Rhinen: Forskelle mellem versioner

'''Rhinen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Rhein'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''le Rhin'', [[Hollandsk (sprog)|hollandsk]]: ''Rijn'') er en europæisk [[flod]], der [[udspring]]er ved [[Tomasee]] ved [[Oberalppasset]] i den [[schweiz]]iske kanton [[Graubünden]] i den sydøstlige del af de [[Schweiziske Alper]]. Floden danner grænse mellem [[Schweiz]] og [[Østrig]], mellem Schweiz og [[Liechtenstein]] og mellem Schweiz og Østrig, inden den løber ud i [[Bodensee]], hvor den danner grænsen mellem Schweiz og [[Tyskland]]. Nord for [[Basel]] danner Rhinen grænsen mellem [[Frankrig]] og Tyskland indtil et punkt sydvest for [[Karlsruhe]], hvorfra Rhinen løber gennem det tyske [[Ruhr-distriktet|Ruhr-distrikt]]. Øst for [[Nijmegen]] løber Rhinen videre ind i [[Holland]] for til sidst at løbe ud ved [[Nordsø]]kysten. Den største by ved Rhinen er [[Köln]] med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).<ref>[http://www.it.nrw.de/statistik/a/daten/bevoelkerungszahlen_zensus/index.html Folketælling i Köln fra 9. maj 2011], www.it.nrw.de</ref> Rhinen er med sine 1.232&nbsp;km den tredjelængste flod i [[Europa]], kun overgået af [[Donau]] (2.830 km) og [[Volga]] (3.530 km).

De mange varianter af navnet Rhinen i moderne sprog kommer alle fra det [[Gallisk]]e navn ''{{lang|xtg|Rēnos}}'', der betyder ''den som flyder''. Omkring [[1. århundrede f.Kr.]] lod de græsk-romerske geografer navnet indgå i [[græsk]] {{lang|grc| Ῥῆνος (''Rhēnos'')}} og [[latin]] ''{{lang|la|Rhenus}}''.<ref>Rhinen var ikke kendt under [[Hellenismen]]. Den nævnes af [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]], ''In Pisonem'' 33.81 og [[Strabon]] (1.4.3) skrev, at landene "ved Rhinens udmunding" skulle betragtes som ukendte. Se også {{cite web |url= http://www.etymonline.com/index.php?term=Rhine |title=Rhine |work=Online Etymology Dictionary |accessdate=10. februar 2009 |publisher=Douglas Harper |date=Novembernovember 2001}}

På grund af forskellige kanalprojekter i det 19. og 20. århundrede er flodens længde blevet væsentligt forkortet.<ref>Det væsentligste arbejde med at rette floden ud er sket ved Oberrhein planlagt af [[Johann Gottfried Tulla]] og fuldført i 1817–1876.</ref>

Hinterrhein er 64,9&nbsp;km lang og er således kortere end Vorderrhein,<ref>Bundesamt für Landestopographie : [http://media-public.pmm.rtr.ch/media/object/rtr/b322b32e-e34b-4101-9836-92e8adba30d9/Bericht_Rheinquelle_2011-versiun%20finala.pdf Topographische Flussanalysen im Quellgebiet des Rheins] (PDF; 2,8&nbsp;MB), Bern 2011</ref> men til gengæld har den en større vandmængde 59.6 m³/s.<ref name=MQ>Hydrologischer Atlas der Schweiz 2002, Tab. 5.4 ''Natürliche Abflüsse 1961-1980'' (natural discharges) ([http://www.hydrologie.unibe.ch/hades/hades/tafel_54.html se kortet])</ref> Udspringet ligger i [[Adula-Alpen]] ([[Rheinwaldhorn]], Rheinquellhorn, Güferhorn). Den 64&nbsp;km lange Hinterrhein løber først mod østnordøst og så videre mod nord. Den gennemløber tre dale [[Rheinwald]], ''[[Schams|Val Schons]]'' og [[Domleschg]]-[[Heinzenberg (Graubünden)|Heinzenberg]]. Mellem dalene passerer den slugtlandskaberne ''[[Rofflaschlucht|Roffla]]'' og ''[[Viamala]]''.

Den løber gennem Vorderrheinschlucht. Ved udgangen af slugten ved Reichenau løber Vorderrhein sammen med Hinterrhein til Alpenrhein.

Rhinen udleder hvert år op til 3 millioner kubikmeter [[sediment]] i Bodensøen.<ref>[http://www.alpenrhein.net/DerAlpenrhein/Geschiebef%C3%BChrung/tabid/137/Default.aspx Sedimentaflejring]</ref> For at begrænse følgevirkningerne heraf er det nødvendigt konstant at udvinde sten og grus fra søen ved udmundingen.

