Pave Innocens 3.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Henvisninger: Hans endeligt. |
Nordfra (diskussion | bidrag) Nadver, antisemitisme og sygehus. |
||
Linje 1:
{{Infoboks pave}}
[[Fil:Raffael 083.jpg|thumb|Pave Innocens 3. på en [[freske]].]]
[[Fil:Giotto - Legend of St Francis - -06- - Dream of Innocent III.jpg|thumb|
'''Innocens 3.''' (eg. '''Lotario dei Conti di Segni''') ([[22. februar]] [[1161]] i [[Anagni]] – [[16. juli]] [[1216]] i [[Perugia]]) var [[pave]] fra [[8. januar]] [[1198]] til [[16. juli]] [[1216]]. Han var den første pave, der benyttede titlen ''vicarius Christi'' ("[[Kristus|Kristi]] stedfortræder") om sig selv.<ref>"...with the decretals of Innocent III the papal vicarius Christi made its first official appearance," hentet fra E.H. Kantorowicz: ''The King's two bodies'', Princeton, 1957</ref>
== Virke ==
Han var søn af grev Trasimund af Segni og nevø til [[pave Clemens 3.]], og studerede [[teologi]] i [[Paris]] og kirkeret i [[Bologna]].<ref>https://snl.no/Innocens_3</ref> I en alder af kun 37 år ved sin tiltrædelse var Innocens 3. umådelig energisk, og regnes som den mægtigste af [[middelalderen]]s paver. Under hans dynamiske regime var der ikke kun tale om en generobring af [[Det hellige land]], men også et fremstød mod [[kætter]]e i [[Milano]] i [[1212]]/13, mod [[maurer]]ne i [[Spanien]] og [[vender]]ne i Nordeuropa.<ref>Phillips, Jonathan: ''Holy warriors'' (s. 216), Vintage books, London 2010, ISBN 9781845950781</ref>
I en alder af kun 37 år ved sin tiltrædelse var Innocens 3. umådelig energisk, og regnes som den mægtigste af [[middelalderen]]s paver. Han var søn af grev Trasimund af Segni og nevø til [[pave Clemens 3.]] Under Innocens' regering blev pavens status som den absolutte åndelige [[autoritet]] i den vestlige kristendom yderligere forstærket, mens kongernes verdslige magt ikke blev anfægtet. Et af de vigtigste resultater af hans indsats var det fjerde [[laterankoncil]] i [[1215]], som forsøgte at fremme uddannelse, kirketugt og forkyndelse. Her indførtes også det årlige [[skriftemål]] og særlige [[klædedragt]]er for [[jøder]] og [[muslim]]er. Han opmuntrede tidens lægprædikantbevægelser og støttede [[Frans af Assisi]] og [[dominikanerordenen]]. Omkring 1200 opstillede han bestemte regler for anvendelse af [[farve]]r i Roms kirker, regler som siden er blevet almindelige i vesterlandske kirker.▼
▲
Innocens' [[antisemitisme]] kommer til syne i tre buller, han sendte til Frankrig i årene 1205-08. Her advarede han mod den udbredte praksis med [[åger]], og at jøder holdt kristne tjenere, samt mod at jøderne solgte varer til kristne - især [[kød]], [[mælk]] og [[vin]] - som angiveligt ikke var af god nok kvalitet til deres eget brug.<ref>[https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-00726485/document] John Tolan. Of Milk and Blood: Innocent III and the Jews</ref>
Han opmuntrede tidens lægprædikantbevægelser såsom [[dominikanerordenen]], og i 1209 fik [[Frans af Assisi]] en midlertidig godkendelse af sin [[tiggermunk]]eorden.<ref>https://snl.no/Frans_av_Assisi</ref> I [[1198]] opstillede han i ''De sacro altaris mysterio'' reglerne for anvendelse af [[farve]]r<ref>https://www.britannica.com/topic/church-year/Liturgical-colours</ref> i [[Rom]]s kirker, som også blev fulgt i andre vestlige kirker. Omkring 1200 fik han bygget [[sygehus]]et ''Santo Spirito in Sassia'' (= [[Den Hellige Ånd]] i [[Sachsen]]) på [[Tiberen]]s vestbred. Det er i dag det ældste sygehus i Rom.<ref>http://mediterranediplomaten.weebly.com/santo-spirito-hospital.html</ref>
== Korstog ==
Innocens 3. iværksatte tre [[korstog]]:
* [[Fjerde korstog]] ([[1198]]) blev en [[katastrofe]] for forholdet mellem den latinske og [[den græske kirke]]. I stedet for at tage til [[Palestina]] blev korstoget af [[Venedig|venetianske]] handelsinteresser dirigeret mod Det [[byzantinske rige]] og resulterede i grufulde plyndringstogter.
* Korstoget mod [[katharer]]ne ([[1209]]) (se [[albigensiske korstog]]), som også udartede i grusomheder, fik minimal indvirkning på de religiøse forhold og resulterede i, at [[Languedoc]] kom ind under den franske kongemagt.<ref>"The Languedoc now was firmly under the control of the King of France," hentet fra: http://www.newworldencyclopedia.org/entry/Albigensian_Crusade</ref>
* [[Femte korstog]] ([[1215]])
* I hans tid fandt også børnekorstoget sted, men uden pavekirkens medvirkning.<ref>https://www.history.com/news/the-disastrous-time-tens-of-thousands-of-children-tried-to-start-a-crusade</ref>
▲Han erklærede undertegnelsen af [[Magna Charta]] i England ugyldig og fik kong [[Johan uden Land]] [[Bandlysning|bandlyst]] i 1209. I 1213 blev kongen tvunget til at tage sit rige i [[len]] af pavestolen. Innocens blev også involveret i striden mellem familierne [[Welf]] og [[Hohenstauferne|Hohenstaufen]] om magten i det [[Tysk-romerske rige]].
== Innocens 3. og Norden ==
Som student i Paris byggede han et netværk til dem, der kom til at blive kirkens topfigurer omkring i [[Europa]], såsom [[Anders Sunesen]], den [[dansk]]e [[ærkebiskop]], der sad med ansvaret for korstog og [[mission]] i hele [[Baltikum]].<ref>Kurt Villads Jensen: ''Korstogene'' (s. 114), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref> I et pavebrev fra
Innocens havde ellers et godt forhold til == Sidste tid ==
Innocens ville samle korsfarerne i [[Brindisi]] i juni [[1217]] og personligt vinke dem af sted. Den oplevelse blev han dog snydt for. I april [[1216]] hilste han en entusiastisk mængde i [[Orvieto]], og insisterede på, i kraftigt regnvejr, at fæste korsfarermærket på hver enkelt, der havde aflagt korsfarerløftet. Det blev snart klart, at han var blevet forkølet, men han fortsatte sin rejse, og i [[Perugia]] blev han meget dårlig og afgik ved døden. Ved en glip glemte man at sætte en vagt ved den døde, som lå i
== Henvisninger ==
| |||