Mariánské Lázně: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Der Kreuzbrunnen zu Marienbad, copper engraving, early 19. century.jpg|thumb|left|Mariánské Lázně, 1815]]

Stedet fik sit navn Marienbad i 1808. Byen ligger i knap 600 meters højde i bjergkæden [[Tepelská Plošina]] og er omgivet af grønne bjerge. Den har en udsøgt mosaik af parker og smukke bygninger, hvoraf de fleste er fra byens guldalder i anden halvdel af det [[19. århundrede]]. Mellem 1818-1824 blev der under vejledning af [[havearkitekt]]en [[Václav Skalník]], arkitekt [[Jiří Fischer]] og bygherren [[Anton Turner]] skabt et parklignende landskab med søjlegange, neoklassiske bygninger og pavilloner omkring kilderne. Mellem 1870 og 1914 blev mange nye hoteller, søjlegange og andre bygninger, tegnet af arkitekterne [[Friedrich Zickler]], [[Josef Schaffer]] og [[Arnold Heymann]], opført eller genopbygget fra ældre huse. I 1872 fik byen jernbaneforbindelse med byen [[Cheb]], og dermed med hele det [[Østrig-Ungarn]]ske rige og resten af [[Europa]].

Byen er en [[kurby]], kendt for sine mineralholdige kilder. Kilderne omtales første gang i et dokument fra 1341, hvor de kaldes ''"Auschowitzer kilderne"'' og tilhørte [[Tepl Klosteret]] under [[Præmonstratenserordenen]]. Det var Dr. Josef Nehr, der var læge i klosteret, der fra 1779 til sin død i 1820 arbejdede hårdt for at vise de helbredende egenskaber i kilderne, hvilket medførte, at vandet begyndte at blive brugt til medicinske formål.

Mange berømtheder som [[Goethe]], [[Chopin]] og den danske [[Johanne Luise Heiberg]], og også europæiske herskere som [[Edvard 7. af Storbritannien]], den russiske [[Zar]] [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] og kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn]] kom for at nyde godt af de mineralholdige kilder, hvor man tilbød behandling for [[nyre]]- og [[urinvejssygdom]]me, [[astma]], [[bronkitis]], [[stofskiftesygdom]]me og [[gigt]].