Forskel mellem versioner af "Sukhoj Su-17"

2 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
m
Sprogligt.
m (Tilføjede Kategori:Jetfly ved hjælp af Hotcat)
m (Sprogligt.)
| stigeevne = 230 m/s
| skyts = 2 x 30 mm [[Nudelman-Rikhter NR-30]] kanon
| bomber = Op til 4.000 kg på ti fæstningspunkter (tre under hver del af den faste vinge, fire på skroget), til brug for styredealmindelige og ustyrede bomberpræcisionsbomber, raketbatterier, [[klyngebombe]]r, SPPU-22-01 kanoner, elektroniske forsvarsmekanismer, [[napalm]]tanke og [[atomvåbenkernevåben]].
| missiler = To ramper under vingen for affyring af [[R-60 missil (AA-8 Aphid)|R-60 (AA-8 'Aphid')]] eller [[K-13 (missil)|K-13 (AA-2 'Atoll')]] [[air-to-air missil]]er
| raketter =
}}
 
'''Sukhoj Su-17''' ([[NATO-rapporteringsnavn]]: '''Fitter''') er en [[jagerbomber]] udviklet af flydesign-virksomhedenflykonstruktionsvirksomheden [[Sukhoj]] i det daværende [[Sovjetunionen]]. Flyet er udviklet på grundlag af jagerbomberen [[Sukhoj Su-7]]. Su-17 blev taget i aktiv tjeneste i Sovjetunionen i 1970 og blev i varianterneversionerne Su-20 og Su-22 efterfølgende eksporteret til en lang række lande i [[Østeuropa]] og i [[Mellemøsten]]. Flyet gør fortsat tjeneste i [[Rusland]], [[Angola]], [[Syrien]], [[Vietnam]], [[Yemen]] og i [[NATO]]-landet [[Polen]].
 
== Udvilking ==
[[File:SU-7 and Su-17 side by side.jpg|thumb|En Su-17 (t.v.) ved siden af en ældre Su-7, bemærk lighederne mellem de to fly.]]
 
Som følge af ønsker om at forbedre specifikationerne for jagerbomberen [[Sukhoj Su-7|Su-7B]] ved lave hastigheder og start/landing, designede Sukhoj i 1963 en prototype med [[variabel vingepilgeometri]] baseret på en Su-7BM. Flyet fik betegnelsen Su-7IG<ref name="green"> Green and Swanborough 2001.</ref><ref name="sukhoi">[http://sukhoi.org/planes/museum/su17/ "Sukhoi Su-17."] ''Sukhoi Company Museum.'' Besøgt: 15. april 2007.</ref> Su-7IG fløj første gang den 2. august 1966 med V. S. IlyushinIljusjin i cockpittet. Flyet var det første sovjettiskesovjetiske fly med variabel vingepilgeometri.<ref name="sukhoi"/> Testen viste, at hastigheden ved start og landing var blevet reduceret med 50–60 km/t sammenlignet med den konventionelle Su-7.<ref name="sukhoi"/>
 
Flyet, der blev sat i produktion fik navnet '''Su-17''' (NATO designation "Fitter-C", fabriksbetegnelse '''S-32''') og fik det uofficielle navn ''Strizh'' (Стриж, [[svale]]n) i tjenesten. Udover den nye vinge adskilte flyet sig fra sin forgænger Su-7 ved at have et nyt canopy og et ombygget skrog med mulighed for ekstra brændstof og forbedrede flyveegenskaber. Den færdige Su-17 fløj første gang den 1. juli 1969 med E. K. KukushevKukusjev i cockpittet.<ref name="sukhoi"/>
 
Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens varianterversioner ('''Su-20''' og '''Su-22'''), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.<ref name="sukhoi"/>
 
==OperationelOperativ historie ==
[[File:Su-17M.jpg|thumb|En Su-17M fra Sovjetunionens luftvåben.]]
 
