Vyborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ex wd-skabeloner oa ret, ekstra kort
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Linje 43:
| position = right
| korttekst = Vyborgs beliggenhed i Leningrad oblast
| coordinates = {{coord|60|42|N|28|46|E|type:city_region:RU|display=ti}}
| bredde_grad=60|bredde_min=42
| længde_grad=28|længde_min=46
| landiso = RU
}}
'''Vyborg''' ({{lang-ru|Вы́борг}}, {{Lit|Vyborg}}; {{lang-fi|Viipuri}}; {{lang-sv|Viborg}}; {{lang-de|Wiburg}}) er en [[by]] i [[Leningrad oblast]], [[Rusland]], i en del af det område, som [[Finland]] måtte afstå til [[Sovjetunionen]] efter [[2. verdenskrig]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere. Vyborg ligger ved [[Finske Bugt]] på det [[Karelske næs]]. Hovedgaden i Vyborg hedder ''Lenina prospekt'', mens den under finsk styre hed ''Torkkelinkatu'' ({{lang-sv|Torgilsgatan}}) efter byens grundlægger.
Line 51 ⟶ 49:
== Historie ==
 
Det område, hvor Vyborg ligger, var oprindeligt en handelsplads ved [[Vuoksi]]flodens vestlige gren, der er udtørret. Området var beboet af [[karelere]], en [[østersøfinske sprog|østersøfinsk]] [[folkestamme]], som kom under [[Republikken Novgorod|NovgorodNovgorods]]s og [[Sverige]]s herredømme.
 
Den første borg ved Vyborg blev grundlagt på en lille holm i den inderste del af [[Den Finske Bugt]] nær en gammel karelsk bosættelse og handelsplads fra [[900-tallet]] under det [[De svenske korstog#30 år med ufred|tredje svensk korstog]] i {{WD år}}<ref name = "gr"/> af den [[Sverige|svenske]] [[Sveriges rigsmarsk|rigsmarsk]] [[Torgils Knutsson]]. Sverige og Republikken Novgorod kæmpede gennem årtier om kontrollen med slottet. Ved [[Nöteborg-traktaten]] i 1323 blev Vyborg endeligt anerkendt som en del af Sverige. Byen modstod Daniil Shchenyas ({{Lang-ru|Даниил Щеня}}) langvarige belejring under den [[russisk-svenske krig (1495-1497)|russisk-svenske krig]] i 1496-1499.
 
Ikke lang tid efter slottets opførelse opstod en [[köping|handelsplads]], ''Gamla Vyborg'', i dets nærhed. Vyborg omtales i 1300-tallet og fik byrettigheder i 1403 af kong [[Erik af Pommern]].
 
Under det svenske herredømme var Vyborg tæt forbundet med den svenske [[Svensk uradel|uradelsslægt]] [[Bååt]], der oprindeligt var fra [[Småland]]. Næsten alle [[senmiddelalder]]lige [[lensherre]]r af Vyborg nedstammede fra, eller var gift ind i, Bååt-slægten. I praksis fungerede lensgreven som [[pfalzgreve]], selvom de ikke formelt havde denne titel: de havde [[Feudalisme#Lensherrer, vasaller og len|feudale privilegier]] og ret til at beholde alle kronens indkomster fra [[len]]et, som blev brugt til forsvaret af rigets østlige grænse.
Line 89 ⟶ 87:
Lige til 1918 var byen en fæstning, omgivet på flere sider med volde, hvilke havde udgjort en betydningsfuld forhindring for dens udvikling. Under den finske tid udgjorde Vyborg et betydningsfuldt forretningsmidtpunkt, hvor handelen i det østlige Finland koncentreredes. Byens beliggenhed ved [[Saimaa kanalen]]s sydlige indløb gjorde, at importvarerne kunne omlastes på mindre fartøjer for videre befordring til steder ved [[Saima|Saima-søsystemet]], mens på den anden side størstedelen af trævareeksporten fra savværkerne ved Saima og fra store dele af [[Karelen]] gik over udhavnen Trångsund, omkring 12&nbsp;km fra byen.
 
Under mellemkrigstiden voksede Vyborg stærkt og var Finlands næststørste by med 86.000 indbyggere i [[1939]].
 
I 1939 angreb Sovjetunionen Finland. Det lykkedes ikke [[Sovjetunionen]] under krigen at besætte Vyborg, men ved [[Moskvafreden]] efter [[Vinterkrigen]] ([[1939]]–[[1940|40]]) måtte Finland afgive det [[Karelske Næs]] og dermed også Vyborg, til Sovjetunionen. Hele befolkningen evakueredes til Finland. Efter udbruddet af [[Fortsættelseskrigen]] 1941 genvandt Finland byen, og mange af dens indbyggere vendte tilbage, men under krigens afsluttende del [[1944]] besatte sovjetiske tropper størstedelen af byens område på ny.<ref name=SNL/> Ved [[Parisfreden (1947)|Parisfreden 1947]] blev byen afstået til Sovjetunionen. Indbyggerne var blevet evakueret, og Sovjetunionen befolkede byen med egne borgere.