Herning: Forskelle mellem versioner

}} inkl. [[Tjørring]], [[Snejbjerg]], [[Birk (by)|Birk]], [[Hammerum]] og [[Gjellerup]], som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.<ref>''I 2011 er indbyggertallet i Herning ca. det samme som indbyggertallet i Helsingør, og Herning er Danmarks 11. største by, ligesom Helsingør. Herning er næsten sammenvokset med nabobyen Ikast via erhvervsområdet HI Park, som ligger mellem Hammerum og Ikast. Hvis byen vokser sammen med Ikast, vil Herning have ca. 61.000 indbyggere inkl. forstæder.''</ref>

Navnet kommer af det ældre ''Hørningh'' (''horn'', dvs. fremspringende bakke, og endelsen ''-ing'').

Herregården [[Herningsholm]] blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra [[Jelling]] til [[Holstebro]].

De tyndt befolkede og fattige heder i [[Midtjylland|Midt-]] og [[Vestjylland]] havde fra gammel tid tradition for uldproduktion. Bønder og hyrder strikkede strømper og andet uldtøj som blev videresolgt af omvandrende hosekræmmere. Indbyggerne kaldes også [[uldjyde]]r, i dag lettere spøgefuldt. Husfliden udviklede sig til en omfattende tekstilindustri i Herning, Ikast og Brande. I 1876 anlagdes et dampdrevet [[uldspinderi]], som i 1896 blev til en klædefabrik. I 1877 efter blev Herning endestation for jernbanen fra Skanderborg-Silkeborg. I de sidste årtier af 1800-tallet skete en rivende udvikling af byen: i 1887-89 blev den romanske middelalderkirke nedrevet og erstattet af den nuværende [[Herning Kirke]]. Flere bygninger fra perioden er [[Hotel Eyde]] fra 1893, [[Herning Tinghus]] fra samme år og Missionshuset Bethania fra 1898.

Ved århundredeskiftet beskrives byen således: "''I Sognet den købstadlignende By Herning (1340: Hørningh; senere kaldet Hanning), ved Landevejen, som danner den med Træer beplantede Hovedgade, Landets største Landsby („Hedens Hovedstad“) —, med Kirke; Præstebolig; Missionshuset „Bethania“ (opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt); 2 Almueskoler (Hovedskolen i Byen og Landskolen V. for den); Realskole (opr. 1877 af Landstingsmand Thomas Nielsen) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; teknisk Skole (opr. 1878), flere private Skoler; Ting- og Arresthus, opf. 1893 i tysk Hanseatstil af røde Mursten i to Stokv., 80 F. langt, med Spir, og en 1891 opf. Sidefløj til Arrestbygn., med Plads til 16 Arrestanter (Arkitekterne: Wiinholt og Hagerup); Bygningerne, der have kostet c. 82,000 Kr., ejes af Amtskommunen; foruden Lokale for Forligskommission og Arrestforvarerbolig indeholder Tinghuset en stilfuld, smukt dekoreret Retssal og paa Loftet et 1896 indrettet Museum med Genstande, indsamlede i Midt- og Vestjylland (Jydepotteindustrien er fyldig repræsenteret); det ældste Tinghus i H. var opf. 1827, det andet 1857. Herredsfogedbolig og Kontor (opf. 1878); Amtssygehus (opf. 1882, med 23 Senge, for c. 21,000 Kr., Arkitekt: Weber) og Epidemihus (opf. 1888 med 25 Senge, med Desinfektionsanstalt, for 12,600 Kr., Arkit.: Weber), begge ejede af Amtskommunen; Fattiggaard, opf. 1882, Plads for 22 Lemmer; Hammerum Hrd.’s Børnehjem, opr. 1882 af H. C. Bertelsen, Plads for c. 15 Børn; Apotek (opr. 1832); Distriktslægebolig; flere Læger. Meteorologisk Station (opr. 1873). Herning Hede- og Diskontobank (opr. 12/3 1872; Aktiekapit.: 115,600 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 965,378, Vekselkontoen 728,914 Kr.). Hammerum Hrd.’s Sparekasse (opr. 1/7 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 2,943,933 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 115,040 Kr., Antal af Konti 6061). Gasværk (anl. 1898). Haandværkerforeningsbygning (opf. 1887); Højskolehjem (opf. 1901). Af industrielle Anlæg nævnes: et Dampuldspinderi (Lunds), flere Bryggerier, et Teglværk, et Jærnstøberi, en Dampmølle, flere Møller, en Tørvefabr., et Svineslagteri, et Dampfarveri, to Mineralvandsfabr., en Tagpapfabr., Cementfabrikken „Vestjyll.“, Savskærerier; desuden Handelsetablissementer og Haandværkere samt to Bogtrykkerier; i Byen udgaar H. Folkeblad, „Vestjyll.“ („H. Dagblad“ udgives i Ringkj.). Her findes flere Hoteller, Gæstgiverier, Markedsplads (8 Markeder med Heste og Kreaturer i Feb., Marts, April, Maj, Juni, Aug., Okt. og Dec.), Jærnbanestation (paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen, ligesom den bliver Endestation for Statsbanerne Viborg-Herning, og Holstebro-Herning), Telegraf- og Statstelefonst. samt Postkontor (Posthuset er opf. 1892 efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen). Byen har Toldsted og er Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Sessionsted for Lægd 43-60 af 5. Udskrivningskreds. V. for Byen ved Assistenskirkegaarden (med et Ligkapel) ligger et 2 1/2 Td. Ld. stort Lystanlæg (oprindl. Hedeselskabets Planteskole), hvori Mindesmærke for Oberst Dalgas, afsløret 8/10 1896 (en Obelisk med Portrætmedaillon); desuden ejer Byen mod S. Anlægget Pontoppidan, 12 Td. Ld., hvori Mindesmærker for Landstingsmd. Th. Nielsen († 1895), afsl. 14/9 1901, og for Generalkonsul Pontoppidan (rejst 1903).''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0599.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 567-569]</ref>

