Sukhoj Su-17: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Sprogligt. |
m Hyperlinks, translitteration. |
||
Linje 18:
| lasteevne =
| maksimal startvægt =19.430 kg
| motor =En [[
| motorydelse = 76,4 kN (109,8 kN med [[efterbrænder]])
| tophastighed =I højden 1.860 km/t (Mach 1,7) ved havniveau 1.400 km/t
Linje 25:
| tophøjde =14.200 meter
| stigeevne = 230 m/s
| skyts = 2 x 30 mm [[Nudelman-Rikhter NR-30]]
| bomber = Op til 4.000 kg på ti fæstningspunkter (tre under hver del af den faste vinge, fire på skroget), til brug for almindelige og præcisionsbomber, raketbatterier, [[klyngebombe]]r, SPPU-22-01 kanoner, elektroniske forsvarsmekanismer, [[napalm]]tanke og [[kernevåben]].
| missiler = To ramper under vingen for affyring af [[R-60 missil (AA-8 Aphid)|R-60 (AA-8 'Aphid')]] eller [[K-13 (missil)|K-13 (AA-2 'Atoll')]] [[
| raketter =
| andet =
Linje 40:
Som følge af ønsker om at forbedre specifikationerne for jagerbomberen [[Sukhoj Su-7|Su-7B]] ved lave hastigheder og start/landing, designede Sukhoj i 1963 en prototype med [[variabel pilgeometri]] baseret på en Su-7BM. Flyet fik betegnelsen Su-7IG<ref name="green"> Green and Swanborough 2001.</ref><ref name="sukhoi">[http://sukhoi.org/planes/museum/su17/ "Sukhoi Su-17."] ''Sukhoi Company Museum.'' Besøgt: 15. april 2007.</ref> Su-7IG fløj første gang den 2. august 1966 med V. S. Iljusjin i cockpittet. Flyet var det første sovjetiske fly med variabel pilgeometri.<ref name="sukhoi"/> Testen viste, at hastigheden ved start og landing var blevet reduceret med 50–60 km/t sammenlignet med den konventionelle Su-7.<ref name="sukhoi"/>
Flyet, der blev sat i produktion fik navnet '''Su-17''' (NATO designation "Fitter-C", fabriksbetegnelse '''S-32''') og fik det uofficielle navn ''
Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens versioner ('''Su-20''' og '''Su-22'''), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.<ref name="sukhoi"/>
| |||