Bogø: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Til demografiafsnittet oplysning om udpendlingen fra Bogø. Tilføjelse af ny bog til litteraturlisten.
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Linje 25:
| landkort = Møn
| korttekst = Bogøs beliggenhed i Region Sjælland
| coordinates = {{coord|54|55|N|12|2|E|type:city_region:DK|display=ti}}
| bredde_grad = 54
| bredde_min = 55
| længde_grad = 12
| længde_min = 2
}}
[[Fil:Bogø Church.JPG|thumb|[[Bogø Kirke]]]]
[[Fil:Bogø mill.jpg|thumb|[[Bogø Vindmølle|Bogø Mølle]]]]
[[Fil:Vordingborg municipality Bogø sogn.svg|thumb|Sogneinddeling i Vordingborg Kommune. Bogø er fremhævet.]]
'''Bogø''' er en [[ø]] i [[Storstrømmen]] mellem [[Sjælland]] og [[Falster]]. Øen er forbundet med [[Møn]] og [[Farø]] med [[dæmning]]er fra henholdsvis 1943 og 1979, samt med Sjælland og Falster via [[Farøbroerne]] fra 1985. Bogø Sogn består af øerne Bogø og Farø.
 
Øens eneste egentlige by er [[Bogø By]], der ligger højt på øen, og landsbygaden følger [[højderyg]]gen fra [[Bogø Kirke]] i [[nord]], til [[havn]]en lavt i [[syd]]. Øst for byen er landskabet en rolig moræneflade, vest for et mere uroligt, småhullet dødislandskab.
 
Den ældre bykerne, Gammelby, ligger omkranset af træbeplantning og har en sluttet karakter, mens Nyby, efter vindmøllen, er mere åben med udsigt til [[Stubbekøbing]], den by, som skipper- og søfartsbyen Bogø oprindeligt havde de tætteste bånd til.
 
Gadenettet i den nordligste del af byen, Gammelby, følger de oprindeligt stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur nord for byen og vidner om tiden før udflytningen. Sporene fortsætter ud i markerne, der inddeles af levende hegn, hjulspor og veje.
 
Hovedgaden afsluttes i nord af den hvidkalkede præstegård fra 1923 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt [[Einar Ørnsholt]]. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade.<ref>"Nye præstegaarde" i ''Architekten'', XXVIII bind, København 1926, side 331-326.</ref> Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Den ligger ved en stor forplads med træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt [[Bogø Kirke|Bogø kirke]] og [[kirkegård]] bag kirkegårdsmuren.
 
Kirken er en middelalderlig langhuskirke. Et våbenhus i syd og tårnet i vest med sydvendt trappehus er begge opført i munkesten i sengotisk tid.<ref>Danmarks kirker, VI, bind 2 (1933-35), s. 1029 -1034.[http://danmarkskirker.natmus.dk/praestoe/bogoe-kirke/ danmarkskirker.natmus.dk]</ref> De øverste ca. seks meter af kirketårnet er så sent som i 1868 tilbygget med små mursten, såkaldte Flensborgsten, bl.a. for at tårnet bedre kunne tjene som sømærke. Tårnet er 16,4 m højt.<ref>Bogø [http://www.fanefjordkirke.dk/kirkerne/bogoe-kirke/ Kirke]</ref>
 
En yngre bydel mellem havnen og den ældste bykerne rummer [[forsamlingshus]] og [[brugs]], samt oprindelig også pengeinstitutter, købmænd, kro og et [[el-værk]]. Området omkring [[Bogø Kostskole]]s hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de [[herregård]]slignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne, fredede område med [[Bogø Vindmølle|Bogø mølle]] fra 1852 og Møllegården, markerer rumligt overgangen mellem ældre og ny by.
Line 49 ⟶ 46:
Havnen ved Lindebroen med færgeleje for overfarten til [[Stubbekøbing]], de statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse – nogle med skibsnavne på facaderne – og ikke mindst navigationsskolen, udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring århundredskiftet [[1900]] med pudsdetaljer, store [[karnap]]per og front[[kvist (bygningsdel)|kviste]], pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige detaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus.<ref>''Møn Kulturarvsatlas'', Kulturstyrelsen, 2006</ref>
 