Forfatteren [[Nis Petersen]]s barndomshjem fra 1905 lå i Nygade 14. Ved [[Torvet (Herning)|Torvet]] står Hedebanken fra 1912, som i dag regnes for en af byens smukkeste bygninger.

Gennem mellemkrigstiden var Hernings indbyggertal stigende: i 1916 7.389, i 1921 8.855<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62</ref>, i 1925 9.647<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2</ref>, i 1930 10.866<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165</ref>, i 1935 12.568<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165</ref>, i 1940 14.164 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 116</ref>

Efter [[2. verdenskrig]] fortsatte Herning sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 16.285 indbyggere i købstaden, i 1950 19.439 indbyggere, i 1955 22.014 indbyggere, i 1960 24.790 indbyggere og i 1965 29.580 indbyggere. Tjørring Kommune med 733 i 1960 blev indlemmet i købstaden. Samtidig udviklede forstaden, Birk by, sig i [[Gjellerup Kommune]].

[[Herningmotorvejen|Rute 15 (Herningmotorvejen)]], fra Herning til [[Aarhus]], åbnede den 4. november [[2002]] fra Herning til [[Bording]]. Efter fastlæggelsen af ruteføringen for den sidste etape af motorvejen – gennem det nordlige Silkeborg – åbnede den 11. september 2016.<ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=74505 Motorvejen Funder – Låsby, Silkeborgmotorvejen (Vejdirektoratet.dk)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> den 7. oktober 2006 åbnede det første stykke af [[Midtjyske Motorvej|Rute 18 (Midtjyske Motorvej)]] øst om Herning, fra [[Sunds]] til [[Brande]], samt [[Messemotorvejen|Rute 15 (Messemotorvejen)]] der går syd om Herning, fra Motorvejskryds Herning Syd til Herning V, hele strækningen Herning-Vejle åbnede den 27. maj 2014.<ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=74588 Motorvej<br />Riis-Ølholm-Vejle (rute 18) – Motorvej Riis-Ølholm-Vejle (rute 18) (Vejdirektoratet.dk)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Den 28. maj 2017 åbnede det andet stykke af [[Messemotorvejen|sekundærrute 502 (Messemotorvejen)]] vest om Herning, fra [[Snejbjerg]] til [[Sinding]].<ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/DA/om-os/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/Sider/Messemotorvejen-%C3%A5bnet-med-snoreklip-af-ministeren.aspx Messemotorvejen åbnet med snoreklip af ministeren]</ref> Dermed vil Herning være den første by i Danmark, med en fuldent ringvej som motorvej/motortrafikvej omkring byen.<ref>{{Kilde nyheder |first = Anna |last = Gottschalck |title = Vejen til nyt supersygehus er fastlagt|url = http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/ECE5380690/vejen-til-nyt-supersygehus-er-fastlagt/|work = [[Jyllands Posten]] |date = {{dato|2013-04-26}}|accessdate = {{dato|2013-04-30}}}}</ref>

