Offenburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks, samt evt. fjernelse af indbyggertal, der skal hentes via metadata *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Linje 2:
|Art = Stadt
|Wappen = DEU Offenburg COA.svg
| coordinates = {{coord|48|28|15|N|07|56|27|E|type:city(58811)_region:DE-BW|display=ti}}
|lat_deg = 48 |lat_min = 28 |lat_sec = 15
|lon_deg = 07 |lon_min = 56 |lon_sec = 27
|Lageplan =
|Bundesland = Baden-Württemberg
Line 10 ⟶ 9:
|Höhe = 163
|Fläche = 78.39
|Einwohner = 58811<!-- Bitte nicht per Hand aktualisieren:[[Wikipedia:WikiProjekt_Kommunen_und_Landkreise_in_Deutschland/Einwohnerzahlen]] -->
|Stand = 2006-12-31
|PLZ = 77601–77656
|PLZ-alt = 7600
Line 27 ⟶ 26:
 
== Geografi ==
Offenburg ligger nær [[Rhinen]] mellem [[Karlsruhe]] og [[Freiburg]]. Den franske by [[Strasbourg]] ligger 20 km mod vest på den anden side af Rhinen. Offenburg bliver ofte kaldt "Tor zum Schwarzwald" ''Indgangen til Schwarzwald''. Offenburg ligger ved mundingen af floddalen Kinzig der løber ud af [[Schwarzwald]] og møder Rhinen nær Kehl.
Offenburgs nabobyer og kommuner er Appenweier, Durbach, Ohlsbach, Ortenberg (Baden), Berghaupten, Hohberg, Schutterwald, Kehl und Willstätt. Bydelene er inddelt i områderne, centrum ''Kernstadt'', Hildboltsweier, Uffhofen (Offenburg), Albersbösch og de på grund af kommunalreformen i 1970erne indlemmede i nutiden bydele Bohlsbach, Bühl, Elgersweier, Fessenbach, Griesheim, Rammersweier, Waltersweier, Weier, Windschläg, Zell-Weierbach og Zunsweier.
Line 34 ⟶ 33:
Første gang Offenburg blev nævnt på skrift var i året 1148. I 1240 blev Offenburg en [[fri rigsstad]]'' Freie Reichsstadt'', men blev senere pantsat flere gange. 1689 blev byen i den Phalsiske arvefølge krig fuldstændig ødelagt. 1701 til 1771 var Offenburg under grevskabet Baden.
 
I året 1803 mistede Offenburg sin status som en fri rigsstad og blev en del af delstaten Baden, der 1806 blev et storhertugdømme og Offenburg blev hovedsæde for amtkredsen.
 
Lige før revolutionen i Baden, som var en del af [[Martsrevolutionen]] 1848/1849, blev der på en beværtning i Offenburg den 12. september 1847 proklameret at folket i Baden krævede flere borgelige rettigheder og den 19. marts [[1848]] fandt den 2. ''Offenburger Volksversammlung'' med 20.000 deltagere sted, hvor kravene fra 1847 blev udvidet. Møderne førte til at folket i Baden på demokratisk vis overtog magten i 1849 og blev dermed [[Tyskland]]s første [[republik]]anske-[[demokrati]]ske [[regering]].
 
1939 blev Offenburg hovedsæde for Landkreis Offenburg. I slutningen af 1930erne havde Offenburg 20.000 indbyggere og i april 1956 blev den udnævnt til en større amtsby ''Großen Kreisstadt''.
 
1940 blev de sidste [[jøde]]r, der boede i byen deporteret.
 
I begyndelsen af 1970erne blev de 11 tidligere selvstændige kommuner en del af byen
Line 46 ⟶ 45:
== Kultur og Seværdigheder ==
 
Offenburg er kendt for sine historiske bygningsværkere og pladser. På Marktplatz står der flere barokke huse, bl.a. Rådhuset. På pladsen befinder sig også ''St. Ursulasäule'' fra 1961, som er indviet til Offenburgs skytshelgen. Ved Fischmarkt ses Hirschapoteket ''Hirschapotheke'', Løvebrønden ''Löwenbrunnen'' og Salthuset ''das Salzhaus''. Af andre betydningsfulde bygningsværker er der det tidligere gæstehus ''der Salmen'', hvor folket 1847 krævede deres rettigheder i Baden, det jødiske ritualbad Ritualbad, Ridehuset, den tidligere kongsgård ''ehemalige Königshof'', ''die Einhornapotheke'' og ''das Becksche Haus''. I Borgerparken ''Bürgerpark'' står det gamle nyrestauerede "Billet's Schlösschen", som i dag delvis benyttes som domhus. Midt i 1990erne blev den amerikanske kunstner [[Jonathan Borofsky]] s skulptur mandlig/kvindelig ''Männlich/Weiblich'' indviet på ''Platz der Verfassungsfreunde'' i den østlige bydel.
 
Kirkerne i midterbyen er ''die Heilig-Kreuz-Kirche'', som efter den store bybrand i Offenburg i 1689, i år 1700 blev genopført på fundamenterne af en kirke fra det 13. århundrede, ''die Dreifaltigkeitskirche'' fra 1908, ''das Kapuzinerkloster'' med kirke fra 1647, tjente efter klosterets nedlæggelse fra 1847 som evangelisk Kirke og fra 1873 som katolsk Kirke, Franziskanerklosteret (genopført efter bybranden i 1689), Klosteret ''Unserer Lieben Frau'' og den evangeliske bykirke fra 1864.
 
== Ekstern henvisning ==