===SovietunionenSovjetunionen/Rusland===
Su-17 påbegyndte tjeneste i [[Sovjetunionens luftvåben]] i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjettiskesovjetiske styrker i forbindelse med [[Sovjetunionens invasion af Afghanistan]] i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske regering i [[Afghanistan]], hvis flyvevåbenluftvåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operationelleoperative problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele.
 
Den senere udviklede AL-21F -motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjettiskesovjetiske luftvåbens flåde af [[Sukhoj Su-25|Su-25'ere]] og helikoptere.<ref name="markovskiy">Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" {{ru sprog}}. ''Техника - Молодежи,'' 2000.</ref> Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje angrebshastighedstallhastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt armeretbeskyttet mod anti-luftskyts artilleri. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men armeringenpansringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.<ref name="markovskiy"/>
 
Fremkomsten af bærbare [[antiluftskytsAntiluftskyts|luftværnsmissiler]] missiler (MANPADS) som det sovjettiske sovjetiske [[Strela 2]] (indsmuglet fra Egypten) og de amerikanske [[FIM-43 Redeye]] og senere [[FIM-92 Stinger]] udgjorde en ny trussel og tvang Su-17-flyene til at operere i endnu større højde. Dette i kombination med, at flyene blev udstyret med 12 udsenderne af [[flare]]s, der affyredes automatisk under angreb, viste sig effektivt, og i 1985 gik kun en enkelt Su-17 tabt pga. ild fra jorden.<ref name="markovskiy"/>
 
Som følge af, at flyvetflyet måtte operere 3500–4000 m over jorden, ophørte Su-17'erne med at benytte ustyrede raketter og gik i stedet over til at anvende bomber, herunder [[termobarisk våben|termobariske våben]], og Su-25 overtog i stedet opgaverne med præcisionsangreb.<ref name="markovskiy"/> Mod slutningen af krigen blev de fleste Su-17'ere udskiftet med [[Mikoyan-Gurevich MiG-27]]'erne for at kunne teste den nye MiG-27 som [[jagerbomber]].
 
Su-17M3/4 blev benyttet under den [[Første Tjetjenske krig]] sammen med [[Sukhoj Su-24]]'erne og [[Sukhoj Su-25]]'erne til at udføre angreb på jorden samt rekognisering.<ref name="Goebel">Goebel, Greg. [http://www.airvectors.net/avsu17.html "The Sukhoi Su-7 & Su-17 'Fitter'."] ''AirVectors,'' 1 October 2011. Retrieved: 18 November 2012.</ref>
 
Med henblik på at eliminere angrebsflyjagerbombere med kun én motor fra det russiske luftvåben, trak [[Ruslands luftvåben]] de sidste Su-17M4'erne og MiG-23 og MiG-27'ere ud af tjeneste i 1998.
Omkring 550 fly er fortsat i tjeneste verden over.
===Nuværende operatører ===
* {{Flagikon|ANG}} [[Angola]]s luftvåben anvender otte Su-22.
* {{Flagikon|POL}} [[Polen]]s luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har oprindeligt erhvervet 110 Su-22.
* {{Flagikon|SYR}} 50 Su-22 indgik i [[Syrien]]s luftvåben før [[borgerkrigen i Syrien]].
* {{Flagikon|VIE}} [[Vietnam]] benytter 38 Su-22M4.<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/world/vietnam/airforce-equipment.htm Liste over materiel i Vietnams flyvevåbenluftvåben]</ref>
* {{Flagikon|YEM}} [[Yemen]] har oprindelig anskaffet sig 50 Su-22, hvoraf en del fortsat er aktive.
 
* [http://www.warfare.ru/?catid=255&linkid=1603 from Russian Military Analysis]
* [http://web.archive.org/web/20140526013420/http://static.vtour.pl/miasta/deblin/pan/fullScreen/752_out.swf Su-22M4 i panora view]
* [http://czechairspotters.com/search.php?generic_type=t105 Su-22 Fitter i højkvalitets fotohøjkvalitetsfoto]