'''Tadjikisk''' (kyrillisk: ''тоҷикӣ'', perso-arabisk: ''تاجیکی'' tājikī {{IPA|[tɔːdʒɪːˈkiː]}}) er en variant af [[farsi]] og er dermed et [[indoeuropæisk|indoeuropæisk sprog]] hørende til satem-gruppen, undergruppen indo-iransk, iransk, vestiransk. Det er nationalsproget i [[Tadsjikistan]] og tales desuden i [[Usbekistan]]. Sproget skrives med [[kyrillisk alfabet|kyrilliske bogstaver]] og afviger fra det [[[Persisk (sprog)|persiske sprog]], som tales i [[Iran]], blandt andet ved en stor leksikalsk indflydelse fra [[Russisk (sprog)|russisk]] og [[tyrkiske sprog|tyrkiske]] (tyrkotatariske) sprog — navnlig [[Usbekisk (sprog)|usbekisk]] og [[Turkmensk (sprog)|turkmensk]]. Især [[Usbekisk (sprog)|usbekisk]] indflydelse gør sig stærkt gældende. Ofte betegnes usbekisk og tadsjikisk som en slags søstersprog, idet de begge afviger fra deres sproggruppe, hhv. vesttyrkisk og indo-iransk, ved at usbekisk et tyrkisk sprog, som er stærkt influeret af indo-iransk (f.eks. er den for tyrkiske sprog så karakteristiske vokalharmoni fraværende i usbekisk), mens tadsjikisk er et indo-iransk sprog, der er stærkt influeret af tyrkisk; denne affinitet, der er et resultat af en århundredelang symbiose mellem sprogene i hjertet af Asien, har gjort genetisk ubeslægtede sprog til strukturelt beslægtede, noget, som normalt kendetegner sprogforbund, f.eks. på [[Balkanhalvøen]] (balkansprogforbundet). På den anden side har tadsjikisk bevaret træk fra ældre persisk, vel grundet områdets isolation bag højtliggende bjerge nord for det større persiske sprogområde.
