Lübeck: Forskelle mellem versioner

|Einwohner = 212958

|Stand = 2013-12-31

[[FileFil:Lubeck panorama.JPG|thumb|260px|Lübecks bymidte]]

'''Lübeck''' (dansk: '''Lybæk''') er en gammel [[hansestad]] i det nordlige [[Tyskland]], beliggende cirka 15 [[Meter|kilometer]] syd for [[Østersøen]]. Den lægger navn til kommunen af samme navn, som udgør éen af [[Slesvig-Holsten|Slesvig-Holstens]]s fire [[Købstad|købstadskommunerkøbstad]]skommuner, som ikke er en del af en [[amtskommune]]. Kommunen er med sine 216.712 indbyggere (2016){{kilde mangler|dato=august 2019}} den befolkningsmæssigt næststørste kommune i [[Tysklands delstater|delstaten]] Slesvig-Holsten efter [[Kiel]]. Lübecks [[marcipan]] er kendt i hele verden. De nærmeste større byer er [[Hamborg]] ca. 65 kilometer mod sydvest, Kiel omkring 78 kilometer mod nordvest og [[Schwerin]] omkring 68 kilometer mod sydøst. Siden april 2012 har Lübeck været regnet som en del af [[Metropolregion Hamburg]]{{kilde mangler|dato=august 2019}}. Den grænser op til [[Mecklenburg-Vorpommern]] mod øst og var dermed grænseby til [[DDR]] før [[Tysklands genforening]] 3. oktober 1990.

[[FileFil:Stadssigill foer staden Luebeck.png|thumb|200px||Lübecks bysegl fra 1280]]

[[FileFil:WP Diebel Lübeck.jpg|thumb|200px|Træsnit afLübecks bymidte fra 1552]]

Lübeck er kendt tilbage fra [[Karl den Store]]s tid og regnes som forbillede for den ældste byplan i [[Stockholm]].<ref>Geir Atle Ersland: ''Kven eigde byen?'' (s. 22), forlaget Dreyer, Oslo 2011, ISBN 978-82-8265-031-1</ref>

=== Oprindelse og ældste tid ===

Efter at hertug Henrik 1180 var erklæret i "Rigens Akt", forblev Lübeck ham tro, indtil kejseren 1181 viste sig foran Lübeck med en hær og tvang byen til lydighed. Kejseren viste sig dog byen nådig og stadfæstede 1188 den af Henrik Løve tildelte ret. Henrik Løve vendte 1189 egenmægtig tilbage, og byen åbnede ham villigt sine porte, men 1192 måtte han opgive herredømmet over Lübeck. Efter at [[Valdemar Sejr]] som hertug af Sønderjylland i 1201 havde slået [[Adolf 3. af Holsten]], hyldede Lübeck ham uden modstand. Da han som konge af Danmark i 1203 med et stort følge kom til Lübeck, stadfæstede og udvidede han byens privilegium, og Lübecks søhandel trivedes under kongens beskyttelse. Efter Valdemars tilfangetagelse 1223 og [[slaget ved Mölln]] var det danske herredømme over Holsten brudt, og borgerne i Lübeck fordrev 1225 den danske besætning. Lübeck sendte nu bud til Italien til kejseren for at opnå selvstændighed og fik 1226 ikke alene stadfæstelse af privilegiet af 1188, men blev erklæret for [[fri rigsstad]] under kejserens særlige herredømme og fik sit territorium udvidet. Lübeck forsvarede sig tappert mod grev [[Adolf 4. af Holsten]], der dog forblev i besiddelse af havnebyen [[Travemünde]]; derimod nævnes i de ældre beretninger intet om det over danskerne ved [[Warnow]] vundne søslag; kun så meget er sikkert, at den danske havnespærring, der samtidig fandt sted, ophørte.

