Wikipedia

Jens Nielsen (dødsdømt): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Mere fra hans liv.
Mere fra hans liv.
Linje 1:
{{flertydigperson|Jens Nielsen}}
[[Fil:Bundesarchiv_Bild_183-S81947,_Siedler_beim_Dachdecken.jpg|thumb|[[Stråtag]] som dette gjorde det nemt for Jens Nielsen at anstifte [[brand]]e.]]▼
'''Jens Nielsen''' ([[21. november]] [[1862]] i [[Jyderup]] – [[8. november]] [[1892]] i [[Horsens]]) var den sidste [[halshugning]] i [[Danmark]], og den sidste dansker, som blev [[Henrettelse|henrettet]] for en [[forbrydelse]] begået i fredstid. Nielsen havde begået forbrydelser i Danmark, [[USA]], [[Canada]], [[England]] og [[Sverige]].<ref>[http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html Jens Nielsen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Brandstifteren ==
Jens Nielsen var ikke mere end tre år gammel, før det forlød, at han slægtede sin far - kendt som "fåretyven" - på, når han strejfede om ved Jyderup og stjal alt, hvad han kom i nærheden af. Blev han taget, benyttede han sig af sin evne: "''Jeg har altid kunnet frempresse tårer når som helst og over hvad som helst, det skulle være.''"<ref>https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref> Som syvårig kom han i [[1870]] på Brokøb fattiggård (i dag Nelholtgården, Åmosevej 53).<ref>https://sn.dk/Holbaek/Lokalhistorisk-foredrag-Ulykkelige-skaebner-fra-fattiggaarden/artikel/695653</ref> Hans mor var invalid og hans far fordrukken. Som tiårig blev Nielsen sendt på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt for nogle småtyverier. I skolen viste han gode evner, men det blev der ikke penge af. Drengen havde fundet ud af at sætte ild til gårde og løbe ind og rapse værdierne, straks husets [[panik]]slagne beboere flygtede fra branden. Første gang, han udprøvede idéen, var i [[1877]] på opdragelsesanstalten Landerupgård ved [[Kolding]], hvor han allerede sad for tyveri. Nu blev han fanget og sat i forbedringshus.<ref>https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/</ref>
▲[[Fil:Bundesarchiv_Bild_183-S81947,_Siedler_beim_Dachdecken.jpg|thumb|[[Stråtag]] som dette gjorde det nemt for Jens Nielsen at anstifte [[brand]]e.]]
 
Som syvårig kom Jens Nielsen i [[1870]] på fattiggård. Før han fyldte ti år, endte han på opdragelsesanstalt på grund af nogle småtyverier. Sin første straf, 25 slag ris for [[tyveri]], fik han som femtenårig, og da han i [[1879]] påsatte to alvorlige [[brand]]e, medførte dette en dom på to års forbedringshus. Herefter blev han hjulpet til Canada, men vendte tilbage via [[London]], [[Helsinki]] og [[Kalmar]]. I London satte han [[8. februar]] [[1881]] ild til nogle [[bomuld]]sballer i Victoria-[[dok]]kerne,<ref>http://www.portcities.org.uk/london/server/show/ConFactFile.73/Royal-Victoria-Dock.html</ref> og startede dermed en helt enorm brand, hvorved varelagre, bygninger og skibe brændte, og værdier til omkring halvanden million [[Pund Sterling|pund sterling]] gik tabt.<ref>http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html</ref>
Sin første straf, 25 slag ris for [[tyveri]], fik han som femtenårig, og da han i [[1879]] påsatte to alvorlige [[brand]]e, medførte dette en dom på to år i [[Vridsløselille Statsfængsel]]. Derefter blev han hjulpet til en enkeltbillet til Canada, og fattede åbenbart håb til fremtiden. Men snart ville han tilbage til hjemlandet igen. I første omgang kom han til [[Antwerpen]], hvorfra han blev udvist på livstid for sine tyverier. Han ankom så [[London]], hvor han [[8. februar]] [[1881]] satte ild til nogle [[bomuld]]sballer i Victoria-[[dok]]kerne,<ref>http://www.portcities.org.uk/london/server/show/ConFactFile.73/Royal-Victoria-Dock.html</ref> og startede dermed en helt enorm brand, hvorved varelagre, skibe og 16.000 m2 bygninger brændte. Skaderne kostede den engelske regering halvanden million [[Pund Sterling|pund sterling]]. Nielsens udbytte var tre [[uniform]]sjakker og to [[kasket]]ter, som han fik seks ''[[shilling]]'' for af en marskandiser.<ref>https://www.lokalavisen.dk/migration/2014-09-02/-Hvidovre-brandstifter-mister-hovedet-1445276.html</ref> Men det var ikke branden, han blev taget for, men for et indbrud hos den danske [[konsul]], som havde været hjælpsom og lånt ham penge.<ref>https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref>
HjemvendtEfter afsoning i et engelsk fængsel rejste han hjem til Danmark via [[Helsinki]] og [[Kalmar]]. Først ernærede han sig først af tyverier i [[København]] før han tog til [[Svinninge]], hvor hans far boede. Nielsen tog da turen til [[dyrskue]]t i Jyderup, men havde ingen penge, og satte derfor ild på en gård i Kaje­mose i håb om at få fat i pengekassen, han havde set gårdejeren lægge penge i. De penge fik han dog ikke fat i, så samme nat brød han ind i en anden gård og stjal 30 kr, som han morede sig for på Jyderups dyrskue. Tre dage efter blev han anholdt og sat i arresten i [[Holbæk]], men den flygtede han fra i retning København. Da han nåede til [[Valby]], antændte han en nat stråtaget[[stråtag]]et på en gård, der nedbrændte til grunden. Ilden bredte sig eksplosivt til to andre store gårde, der også nedbrændte. Da branden bredte sig så hurtigt, fik han ingen lejlighed til at stjæle noget, så han gik hen til en fjerde gård, hvor ejeren imidlertid viste ham bort. Dermed satte han også ild til taget her, så også denne gård nedbrændte.<ref>http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html</ref> Næste nat antændte han en gårdStengården i [[Hvidovre]], der ligeledes brændte ned til grunden; meni dennedag er der nedlagt en fortovsmindesten, mens Stengårdens stuehus er genopført på I.G. Smiths Allé i Hvidovre. Granitstenen til minde om Jens Nielsens arrestation blev nedlagt ved Stengården [[3. juli]] [[2007]].<ref>https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/</ref> Denne gang blev han opdaget og anholdt. Nielsen tilstod straks og forklarede, at han havde planlagt at stjæle nok til, at han kunne ud­vandre. Nærmest pralende fortalte han politiet, at han også havde anstiftet tre ildebrande i London, står der i afhøringsrapporten. Nu opnåede han omtale i udenlandske [[avis]]er, deriblandt ''[[New York Times]]''.<ref>httphttps://www.coneliandbt.dk/kriminalsagerhistorie/Jens%20Nielsen.htmldoedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref>
 
