Christiansfeld: Forskelle mellem versioner

|motto =

|land = Danmark

|år = 1773

|ledertype =

|label = Christiansfeld

|korttekst = Christiansfelds beliggenhed

|position = left

|marksize = 5

|fare =

|link = http://whc.unesco.org/en/list/1468

'''Christiansfeld''' er en [[by]] i [[Sønderjylland]] med {{vis indbyggere DK|621-10776}}, beliggende 13 km nord for [[Haderslev]] og 18 km syd for [[Kolding]]. Byen hører til [[Kolding Kommune]] og ligger i [[Region Syddanmark]].

 

Når husene har kunnet bevares, er det fordi de er [[grundmur]]ede af gule Flensborg-sten og ikke bygget af [[bindingsværk]] som ellers var fremherskende i [[1700-tallet]]. Også træværket er førsteklasses håndværk, så kun få vinduer har måttet udskiftes. "Vinduesrammerne er lavet af kernetræ, der er skåret med årerne i den rigtige retning og behandlet med linolie. Det har gjort at træet er så stærkt, at det er svært at stikke en syl ned i det," forklarer snedkeren, der har deltaget i renoveringen.

 

== Navnet ==

 

== Historie ==

 

I [[1768]] besøgte Christian 7. og hans livlæge [[Johann Friedrich Struensee]] Brødremenighedens koloni [[Zeist]] i [[Nederlandene]]. De så et bysamfund med en blomstrende industri og en livlig økonomi. Sådan et kraftcenter ville de også gerne have i Danmark, og Brødremenigheden tog imod en opfordring til at bygge en koloni i Danmark. Nu var det slut med stramme betingelser. I den [[koncession]], som kongen underskrev 10. december [[1771]] – hvor Struensee reelt regerede Danmark – fik brødrene bl.a. 10 års skattefrihed, statstilskud på 10% til alle bygninger, der blev opført i de 10 år, toldfrihed, egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen tvungne [[laug]]smedlemskaber og [[teologi]]sk frihed inden for den danske statskirke. Og alle danskere kunne frit tilslutte sig brødrene, hvis menigheden ville optage dem. Efter Struensees fald året efter besluttede de nye magthavere at bekræfte koncessionen.

I [[1772]] købte Brødremenigheden det sønderjyske krongods Tyrstrupgård, og projekteringen af byen startede efter en streng byplan, hvor forbilledet ikke længere var Hernnhut, men Herrnhaag fra [[1742]]. Den ideelle by var beskrevet i detaljer: længde og bredde på kirkepladsen, der var byens centrum; bredden af de to parallelle hovedgader, der indrammede pladsen; og havernes størrelse, for det var noget så nyt som en haveby, man anlagde med både prydhaver og nyttehaver. Ved den nordlige hovedgade lå Søstrehuset og Enkehuset, så kvinderne kunne gå den lige vej til kirkens norddør, og ved den sydlige hovedgade lå Brødrehuset, hvorfra mændene gik til syddøren. Disse 3 "korhuse" var en slags kollektiver for menighedens ugifte medlemmer – der var ikke et til enkemændene, for de forventedes at finde en ny kone og danne en ny familie, som skulle bo i et almindeligt familiehus. Kirkegården [[Gudsageren]] er også kønsopdelt, kvinderne ligger mod øst og mændene mod vest. Gravstederne er ens og har kun en lille liggende sten. Gravstederne sløjfes ikke, men skal ligge evigt.

 

 

=== Brødremenighedens Hotel ===

{{autoritetsdata}}

 

[[Kategori:Christiansfeld| ]]

[[Kategori:Verdensarv fra 2015]]

[[Kategori:Verdensarvsområder i Danmark]]