Lübeck havde hurtigt udviklet sig til at blive en af Nordeuropas mest velstående handelsbyer. Af vigtighed var en handelsstrategisk god position i Østersøen og i forhold til den tyske indenlandshandel, samt tilgangen til [[stensalt]] fra [[Salzgitter]]. Byen var beliggende på en gammel handelsrute fra [[Nordsøen]] op ad [[Elben]] og til den nærmeste flod, [[Trave (flod)|Trave]], som løber ud i [[Østersøen]].

Efter at Visby var blevet erobret, og Gotland hærget af [[Valdemar Atterdag]] i 1361, blev Lübeck den betydeligste af hansestæderne og forblev gennem det [[14. århundrede|14.]] og [[15. århundrede]] den førende by i [[Hanseforbundet]] samt Tysklands næststørste by (efter [[Köln]]). I 1370 måtte Valdemar Atterdag indgå en fredsaftale med Hanseforbundet, [[fredsaftalen i Stralsund]].

I 1531 blev [[reformationen]] gennemført. På denne tid begyndte hansestædernes forfald og Lübecks tilbagegang, hvortil bidrog de indre kampe mellem det katolske, aristokratiske parti under borgmester Brömse og det protestantiske, demokratiske parti under [[Jürgen Wullenweber]]. Denne havde atter indblandet Lübeck i de nordiske forhold og 1534 påbegyndt Lübecks sidste krig med Danmark, kaldet [[Grevens Fejde]], der endte med [[Freden i Hamborg]] [[14. februar]] [[1536]]. Den sidste søkrig med Sverige (1563—1570) endte med [[Freden i Stettin]], ved hvilken der blev lovet Lübeck en erstatningssum, som dog aldrig blev betalt.

Fra midten af 1500-tallet var byens økonomiske og politiske betydning aftagende, fordi [[ummelandsfarere|ummelandsfarerne]] gjorde det muligt at bryde hansestædernes hidtidige [[monopol]], hvilket sikrede [[Danmark-Norge]] støtte fra stormagterne i de følgende krige.

Under Napoleonskrigene måtte Lübeck opgive sin neutralitet. Den 5. april—23. maj 1801 skete en dansk besættelse, der dog forblev uden betydning.

I 5. november 1806 kastede en afdeling af den ved Jena slåede preussiske hær under Blücher sig ind i Lübeck, der forgæves søgte at bevare sin neutralitet, men blev dog den næste dag efter en hårdnakket modstand fordrevet af Bernadotte, Soult og Murat, hvorpå Lübeck i tre dage var prisgivet plyndring. Lübeck blev i december 1810 indlemmet i det franske kejserrige. I foråret 1813 blev Lübeck en kort tid befriet af russerne og var med til at danne den hanseatiske legion. Efter, at byen 1813 endnu en gang var faldet i franskmændenes hænder, blev den befriet ved kronprinsen af Sverige den 5. december 1813 og fik atter selvstændighed.

Efter byens indtrædelse i toldforeningen tog handelen betydeligt til og skaffede efterhånden mere end en tredjedel af befolkningen beskæftigelse. Den vigtigste indførselsartikel var [[Træ (materiale)|træ]], hovedsagelig fra [[Sverige]] og [[Finland]], i anden række fra Østeuropa. For øvrigt indførtes fra de nordlige lande og især fra Østersølandene [[Brændevin|sprit]], [[smør]], [[hamp]] og [[hør]], [[skind]] og huder, [[tjære]] og [[beg]], desuden fra Sverige [[jern]] og [[tændstik]]ker. Lübeck var en betydelig stabelplads for tjære. Til de nordlige lande udførtes fra Lübeck enten for egen regning eller som speditionsgods især [[sukker]], [[kaffe]], kolonialvarer, kemikalier, farvestoffer, frisk [[frugt]], sydfrugter, isenkramvarer, maskiner og [[bomuld]]. I 1914 fandtes 54 skibe på i alt 49.153 t, deraf 53 [[dampskib]]e på i alt 48.376 t. Efter Hamburg, Bremen og Stettin besad Lübeck af tyske havne den største dampskibsflåde. I 1921 ankom i alt 2.463 søgående skibe på tilsammen 412.295 registerton (af disse var i alt 221 skibe på tilsammen 11.669 registerton under dansk flag). Ligeledes var havfiskeriet voksende, og der fandtes flere fiskedampere. Havneanlæggene undergik store udvidelser, og Trave, der dannede den 23 km lange vandforbindelse med Østersøen, blev gjort så dyb, at skibe på indtil 8,5 m dybgang kunne gå op til byen.