== Fangen ==
HanMen han blev også idømt 16 års [[tugthus]] for tyveri og anstiftelse af de fem brande. Nielsen kunne ikke overse den lange indespærring bag murene, og hans eneste ønske var at dø ved dødsstraf. I [[fængsel|fængslet]] overfaldt han i tre omgange fængselsbetjente; den ene gang med en hjemmelavet stenhammer, en anden gang med et bordben med søm i.<ref>[https://books.google.no/books?id=xqUZlmnN-0oC&pg=PT9&lpg=PT9&dq=horsens+statsf%C3%A6ngsel+jens+nielsen+sejstrup&source=bl&ots=EOmc0l8LRX&sig=ACfU3U1XlP9-Pkdl_9igs0JaeZBGXJWOLQ&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjrvrmPlbDmAhVxwqYKHamWA64Q6AEwBnoECAoQAQ#v=onepage&q=horsens%20statsf%C3%A6ngsel%20jens%20nielsen%20sejstrup&f=false] ''De store fagbøger''</ref> De to første gange blev han dødsdømt, men straffen blev ændret til [[livstid]].<ref>https://www.horsensleksikon.dk/jens_nielsen/</ref>
 
NielsenLivstidsdommen varblev dømtskærpet fortil drabsforsøgat påforegå eni fængselsbetjentisolation, og blevdet dømtkunne tilNielsen slet ikke overskue. Efter det tredje mislykkede [[Dødsstraf|dødenmord]]forsøg opnåede han endelig "''at have sit Liv forbrudt''" ved af [[underret]], [[overret]] og [[højesteret]]. Klokken 07:15 den 8. november 1892 blev han halshugget af skarpretteren [[Theodor Seistrup]] i [[Horsens Statsfængsel]]., 300-400mens menneskerde varandre mødtfanger frem,til menskræk deog fikadvarsel ikkevar nogetbeordret til at se henrettelsen fra deres vinduer.<ref>https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/</ref> Præsten[[Præst]]en kom for at tale med Jens Nielsen, men den dødsdømte afbrød ham og råbte, at han ikke ville høre på præsten. I stedet blev dødsdommen oplæst af [[dommer]]ne, og [[borgmester]]en spurgte, om fangen nu ville høre præstens ord. Det svarede Nielsen nej til. ''Jamen, så må Gud være med dig,''" sagde borgmesteren. "''Tak, borgmester,''" svarede han kort, og steg selv op på rampen. SeistrupJournalisten slog[[Henrik tilCavling]] beskrev henrettelsen sådan: "''Den lyd, ogder Nielsenshørtes, hovedlød som når man slår en våd svamp mod en væg - så hørte man en svagt klingende metallyd. Det var den halvtredje kvarter lange halvrunde æg, der besindigt blev trukket gennem skåret. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede udderfra videre ned i gruset.''"<ref>https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref> Om aftenen blev liget med hovedet placeret mellem fødderne kørt til [[kirkegård]]en og begravet.<ref>http://rolsted.eu/tng/getperson.php?personID=I5521&tree=tjrol</ref>▼
 
Nielsen ville være fyldt 30 år senere den samme måned.
▲Nielsen var dømt for drabsforsøg på en fængselsbetjent og blev dømt til [[Dødsstraf|døden]] af [[underret]], [[overret]] og [[højesteret]]. Klokken 07:15 den 8. november 1892 blev han halshugget af skarpretteren [[Theodor Seistrup]] i [[Horsens Statsfængsel]]. 300-400 mennesker var mødt frem, men de fik ikke noget at se. Præsten kom for at tale med Jens Nielsen, men den dødsdømte afbrød ham og råbte, at han ikke ville høre på præsten. I stedet blev dødsdommen oplæst af [[dommer]]ne, og [[borgmester]]en spurgte, om fangen nu ville høre præstens ord. Det svarede Nielsen nej til. ''Jamen, så må Gud være med dig,''" sagde borgmesteren. "''Tak, borgmester,''" svarede han kort, og steg selv op på rampen. Seistrup slog til, og Nielsens hoved trillede ud i gruset. Om aftenen blev liget med hovedet placeret mellem fødderne kørt til [[kirkegård]]en og begravet.<ref>http://rolsted.eu/tng/getperson.php?personID=I5521&tree=tjrol</ref>
 
== Henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Nielsen_(dødsdømt)"