Jens Nielsen (dødsdømt): Forskelle mellem versioner

For brandstiftelse i Danmark og i London blev den 21-årige Nielsen ved Søndre Birks ekstrarets dom af [[7. marts]] [[1884]] idømt tugthusarbejde på livstid. Ved [[Landsoverret]]ten blev straffetiden dog nedsat til 16 år; men Nielsen kunne ikke overse den lange indespærring bag murene, og hans eneste ønske var at dø. Han var dermed en vanskelig fange, fyldt med had til både fangevogtere og embedsværk. Efter fem måneder bag træmmerne slog han en betjent i hovedet med et jernvægtlod, som han havde i cellen til brug ved sit arbejde. Slaget var dog ikke værre, end at vogteren snart kom sig. For dette mordforsøg blev han ved højesteretsdom af [[3. juni]] [[1885]] dømt til "''at have sit Liv forbrudt''". Det havde også været hans hensigt, men ved kongelig resolution blev dommen ændret til tugthusarbejde for livstid under streng bevogtning, dvs. i enecelle.<ref>http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html</ref>

At sidde i isolat kunne Nielsen slet ikke holde til, og allerede en uge efter foretog han et nyt drabsforsøg, denne gang med en [[mursten]], han havde løsnet fra væg­gen med en syl, han havde stjålet fra [[væver]]iet. Murstenen var omviklet med et reb til en slagvåben, hvorefter planen var at stikke sylen i nakken på fangevogteren.<ref>http://ejail.dk/index.php/97-temaer/fanger/263-jn-tekster1</ref> Det mislykkedes, og i [[afhøring]] forklarede han, at da han manglede mod til at begå [[selvmord]], var hans eneste udvej at idømmes en dødsstraf ved at slå en fangevogter ihjel, selv om han ikke havde noget imod manden. Ved højesteretsdom af 18. februar 1886 fik han igen dødsstraf; men af ti dommere indstillede seks ham til [[benådning]], og igen blev han idømt tugthus for livstid i enecelle.

Årene gik, til han besluttede sig for et nyt drabsforsøg, denne gang på sygebetjenten. Da denne kom ind i hans celle sammen med lægen, påstod Nielsen, at der kom røg ud af [[skorsten]]en for at få ham til at vende hovedet; og i det sekund huggede han ham i hovedet med et bordben med to lange søm i. Slaget ramte dog skævt, og blev dertil afbødet af betjentens [[kasket]]. I afhørafhøring viste Nielsen ingen anger, men fastholdt sit had til myndighederne, fordi man ikke bare henrettede ham, som var det,når han selv ikke ønskede andet. Og denne gang blev han virkelig, ved højesteretsdom af [[6. oktober]] 1892, for tredje gang dømt fra livet,; og denne gang stemte kun to dommere stemte for benådning.<ref>http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html</ref>

Klokken 7:15 den 8. november 1892 blev han halshugget af skarpretteren[[skarpretter]]en [[Theodor Seistrup]] i [[Horsens Statsfængsel]], mens de andre fanger til skræk og advarsel var beordret til at se henrettelsen fra deres vinduer.<ref>https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/</ref> [[Præst]]en kom for at tale med Jens Nielsen, men den dødsdømte afbrød ham og råbte, at han ikke ville høre på præsten. I stedet blev dødsdommen oplæst af [[dommer]]ne, og [[borgmester]]en spurgte, om fangen nu ville høre præstens ord. Det svarede Nielsen nej til. ''Jamen, så må [[Gud]] være med dig,''" sagde borgmesteren. "''Tak, borgmester,''" svarede han kort, og steg selv op på rampen. [[Journalist]]en [[Henrik Cavling]] beskrev henrettelsen sådan: "''Den lyd, der hørtes, lød som når man slår en våd svamp mod en væg - så hørte man en svagt klingende metallyd. Det var den halvtredje kvarter lange halvrunde æg, der besindigt blev trukket gennem skåret. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre ned i gruset.''"<ref>https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref> Om aftenen blev liget med hovedet placeret mellem fødderne kørt til [[kirkegård]]en og begravet.<ref>http://rolsted.eu/tng/getperson.php?personID=I5521&tree=tjrol</ref>