[[Tyske Kejserrige|Det tyske kejserrigekejserriges]]s sammenbrud i efteråret [[1918]] førte også i Lübeck til kampe mod styret, men hvor [[matrosoprøret i Kiel]] var samfundsomstyrtende, var man i Lübeck mere fokuseret på demokratiske rettigheder. Borgmestre og senatorer forblev alle på deres pladser, men samtidig blev der indført almen valgret og i maj 1920 en demokratisk forfatning.

[[FileFil:Bundesarchiv Bild 146-1977-047-16, Lübeck, brennender Dom nach Luftangriff.jpg|thumb|200px|Luftangrebet på Lübeck 1942]]

[[FileFil:Lübecker Märtyrer.JPG|thumb|200px|Mindetavle for de fire præster ved fængslet Untersuchungsgefängnis Hamburg]]

Som '''Lübecker martyrer''' betegnes de tre [[Romerskkatolske kirke|katolske]] præster Johannes Prassek, Eduard Müller, Hermann Lange og den [[Evangelische Kirche in Deutschland|evangeliske]] pastor Karl Friedrich Stellbrink. De blev alle den 10. november 1943 kort efter hindanden henrettet i fængslet "Untersuchungshaftanstalt Hamburg" i Hamborg. Grunden var deres offentlige, kritiske udtalelser om nationalsocialisternes ugerninger. Ved Lübecks rådhus befinder der sig en mindetavle på muren ved gennemgangen mellem Breiten Straße til Ratskeller.

Den 2.&nbsp;maj 1945 besatte tropper fra den [[British Army|britiske hær]] byen, som undgik videre ødelæggelser på grund af at den tyske [[generalmajor]] Kurt Lottner, lod de anbragte sprængstoffer ved broerne og kajmurene fjerne.<ref>''1945: Wie Lübeck dem Endkampf entging''. In: Lübecker Nachrichten vom 8. Mai 2010, S. 3</ref> En dag senere blev den tyske [[oceanskib|oceandamper]] ''[[Cap Arcona]]'' fejlagtigt sænket af allierede bombefly i [[Lübeck Bugt]]. Skibet var lastet med fanger fra [[Nazityskland]]s [[koncentrationslejr]]e. Omkring 5000 mennesker mistede livet ved forliset.

Efter krigsslutningen steg Lübecks indbyggertal på grund af de mange [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig|flygtninge]], som var blevet fordrevet fra de [[tyske østområder]], fra omkring 155.000 før begyndelsen af 2. verdenskrig til omkring 250.000 i slutningen af 1945.<ref>Statistisches Amt der Hansestadt Lübeck: ''Lübecker Notzeit in Zahlen, 1945–1948''. Lübeck 1949, S. 23.</ref>

== Klima ==

}}

Den gamle del af Lübeck rummer en lang række middelalderbygninger, og byen er dermed kommet på [[Verdensarvsliste|UNESCO's verdensarvliste]].

De syv tårne på de fem gotiske hoved-kirker i den gamle by er vartegnet for Lübecks middelalderlige ansigt. De syv kirketårne i rødstensgotik er de fem [[kirke (bygning)|kirker]], hvoraf de ældste er fra det [[13. århundrede|13.]] og [[14. århundrede]]. på de 5 kirker: [[Lübeck Domkirke]], [[Jakobikirke (Lübeck)|Jakobikirken]], [[Mariekirke (Lübeck)|Mariekirken]], [[Sankt Petri-kirke (Lübeck)|Petri-kirke]] og [[Aegidienkirche (Lübeck)|Sankt Ægidien-kirke]]. De højeste af tårnene – tvillingetårnene på Mariekirken - har en højde på 125 meter.