Fra Bogø er der i sommertiden færgeforbindelse til Stubbekøbing med [[Bogø-Stubbekøbing|træfærgen Ida]],<ref>{{cite web | url = http://www.bogoe-stubbekoebing.dk/IDA/Velkommen.html | title = Velkommen - Bogø-Stubbekøbing | publisher = bogoe-stubbekoebing.dk | accessdate = 2015-09-15 }}</ref> som er bygget i [[1959]]. Overfarten tager 12 minutter.
 
Der er et tæt net af buslinjer til de omkringliggende byer og jernbanestationer.
Line 61 ⟶ 58:
I Bogø Østerskov findes 8-10 storstensgrave fra bondestenalderen. Det mærkeligste anlæg i skoven er imidlertid det såkaldte Nyhave Voldsted, Voldstedet, hvis det da er et voldsted, består af en knapt en meter høj vold, der indrammer en oval plads på cirka 70 gange 80 meter. Langs voldens yderside løber en lav grøft. Der hersker stor usikkerhed om, hvad Nyhave egentlig er. Er det en lille, let befæstet landsby, en stor kreaturfold eller noget helt tredje? På og lige uden for området kan man se skålformede fordybninger på et par meters diameter. Hvad hensigten med hullerne var, vides ikke. Inden for området er der med detektor fundet slagger af jern fra smedning, samt enkelte store fosfatkoncentrationer, der tyder på dyrehold.<ref>''[http://kolbo.dk/borgcenter/?p=739 Nyhave]'', 10. januar 2011.</ref>
<gallery>
Fil:Hulehøj passage grave.jpg|Hulehøj, jættestue fra [[bondestenalder]]en
Fil:Hulehøj passage grave interior.jpg|Hulehøj i Bogø Østerskov, opført omkring 3.200 f.Kr.
</gallery>
Line 69 ⟶ 66:
Under Svenskekrigene i 1600-tallet samt under Englandskrigene (1801-14) blev der anlagt flere skanser langs Grønsund - typisk parvis på hver af sundets sider, så man med kanoner kunne beherske farvandet. Skansen ved Vesterskov på vestsiden af Bogø blev anlagt under Karl-Gustavkrigen 1657-60. Sammen med Sortsø skanse på Falster-siden forsvarede den Grønsunds nordre sejlløb – det såkaldte Sortsø Gab.
 
Jordværkerne fra den fredede skanse ved Vesterskov står stadig på toppen af den ca. 5 m høje, vestvendte kystskrænt. Skansen består af 3,5 m høje jordvolde, som danner et omkring 30 x 30 m stort værn parallelt med kysten. Langs indersiden af vestvolden mod vandet findes en lav banke, hvor skansens kanoner var opstillet.<ref>Kulturstyrelsen. Fund og fortidsminder. [http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/190537/ ''Tanggården''].</ref>
 
I starten af Englandskrigene (1801-14) blev skansen ved Vesterskov suppleret af en ny, næsten dobbelt så stor skanse 300 m længere mod syd.<ref>Kulturstyrelsen. Fund og fortidsminder. ''[http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/206179/ Bogø redoute]''.</ref> Skansen var beregnet til otte kanoner, som dog aldrig blev opstillet. Resterne af denne skanse blev overpløjet i 1960’erne.<ref>''[http://fortidsmindeguide.dk/?id=282 Bogø Skanse - Grønsunds vogter.]'' Danske Fortidsminder. Danmarks Kulturarvs Forening. Set 2016-02-15.</ref>
Line 81 ⟶ 78:
</gallery>
 
Bogø Sogn er i kommunal henseende siden 2007 et sogn i [[Vordingborg Kommune]]. Sognet består af øerne Bogø og Farø, som indtil 1968 var en sognekommune med eget sogneråd. Fra 1968 til 2007 indgik det i [[Møn Kommune]]. Før [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Mønbo Herred]] ([[Præstø Amt]]). Da Præstø Amt blev nedlagt i 1970, kom sognet under [[Storstrøms Amt]] og til sidst, i 2007, under [[Region Sjælland]].
 
