=== Områder ===