Den anden bevarede byport, "Burgtor", er integreret i resterne af fæstningsanlægget i udkanten af den nordlige bydel og indgår i Borgklosterets bygningskompleks. Den benyttes stadig som vejen til den indre by fra nord.

Sankt Petrikirken fungerer ikke mere som menighedskirke, der er udstillinger og musikarrangementer. Første lørdag i hver måned kl. 23 er der en koncert i kirken. Der er elevator op i tårnet.

Borgklosteret "Burgkloster" fra 1276, oprindelig "aria-Magdalenen-Kloster", er et tidligere [[Dominikanerordenen|Dominikanerkloster]]. Det befinder sig mellem Burgtor og Koberg.

[[Helligåndshospital (Lübeck)|Heiligengeist Hospital]] bygget i 1286 er en af verdens første institutioner for fattige. Hospitalets beboere var underordnet et klosterlignende regel. Indtil 1970 boede der ældre og syge. I dag er helligåndshospitalet en af byens mest besøgte bygninger.

Lübecks Museumshavn ligger ved gaden "am Wenditzufer" direkte ved udkanten af den indre bys nordvestlige del. Om vinteren når de gamle skibe er i havn, er museumshavnen mest besøgt. Ved siden af [[Østersøen]]s typiske gamle sejlfragtskibe er der også en [[sandsuger]] og en [[slæbebåd]]. Om sommeren ligger mange af museumsskibene i den ydre museumshavn.

Det Europæiske Hansemuseum viser [[Hanseforbundet]]s historie. Museet ligger ved gaden An der Untertrave 1 i den nordlige del af den gamle bykerne. I nærheden befinder Borgklosteret "Burgkloster sig.

Buddenbrookhaus (Buddenbrookhuset), er en mindeplads og et litteraturmuseum ved Mengstraße 4 i bymidten. Det blev i den anden halvdel af 1800-tallet beboet af familien Mann og blev kendt gennem [[Thomas Mann]]s berømte roman [[Huset Buddenbrook]]. Museet blev indviet i maj 1993 og viser forfatterfamilien Manns og romanfamilien Buddenbrooks historik. I dag har Buddenbrookhuset permanente og tilfældige udstillinger samt for forskning, forelæsninger og workshops.

Museet Willy-Brandt-Haus Lübeck er et museum og et mindested for den tidligere tyske [[Tyske kanslere|forbundskansler]] og [[Nobels fredspris|Nobelsfredsprismodtager]] [[Willy Brandt]]. Han var tysk kansler for [[SPD]] i årene 1969-74. Museet fortæller om hans flugt til Norge, hans tid som overborgmester i Berlin (1957-69) og tiden som kansler. Bygningen var oprindelig mødested for Zirkelgesellschaft, et af byens fine selskaber. Willy Brandt blev født i St. Lorenz tæt ved banegården.

Ved Grenz-Dokumentationsstätte Lübeck-Schlutup har man bevaret grænsestationen og et toldhus. Her får man fortællingen om den nordligste interne tyske grænse. Mit Fotos, Landkort, dokumenter, uniformer vises Lübecks og Schlutups situation da Tyskland var delt. I underetagevises der en dokumentarfilm om grænseåbningen i 1989.

File:Burgtor Lübeck Stadtseite.jpg|Burgtor Lübeck

File:Lubeck Fehmarnbelt 2.jpg|[[Fyrskib]]et ''Fehmarnbelt''

File:Hansekogge Lisa von Luebeck 21.jpg|Kopi af "Lisa von Lübeck", bygget mellem 1999 og 2004

File:Viermastbark Passat in Travemuende-1.jpg|Den firemastede [[Bark (skibstype)|bark]]

File:Gaffelschoner Krik Vig.JPG|Fragtsejleren ''Krik Vig''

* Hamburg og [[Ruhr-distriktet]] − [[motorvej]]en A1

* [[Puttgarden]]