I kirkelig henseende er Bogø Sogn siden 1. august 1978 et [[sogn]] i [[Stege-Vordingborg Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). Forud for provstiskiftet i 1978 havde Bogø Sogn i 175 år, fra 1803 til 1978, hørt til [[Lolland-Falsters Stift]] (herunder falsterske provstier med skiftende navne) og endnu før under [[Fyens Stift|Fyns Stift]].<ref>Bogø Sogn blev overført til Stege-Vordingborg Provsti den 1. august 1978, jf. ''[http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19590&sid=l3folke1981 Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, L3 Danmarks administrative inddeling]'', Danmarks Statistik, København 1986, side 286-287.</ref> Bogø Sogn er siden 2005 tilknyttet Fanefjord-Bogø [[Pastorat]].
 
Farø indgår som nævnt i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. I 1754 blev gårdene på [[Farø]] overført fra [[Vordingborg Sogn]] til Bogø Sogn, men betalte fortsat [[Tiende|præstetiende]] til sognepræsten i Vordingborg.<ref>''Pastoratsarkiver (Præste- og menighedsrådsarkiver). Møn og Bogø. Arkivregistratur.'' (Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1988), side 85.<br />
Line 90 ⟶ 87:
</ref> Ved kongeligt [[reskript]] af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs præstetiende herefter skulle betales til Bogø [[Pastorat|Sognekald]].<ref>''Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologisk Orden'' ved Laurids Fogtman, VI Deel. 13. Bind, Iste H. 1805, [http://hdl.handle.net/2027/uva.x004529987?urlappend=%3Bseq=22 s. 16]</ref>
 
Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål.<ref>Danmarks Statistik. ''[http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/folketal/sogn Sogn]''</ref>
 
== Demografi ==
{{Stub-afsnit}}
Øens indbyggertal har i nyere tid været relativt konstant, hvis vi ser bort fra en midlertidig tilbagegang i 1960'erne og 1970'erne, mens befolkningen på danske øer med under 1.000 indbyggere samlet set er faldet med næsten 60 pct. siden 1921.<ref>''[http://www.dst.dk/nytudg/19284 Nyt fra Danmarks Statistik,]'' [http://www.dst.dk/nytudg/19284 Nr. 276, 24. maj 2013]</ref> Det må tilskrives Farøbroerne, at befolkningsudviklingen blev vendt. Danmarks Statistik opgør folketallet for Bogø By, for øen Bogø og for Bogø Sogn. Da sognet omfatter både Bogø og Farø, opgøres dets folketal som summen af de to øers indbyggertal. I 2017 var det 1.156 på Bogø og 4 på Farø, i alt 1.160 indbyggere i Bogø Sogn.
{| class="wikitable"
!
Line 171 ⟶ 168:
 
''Farø-broerne på halvvejen''. 1983. ISBN 87-981514-0-1.
</ref> I et regionalt udviklingsperspektiv har det haft stor betydning for Bogø og Møn, at det var linjeføringen over Farø, der blev valgt, og ikke Orenæslinjen eller Masnedølinjen.
 
=== Offentlig transport ===
Line 201 ⟶ 198:
</ref>
 
En omfattende renovering af Ida blev sat i gang i 2008 med fokus på færgens oprindelige kvaliteter. Skibet har stor kulturhistorisk værdi, og i en halv snes år frem til 2013 blev det renoveret for omkring 7 mio. kr.<ref>{{kilde nyheder | publisher = ''[[Sydsjællands Tidende]]'' | date = 2013-05-18 | url = http://www.sydtid.dk/s%C3%A5-kom-sommeren-til-bog%C3%B8 | title = Så kom sommeren til Bogø | accessdate = 2015-09-15 }}</ref> [[Skibsbevaringsfonden]] har støttet renoveringsarbejdet med 1,64 mio. kr.
 