Herning er kendt som kongres- og [[Handelsmesse|messeby]] på grund af [[Messecenter Herning]]. Den store multiarena, [[Jyske Bank Boxen]] som er blevet bygget ved MCH Messecenter Herning, er pt. Danmarks eneste. Den store arena med plads til 12- 15.000 tilskuere blev indviet af [[Lady Gaga]] i oktober 2010, men fik sin ilddåb med udsolgte mellemrunde- og finalekampe i forbindelse med [[EM i håndbold 2010 (kvinder)|europamesterskaberne i kvindehåndbold i december 2010]]. Den traditionelle tekstilindustri præger ikke Herning og nabobyerne på samme måde som tidligere, og mange af arbejdspladserne er flyttet til udlandet. I Herning ligger en stor [[Danish Crown]]-filial, et af Danmarks største svineslagterier.

Herning er i dag et væsentligt økonomisk center og en by i vækst, i modsætning til mere stagnerende områder i Midt- og Vestjylland. Dette skyldes især, at byrådet gennem mange år har haft en bevidst strategi om at tiltrække arbejdspladser og udbygge kulturlivet. Herning er kendt som en driftig handelsby med et stort udbud af både kædebutikker og specialbutikker. Således blev der bl.a. opført et center i centrum, [[Dalgashus]], i [[2003]] og der planlægges at opføre et større bycenter i [[Østergade (Herning)|Østergade]], hvor det tidligere [[Schou-Epa]] ligger. Som aflastning for bymidten, blev der i [[1978]] indviet [[HerningCentret]], som er udvidet og moderniseret flere gange og rummer i dag 75 butikker.

I den østlige udkant af byen ligger [[Herning Kunstmuseum]], der kendetegnes af arkitekten [[C.F. Møller]]s keramisk farvede bygning, [[Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum]]. Bygningen er fra 1976 og indeholder mere end 4.000 kunstværker af dette kunstnerægtepar. Den øvrige del af kunstmuseet er oprettet i en skjortefabrik fra 1965. I samme bydel står [[Elia (skulptur)|Elia]], en 32 meter høj og 60 meter bred, sortmalet, fabrikslignende skulptur der udspyr en 8 meter høj stikflamme hvert 18. døgn. Skulpturen er skabt af [[Ingvar Cronhammar]] i 2001.

[[Steven Holl]] blev præsenteret som manden der skulle tegne Hernings kommende kunstmuseum ([[HEART]]) som blev indvidet i 2009, hvorefter Herning har fået en bygning, der udover at huse kunstmuseet også bliver hjemsted for Socle du Monde biennalen og Ensemble MidtVest.

== Sport ==

Herning er kendt at opfostre flere kendte cykelstjerner, og for sit [[ishockey]]hold [[Herning Blue Fox]], som spiller sine hjemmekampe på [[Kvik Hockey Arena]]. Byen er desuden fødested for nogle af landets største ishockeystjerner og bidrager stadigvæk med meget talent til det danske ishockeylandshold {{kilde mangler|dato=Uge 8, 2014}}.

* [[Christina Hembo]], Designer

* [[Thomas Skov]], Tv-vært

* [[Svend Brinkmann]], professor og forfatter

* Gitte Hornshøj, forfatter og foredragsholder