Tyge Krabbe: Forskelle mellem versioner

Som tolvårig kom Tyge Krabbe i [[kong Hans]]' tjeneste og deltog i [[Gotland]]stogtet i [[1487]]. Herefter passede han i 6-7 år kongens hunde og blev sideløbende uddannet i krig. Han var med ombord på ''[[Gribshunden]]'' på vej mod [[Kalmar]] i [[1495]] for at slå [[Sten Sture den Ældre]], da skibet brød i brand og sank, og han medvirkede også under [[slaget ved Rotebro]], hvor kong Hans slog Sten Stures bondehær i [[1497]].

I [[1507]] blev han [[lensmand]] på [[Helsingborg Slot]] og vandt ved [[Fantehullet]] 17. august [[1510]] en sejr for den skånske [[adel]] mod Aake Hansson [[Thott]], som med en svensk rytterstyrke var trængt ind over grænsen, og selv faldt i kampen. Snart efter optoges Krabbe i rigsrådet,[[rigsråd]]et og deltog i [[1512]] både i et rigsmøderigsmødet i [[Halmstad]] og fredsmødet i [[Malmø]], samt i rigsrådsmøderne ved [[Christian 2.]]s tiltrædelse. Krabbe hjalp kongen med meget betydeligt krigslån og fik til gengæld i [[1520]] [[pant]] i Helsingborg [[len]]; ved list fik han også Christian 2. til at overdrage ham [[gods]]et Fiskebæk (tolv gårde ved [[Viborg]]), som han uretmæssigt påstod, havde tilhørt hans [[slægt]]. Da sandheden kom frem, tabte han Helsingborg, som kongen i stedet gav til [[Otte Krumpen]] som belønning for det vellykkede Sverigestogtsverigestogt i 1520. Krabbe trak sig forbitret tilbage til sin jyske fædrenegård, [[Bustrup]], i et par år. Han stod nu uden sikkerhed for sit lån, og bidrog til at organisere den voksende modstand mod kongen. I [[1523]] var han med til at jage Christian 2. ud af landet. <ref>[http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/b/bustrup/ejerhistorie.aspx Danske Herregårde - b - Bustrup - Ejerhistorie<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Krabbe var ikke alene om at være misfornøjet med kongen; de jyske råder mødte ikke frem til [[herredag]] [[9. november]] [[1522]] i [[København]]. I stedet samlede de sig til rådslagning i Viborg. Krabbe vil have Christian 2. afsat, og fik støtte af de jyske bisper, undtagen [[Ove Bille]]. (Krabbes svogre, [[Oluf Rosenkrantz]] og [[Erik Banner]] samt [[Mogens Gøye]] ønskede kun kongens rådgivere fjernet.) Et brev, som opfordrede [[Frederik 1.|hertug Frederik]] til at overtage den danske krone, blev underskrevet og beseglet af Krabbe, ligesindede råder og de fleste af bisperne. På et nyt møde i Viborg [[20. januar]] 1523 udstedte de samme, som havde underskrevet [[sammensværgelse]]sbrevet, et endnu skarpere brev til Christian 2.; og i løbet af marts sluttede Krabbes to svogre og [[Mogens Gøye]] sig ret nødtvungent til oprørerne. <ref name=autogeneret1>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Rigsmarsk/Tyge_Krabbe Tyge Krabbe | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Da Frederik 1. kom til magten i [[1523]], blevfik Tyge Krabbe som tak tildelt [[Fiskebæk]] gods og Helsingborg len, samt [[embede]]t som rigsmarsk fra 1523.

I [[1524]] slog Krabbe med hård hånd ned på bondeoprør i [[Skåne]]; men næsteåret årefter led han nederlag og nåede kun med nød og næppe tilbage til Malmø, som med Helsingborg var de eneste dele af Skåne, som var under hans og kongens kontrol. Først da [[Johan Rantzau]] ankom med [[landsknægt]]e og ryttere i [[1525]], blev Skåne erobret tilbage. Efter oprøret procederede han selv som anklager i kongens sag mod adelsmanden [[Niels Brahe]], som havde deltaget i oprøret. Efter at han blev fradømt liv og gods, forsynede Tyge Krabbe sig med størstedelen af godset. Niels Brahe flygtede, men blev fanget i [[1529]], og Krabbe lod ham underkaste [[tortur]], inden han blev [[halshugning|halshugget]] i København.

Christian 2. blev hyldet som konge i [[Norge]], og ankom til forhandlinger i København i [[1532]] under løfter om [[frit lejde]].

Tyge Krabbe var "gammeltroende", og holdt fast på [[katolicisme]]n og bekæmpede de lutherske i Skåne. Under [[Grevens Fejde]] sluttede han sig, sammen med den skånske adel, ikke desto mindre til den lutheranske [[grev Christoffer af Oldenburg]], som støttede den katolske Christian 2., Tyge Krabbes gamle fjende, da greven med en flåde fra [[Lübeck]] ankom til Skåne.

Imidlertid faldt han sine nye allierede i ryggen under [[Slaget ved Helsingborg (1535)|slaget ved Helsingborg]] i [[1535]] og lod [[Kärnan]]s kanoner beskyde lybækkerne bagfra,. hvilketDet betød deres endelige nederlag. Han sluttede sig herefter til [[Christian 3.]] – som han ellers ved Frederik 1.'s død i [[1533]] havde forsøgt at undgå at få til konge, eftersom Christian var lutheraner.

Christian 3. valgte at tåletålte Tyge Krabbe som [[rigsmarsk]] indtiltil hans død i 1541, men allerede kort efter krigen i [[1536]] blev han afsat som statholder i Skåne og tvunget til at afstå Helsingborg til sin svigersøn Peder Skram. De sidste 5fem år levede han som herremand på [[Vegeholms slott|Vegeholm]], det skånske gods, som han havde konfiskeret fra Niels Brahe i 1525. Han ligger begravet i [[Strövelstorp]] kirke. <ref name=autogeneret1 />