=== Trafikstatistik ===
I perioden 1997 til 2006 faldt antallet af anløb i Bogø Havn fra 2.279 til 1.369.<ref>Danmarks Statistik. Statistikbanken. ''SKIB22: Skibsanløb på danske havne efter havn, skibstype og bruttotonnage'' (BT) (AFSLUTTET).</ref>
 
I 2014 blev der sejlet 1.526 dobbeltture på Bogø-Stubbekøbing.<ref>Danmarks Statistik. Statistikbanken. ''SKIB33: Indenrigs færgetransport efter færgerute og enhed.''</ref> Der var i 2014 1.529 skibsanløb i Bogø Havn med 27.000 passagerer.<ref>Danmarks Statistik. Statistikbanken. [http://www.statistikbanken.dk/ SKIB101: Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter havn og enhed]</ref>
Line 227 ⟶ 224:
 
=== Vandforsyning ===
[http://www.xn--bogvand-s1a.dk/ Andelsselskabet Bogø Vandværk] blev oprettet i 1935 og forsynede fra starten kun et lille antal husstande i selve Bogø By. I 1960-70'erne blev næsten alle ejendomme tilsluttet, herunder ca. 500 nyudstykkede sommerhusgrunde. Værkets forsyningsområde omfatter Bogø og Farø. Ledningsnettet er 38 km langt. I 2010 var der tilsluttet 1.184 forbrugere, heraf 459 husstande i byområde og 659 sommerhuse.<ref>[http://www.vordingborg.dk/media/4156/bogoe-vandvaerk-ret.pdf Bogø Vandværk. Status]</ref>
 
Vandværket er opført i 1937 og ombygget/renoveret i perioden 1972 – 1987. I 2010 har vandværket etableret en ny bygning til kontor, værksted og personalefaciliteter.
 
Indvindingstilladelsen er på 90.000 m³ årligt. Vandet er af høj kvalitet, uden spor af pesticider, kulbrinter og phenoler. Hårdheden er 20dH grader (hårdt).
Line 236 ⟶ 233:
 
Bogø har et idrætscenter med to haller, fitnesscenter, fodboldbane, tennisbaner, klubhus og omklædningsfaciliteter, alt i foreningseje. Fra havnene er der mulighed for søsportsaktiviteter, kitesurfing dyrkes ved Farødæmningen, og der udbydes også rideundervisning.
 
=== Inddæmningsprojekter 1920-1963 (Bogø Letten) ===
 
== Skoler og sundhedsvæsen ==
Line 287 ⟶ 282:
Bogø var [[krongods]] fra 1348 til 1769, og i perioden 1572 - 1631 var øen kongelig [[vildtbane]].
 
Kronens ejerskab til Bogø betød bl.a., at de centrale myndigheder kunne rekvirere brænde fra Bogøs skove. Det rummer [[Kancelli|kancellietskancelli]]ets brevbøger flere eksempler på. Således fik [[Lensmand|lensmandenlensmand]]en den 3. november 1658 ordre til at skaffe 50 favne brænde fra Bogø (ca. 110 m³) til brug for hoffet, inden vinteren satte ind.<ref>Ole Degn. ''Kancelliets Brevbøger, 1658,'' side 412.</ref>
 
Da beboerne løskøbte øen i 1769, blev de to skove, Vesterskov og Østerskov, fælleseje. Købet blev finansieret ved at fælde Bogø Vesterskov, der var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.
Line 295 ⟶ 290:
Ikke alle bønder syntes, at udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der uenighed om den forestående udstykning af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til, at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. [[Rentekammeret]] lod sig overbevise og udtalte: ”Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september 1805. Men det kan vist ogsaa lige saa vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade paa Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i smaa Lodder mellem mange Lodsejere”.
 
