Bad Segeberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
ændre angivelse af koordinater i infoboks, samt evt. fjernelse af indbyggertal, der skal hentes via metadata *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
 
Linje 2:
|Art = Stadt
|Wappen = Bad Segeberg Wappen.svg
| coordinates = {{coord|53|55|N|10|19|E|type:city(17176)_region:DE-SH|display=ti}}
|lat_deg = 53 |lat_min = 55
|lon_deg = 10 |lon_min = 19
|image_photo = Marktplatz_Bad_Segeberg_2001.jpg
|imagesize =
Line 12 ⟶ 11:
|Höhe = 27
|Fläche = 18.87
|Einwohner = 17176
|Stand = 2015-12-31
|PLZ = 23781–23795 2360
|Vorwahl = 04551
Line 25 ⟶ 24:
'''Bad Segeberg''' er en by i det nordlige [[Tyskland]] med cirka 16.000 indbyggere {{kilde mangler|dato=august 2019}}, beliggende i [[delstat]]en [[Slesvig-Holsten]]. Den er hovedby i kreds [[Segeberg (kreds)|Segeberg]] og er beliggende cirka 50 km nordøst for [[Hamburg]] og 25 km vest for [[Lübeck]].
 
Bad Segeberg er berømt for sin årlige [[Karl May|Karl-May-Festival]]. Det store amfiteater i byen blev oprindeligt bygget af [[Nazi|nazisternenazi]]sterne.
 
Der er et stort tv-tårn i centrum af byen.
 
== Historie ==
[[FileFil:Grenzstein noerdl Toenningstedt IMG 3567.JPG|thumb|left|Grænsesten nord for Tönningstedt.]]
[[FileFil:Buergerhaus Bad Segeberg.jpg|thumb|left|Byens ældste hus, fra 1500-tallet.]]
[[FileFil:Meilenstein Chaussee Altona-Neustadt - Altona 7,3 M (Bad Segeberg).2.ajb.jpg|thumb|left|[[Milesten]] fra 1845.]]
Bad Segeberg skylder sin eksistens til en forekomst af [[gips]] og [[kalksten]], kaldet Kalkberg, som i en tid med slotsbygning udgjorde en udfordring ved en fastsættelse af grænsen mellem Sachsen og slavere. [[Knud Lavard]] anerkendte vigtigheden af det på den tid 120 meter høje bjerg, og havde i 1128 den hensigt at bygge et slot der, "mansiunculas" (rum til indkvartering). Denne første middelalderlige bjergbesiddelse blev imidlertid i 1130 elimineret af [[Adolf 1. af Holsten|Adolf I af Schauenburg og Holsten]], der frygtede for dens magt og indflydelse.
 
Munken og missionæren over [[vagriere]] og [[Obotritter|abodritter]], [[Vicelin]], gjorde kejser [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Lothar]] opmærksom på den strategiske betydning af Kalkbjerget, hvor i [[1134]] en første borg blev bygget, som fik navnet [[Siegesburg]] (deraf Segeberg). Ikke langt fra bjerget blev den første [[Kirke (bygning)|kirke]] og tidlige klostre bygget. Men da et par år senere kejser Lothar døde, "udnyttede [[Pribislav]] af [[Lübeck]] lejligheden, samledes en røverbande sammen og ødelagde byflækken Segeberg og omliggende områder, hvor sakserne boede, grundigt" ([[Helmold]]). Først i 1143 var slottet af Adolf II. genopført. Vizelin flyttede det til Neumünster/Faldera udvidede kloster efter Högersdorf, slavisk Cuzalina, og helligede sig i stigende grad til [[mission]]svirksomhed. Fra 1152 fandtes et middelalderligt [[hospital]] for [[spedalskhed|spedalske]] syd for byen, på Gieschenhagen, kaldet St. Jürgenshof.
 
I 1230-erne modtog Segeberg Lübecks købstadsrettigheder. Under [[Gerhard 2. af Holsten|Gerhard II]] Og [[Gerhard 3. af Holsten|Gerhard III]] blev befæstningen udbygget på kalkbjerget, hvilken i [[1459]] kom i [[Christian I af Danmark]]s besiddelse. Længe var Segeberg sæde for den kongelige danske amtmand. Den mest berømte af dem var [[Henrik Rantzau]] i det 16. århundrede under [[Frederik II]] af Danmark. Under Henrik Rantzau blev den i 1534 under [[Grevens Fejde]] af kommandøren i Lübeck Marx Meyer næsten fuldstændig ødelagte by genopbygget.
 
I storhedstiden i anden halvdel af det 16. århundrede opførtes på række nogle vigtige monumenter i Segeberg, som Rantzaus Palæ, Segeberg Pyramiden (de eneste rester fundet i Rantzaus Kapel), og en [[obelisk]] (af hvilken den nederste halvdel er bevaret). Et genopbygget borgerhus fra 1541 overlevede som det eneste alle efterfølgende turbulente tider. I dag huser det det kommunale [[museum]].
 
I første del af 1800-tallet voksede Segeberg hurtigt, fra 836 indbyggere i 1803<ref name="Bergsøe, s. 409"/><ref>i 1803 hørte en del af byen til andre administrative områder og befolkningen blev ikke medregnet under byen</ref> til 3.035 indbyggere i 1835<ref name="Bergsøe, s. 409"/>, 3.190 indbyggere i 1840<ref name="Bergsøe, s. 409">Bergsøe, s. 409</ref>, 3.609 indbyggere i 1845<ref name="FT 1860"/>, 4.377 indbyggere i 1855<ref name="FT 1860"/> og 4.691 indbyggere i 1860.<ref name="FT 1860">FT 1860, s. 182</ref>
 
1830-1832 anlagdes en [[chaussé]] Altona-Segeberg-Neustadt.