Lyksborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks, samt evt. fjernelse af indbyggertal, der skal hentes via metadata *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Linje 2:
|Art = Kommune
|Wappen = CoA of Glücksburg (Ostsee).svg
| coordinates = {{coord|54|50|1|N|9|33|0|E|type:city(5945)_region:DE-SH|display=ti}}
|lat_deg = 54 |lat_min = 50 |lat_sec = 1
|lon_deg = 9 |lon_min = 33 |lon_sec = 0
|Lageplan = Gluecksburg in SL.png
|Lageplanbeschreibung = Beliggenhed af Lyksborg i Kreis Schleswig-Flensburg
Line 13 ⟶ 12:
|Höhe = 19
|Fläche = 39.7
|Einwohner = 5945<!-- Bitte nicht per Hand aktualisieren: [[Wikipedia:WikiProjekt_Kommunen_und_Landkreise_in_Deutschland/Einwohnerzahlen]] -->
|Stand = 2006-12-31
|PLZ = 24960
|Vorwahl = 04631
Line 35 ⟶ 34:
* [[Holnæs]] (''Holnis'')
* [[Mejervig]] (''Meierwik'')
* Rydeled (''Rüdeheck'')
* [[Sandvig (Lyksborg)|Sandvig]] (''Sandwig'') med [[Kildedal (Lyksborg)|Kildedal]] (''Quellental'')
* [[Skovsende (Lyksborg)|Skovsende]] (''Schausende'')
* [[Svendå]] (''Schwennau'')
* Ulstrupmark (''Ulstrupfeld'').
 
Der er med [[Fredskov (Lyksborg)|Fredskov]], [[Tremmerup Skov]] og [[Ville (Lyksborg)|Ville]] store skovområder nord og syd for byen. Halvøen Holnæs er [[Tyskland]]s nordligste fastlandspunkt.
 
== Historie ==
Byens historiske udvikling hænger nært sammen med opførelsen af [[Lyksborg Slot]] i årene 1582-1587. Slottet blev bygget på ruinerne af [[Ryd Kloster]] og var i fem generationer stamsæde for hertugerne af Lyksborg. Senere blev slottet anvendt som kongelig sommerresidens. Da kong [[Frederik 7.]] døde barnløs i [[1863]] på slottet, besteg prins Christian af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg]] [[Danmark]]s trone som kong [[Christian 9.]]. Prins Christian, der var en yngre bror til hertug [[Carl af Glücksborg]], og hans efterkommere, den [[glücksburgske slægt]], har siden da regeret Danmark.
 
Byens forgænger var den lille landsby Skovby (på tysk ''Schoby'' el. ''Schauby''). Senere gik slottets navn over til også at betegne landsbyen. Som navnet Skovby antyder var området dækket af [[skov]], der senere blev ryddet. Ligesom nabobyer Kobøl (nu Kobbelløkke) og Tremmerup var landsbyen allerede opstået i [[vikingetiden]]. I kirkelig henseende hørte Skovby og omegnen under [[Munkbrarup]] sogn.
 
Udover at være residensby udviklede Lyksborg sig senere også som handelsby. I 1842 fik byen status som [[flække]] (≈[[handelsplads]]), som gav kommunen købstadslignende rettigheder. I 1900 blev byen ophøjet til [[købstad]]. I løbet af 1800-tallet kom badeturisme til byen og Lyksborg udviklede sig efterhånden også til et populært badested. Byen er siden 1878 anerkendt som kursted og råder over flere badehoteller.
 
Som led i [[landboreformerne]] stiftedes i 1760 i Lyksborg den ''Kongelige Danske Agerakademi''. Akademiet var en af de første danske landboforeninger. I 1801 blev Frederiksgarden (''Friedrichsgarde'') oprettet. Bygarden blev opkaldt efter den daværende kronprins Frederik, der senere blev til kong [[Frederik 6.]] Garden eksisterer den dag i dag og er dermed en af de ældste bygarder i grænselandet.
 
I 1779 kom Lyksborg og omkringliggende byer som en del af [[Munkbrarup Herred]] til [[Flensborg Amt]]. Efter nederlaget i krigen [[1864]] blev byen afstået til Tyskland og kom til den nyoprettede Flensborg kreds. Kommunen er nu en del af [[Kreis Slesvig-Flensborg|Slesvig-Flensborg kreds]]. I 2008 indgik Lyksborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen Flensborg.
 
Ved folkeafstemningen i [[1920]] stemte flertallet af indbyggerne for at forblive i Tyskland. Cirka 10 % stemte for genforening med Danmark. De danske og dansksindede i byen etablerede efterhånden et net af institutioner. Byen råder både over en dansk børnehave, skole og kirke. På skolens store udeområde er der etableret en jernalderlandsby under navnet ''Lyksborg Historiske Værksted''. Her kan eleverne bo, spise og arbejde som man gjorde det i [[jernalder]]en.
 
Hverdagssproget i området var op til 1900-tallet [[Dansk (sprog)|dansk]] ([[sønderjysk]]). Den [[angeldansk]]e variant i byen blev også omtalt som Lyksborgdialekten (''Glücksburger Dialekt'') <ref>Berthold Hamer: ''''Geschichte Glücksburgs'', Lyksborg 1974, side 161</ref>. Kirke-og skolesproget i det sydlige Slesvig var ellers [[standardtysk]] og til tider også [[rigsdansk]]. I området tales nu overvejende standardtysk, men også [[nedertysk]] og [[sydslesvigdansk]].
Line 61 ⟶ 60:
 
== Kultur og seværdigheder ==
Byens største attraktion er borgen [[Lyksborg Slot]] fra [[1582]], der er det historiske udgangspunkt for den nuværende danske regentfamilie der tilhører [[fyrstehuset Glücksburg]]. Slottet var [[Det danske kongehus|kongehusets]] sommerresidens i årene 1854-64.
Ved siden af slottet findes der en stor [[rose]]nhave med cirka 800 sorter i det tidligere slotsgartneri, et [[planetarium]] og energicentret ''artefact''. Byens svømmehal blev i 2007 omfattende moderniseret. Hallen blev nu markedsført under navnet Fördeland-Therme. I byen er der mange historisk interessante bygninger, såsom Kroneapoteket i Rådhusgade fra [[1622]], og Magdalene-gården i Flensborggade. Af regelmæssige arrangementer kan nævnes byens fjordløb og [[Triatlon|triatlonentriatlon]]en ''OstseeMan''.
 
Ved siden af det historiske slotskapel findes en dansk kirke ([[Lyksborg danske Kirke]], bygget i 1954), en tysk kirke (Opstandelseskirke, bygget i årene 1963 til 1965) samt en katolsk kirke (Sankt Laurentius, bygget i 1964) i byen.