Denne udtalelse åbnede mulighed for, at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse til fortsat fællesdrift mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fællesskove til i andre dele af landet, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at en anpartshaver ikke kan pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: ”Dette er mit”. <ref>Raae, Karsten. "Fællesdrift".</ref>
 
Bogø Østerskov var oprindelig opdelt i 30 anparter, 29 helgårde plus præstegården. Gennem årene er der sket en opdeling, dels ved frasalg, dels ved arv, således at skoven nu har 103 ejere til de 125 ha. Skovens ejendomsvurdering var i 2015 17,6 mio. kr., og egenkapitalen var 888.912 kr. Af andre fællesskove i området kan nævnes Fanefjord skov på Møn med 230 ha og 176 ejere og Råby Oved, ligeledes på Møn, med 23 ha og 9 ejere.
Line 301 ⟶ 296:
De dominerende træarter i Østerskov er bøg og ahorn, mens ask forsvinder hurtigt på grund af svampesygdommen [[Askesyge|asketoptørre]]. For bøgs og ahorns vedkommende tilstræbes naturforyngelse, og den kalkholdige undergrund giver betingelser herfor. I fordelingen mellem bøg og ahorn satser man på 75 pct. bøg, der har en [[Omdrift (Skovbrug)|omdriftstid]] på 110-120 år, og 25 pct. ahorn med en omdriftstid på ca. 80 år. Planen for skoven er, at den skal indeholde 10-15 pct. andre træarter end de to nævnte, især eg og diverse nåletræarter.
 
I en oversigt over botaniske lokaliteter fra 1982 blev Bogø Østerskov vurderet som en lokalitet af største betydning, dvs. øverst i et [[Evaluering|evalueringssystemevaluering]]ssystem med fire kategorier. Af skovens rige flora skal her kun nævnes navr, rød el, kvalkved, tørst, benved, almindelig og dunet gedeblad, vortebirk, hassel, rød kornel, almindelig tjørn, skovæble, slåen, fuglekirsebær, vrietorn, hyld, røn, hulkravet kodriver, humle, tveskægget ærenpris, skov-gøgelilje, dansk ingefær, liden lærkespore, skovmærke, hvid og blå anemone og ørnebregne.
 
En længere liste findes i oversigten fra 1982, hvor også andre botaniske lokaliteter på Bogø bliver gennemgået.<ref>Gravesen, Palle. ''Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter, bind 3, Lolland, Falster, Møn og Bornholm,'' side 190-192.</ref>
Line 354 ⟶ 349:
* Ladefoged, Kjeld. ''En kortfattet Beskrivelse af det mønske Skovbrugs Historie fra Øens Bebyggelse og op til Øens Salg 1769 : samt en Kort Beretning af Bogø Skovs Historie og Drift i Tidsrummet fra 1769 indtil 1933''. Udgivet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1933. 72 s., maskinskrevet studenteropgave.
* ''Møn II : Bogø, Borre, Damsholte, Elmelunde, Fanefjord, Keldby, Magleby 1842-1968, 1968 indgået i Møn Kommune. Registratur'' ([[Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm]]), 1982. 230 sider. ISBN 87-7472-043-0.
* Schmidt, Holger. ''Postkort fra Bogø'', [[1996]]. 62 sider, illustreret i farver.
* Sørensen, Poul. ''Bogø Bryggeri og Fejø Bryggeri'', [[2000]]. 20 blade, illustreret.
 
Line 372 ⟶ 367:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Bogø}}
* [http://bogoehistorie.dk Bogøs historie] Bredt anlagt universalhistorisk websted, som blev lanceret i november 2017.
* [http://4793.eu Bogø Portalen]
* [http://bogoetidende.dk Bogø Tidende]