Mexico City: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m →Det moderne Mexico City: småret |
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
||
Linje 50:
| position =
| korttekst = Mexico Citys beliggenhed i Mexico
| coordinates = {{coord|19|25|N|99|9|W|type:city_region:CN|display=ti}}
}}
'''Mexico City''' ({{lang-es|Ciudad de México}}, i Mexico som regel blot '''México''', på dansk også ''Mexico By'', i den [[præ-columbiansk]]e tid var [[by]]en kendt som [[Tenochtitlán]]) er [[hovedstad]]en i [[Mexico]]. Arealmæssigt dækker byen både [[Mexicos Føderale Distrikt]] (spansk ''México Distrito Federal'' og ''México D.F.'', en særlig administrativ enhed svarende til [[Washington D.C.]] i [[USA]]) og en del af [[Mexico (stat)|delstaten Mexico]], i den nordlige del af det føderale distrikt. Mexico City har et af de største indbyggertal i verden, anslået til 22 millioner,og som kun er overgået af [[Tokyo]] i [[Japan]]. Det er også et af de største bymæssige områder i verden; Stor-Mexico City danner en art ellipse, der spænder 40 km fra øst til vest og 60 fra nord til syd.
Line 62 ⟶ 60:
For byens [[præ-columbiansk]]e historie, se [[Tenochtitlán]].
Indtil det [[16. århundrede]] befandt meget af det nuværende Mexico City sig under overfladen af [[Texcoco-søen]].
Den spanske ''Conquistador'' [[Hernán Cortés]] ankom første gang til den daværende [[azteker|aztekiske]] hovedstad Tenochtitlán i [[1519]], men det lykkedes ham ikke at erobre byen før den [[13. august]] [[1521]], efter langvarige, voldsomme kampe, der ødelagde det meste af den gamle aztekiske by.
Line 72 ⟶ 70:
Byen har været besat af fremmede magter, i [[1847]] af [[USA]] under den [[mexicansk-amerikanske krig]] og i [[1864]] af [[Frankrig]], der en overgang indsatte en marionetregent, [[Maximilian af Habsburg]].
I [[1873]] åbnede den første [[jernbane]], som forbandt [[hovedstad]]en med kysten ved [[Veracruz (by)|Veracruz]].
I 1968 var Mexico City vært for [[Sommer OL|sommerolympiaden]], under en periode med politisk uro, som umiddelbart før olympiaden førte til massakren i [[Tlatelolco]] på protesterende studerende.
Line 102 ⟶ 100:
Byens placering ovenpå tidligere [[søbund]], betyder også at effekten af [[jordskælv]] forøges af geologien. Klokken 7:17 den [[19. september]] [[1985]] blev byen ramt af et jordskælv, som blev målt til 8,1 på [[Richter-skalaen]], med et anslået (officielt) dødstal på 5.000 til 20.000 mennesker, mens 50.000 til 90.000 mennesker mistede deres hjem, og mange regeringsbygninger blev ødelagt. På tre minutter skete der skader for op imod 30 milliarder kroner. 36 timer senere kom der et efterskælv, som blev målt til 7,5 på Richter-skalaen.<ref>[http://potterager.com/article/1985-jordskaelv-i-mexico-city 1985 jordskælv i Mexico City. PotteRager]</ref> Andre jordskælv skete i 2009<ref>[http://politiken.dk/udland/art4798736/Jordskælv-ryster-Mexico-City Jordskælv ryster Mexico City. Politiken]</ref> og i 2017.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/udland/billeder-mexico-city-i-ruiner-efter-voldsomt-jordskaelv BILLEDER Mexico City i ruiner efter voldsomt jordskælv. DR.dk]</ref>
Mexico City betjenes af ''[[Undergrundsbane|Metroen]]'', en omfattede undergrundsbane, hvis første strækninger åbnede i [[1960'erne]]. Metroen transporterer mere end fire millioner passagerer dagligt, kun overgået af [[Moskva]]s (7,5 mio.) og Tokyos (5,9 mio.). Metroens drift støttes af store økonomiske tilskud, og den er dermed et af de billigste metrosystemer i verden for brugerne, idet en billet kun koster ca. 1,50 kr. På flere stationer er der udstillet præ-columbianske effekter, som blev fundet under opførelsen af metroen.
Byens lufthavn hedder [[Benito Juarez]] Internationale Lufthavn (MEX), opkaldt efter en af landets store ledere. Juarez var præsident i 1800-tallet. Fra lufthavnen går det en metrolinje ind til Mexico City.
Line 129 ⟶ 127:
{{Dagens_artikel | dato=27. oktober 2004}}
[[Kategori:Mexico City| ]]
[[Kategori:Etableret i 1521]]
| |||