I nærheden af [[Schaffhausen]] ligger vandfaldet [[Rheinfall]], som med en middelvandføring på 373&nbsp;m³/s er det tredjestørste vandfald i Europa efter [[Sarpefossen]] i [[Norge]] og [[Dettifoss]] i [[Island]], når man anvender kriteriet [[Potentiel energi|Faldenergi]].

* Den mellemste flodarm flyder gennem [[Nederrijn]] og [[Lek]] og flyder sammen med [[Noord]] og danner herved [[Neue Maas]].

En hel del er har været bosættelser under [[Romerriget]] som [[Basel]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz]], [[Bonn]], [[Köln]], [[Neuss]], [[Nijmegen]], [[Utrecht]] og [[Leiden]]. De er blandt de store byer og ligger alle på Rhinens venstre bred fra dengang Rhinen var grænsen til det romerske imperium. I de byer, som ligger på Rhinens højre bred: [[Karlsruhe]], [[Mannheim]], [[Wiesbaden]] og [[Düsseldorf]] er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.

Der findes ikke en fuldstændig oversigt over faunaens udvikling over tid i og ved Rhinen. Men udretningen af flodløbene, dæmninger og udledninger af kemisk forurening, mere industri og øget befolkningstilvækst har alle bidraget til et fald i [[Biodiversitet|biodiversitetenbiodiversitet]]en. Siden begyndelsen af 1990'erne er det blevet bedre, men samtidig er der indført en række [[invasive arter]] som for eksempel ferskvandsmuslinger fra Asien af slægten ''[[Corbicula]]''.<ref>[[Bruno Streit]]: ''Zur Ökologie der Tierwelt im Rhein.'' (= Verhandlungen der Naturforschenden Gesellschaft Basel. Band 102). 1992, S. 323–342.</ref>

I Rhinen findes 63 [[Ferskvandsfisk|fiskearter]], kun [[stør]]en mangler. Alle fiskearter i Rhinen er spiselige. Efter etableringen af [[fisketrappe]]r udenom [[Stemmeværk|stemmeværkerstemmeværk]]er (dæmninger) kan også vandrefisk som [[laks]] og [[Ørred|ørrederørred]]er nå frem til Oberrhein og dens bifloder, hvor de [[gyde (fisk)|gyder]]. Den biologiske mangfoldighed i [[muslinger]], [[snegle]] og [[insekt]]er er steget, og nye invasive arter er [[naturaliseret]].

De største fiskebestande består af: [[skalle]], [[smelt]], [[esox]] (geddefamilien), [[europæisk malle]], [[Lampret|lampretterlampret]]ter, [[stalling]], [[karpe]], [[døbel]], [[europæisk ål|ål]], [[løje]], [[aborre]] og [[brasen]]. Nye invasive arter er: [[solaborre]] og [[sandart]] og fra Donau [[broget sortehavskutling]] og [[sandkryber]].

Vinterbestanden af vandfugle blev i år 2000 optalt til omkring to millioner fugle fordelt på 42 arter. De vigtigste arter var:

Den højeste måling var dog ved den [[Holland|hollandskeholland]]ske grænse ved [[Rees]], hvor der var 3,9 millioner partikler / km².

For at kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker, hvor Rhinen forurenes af farlige stoffer, er der syv internationale alarmcentraler mellem Basel og [[Arnhem]]. Ved hjælp af en matematisk simuleringsmodel kan de beregne udbredelseshastigheden af en bølge af forurening.

Efter [[Wienerkongressen]] stiftede landene omkring Rhinen på et møde i Mainz 1816 en kommission, som senere kom til at hedde "Centralkommissionen for sejlads på Rhinen". Opgaven var at udarbejde et fælles regelsæt for sejlads på Rhinen på ruten fra Basel til Nordsøen. Det første regelsæt af 31. marts 1831 (Mainzer loven) garanterede fri sejlads til det åbne hav, afskaffede nogle særregler på strækningen mellem Köln og Mainz, og endelig blev de tilgrænsende lande forpligtiget til at fjerne hindringer for sejladsen. Fra 1817 rettede man Oberrhein ud, så der blev bedre sejlmuligheder. Det reviderede regelsæt fra 17. oktober 1868 (Mannheim-konventionen) fastlagde de stadig gældende principper for sejlads på Rhinen. Samtidig vedtog man, at sejladsen skulle være fritaget for skatter og afgifter. Schweiz, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien er repræsenteret i Centralkommissionen, som siden 1920 har haft hovedsæde i Strasbourg.

* Marne-Rhinen kanalen (Canal de la Marne au Rhin) forbinder Rhinen fra [[Strasbourg]] til [[Vitry-le-François]] ved [[Marne]], hvorfra man kan sejle videre til [[Seinen]] og [[Paris]]. Undervejs på de 313&nbsp;km er der 4 tunneller og 154 sluser, så kanalen er kun egnet til sportsbåde og små skibe op til 38,5 meters længde og 5,05 meters bredde.

I midten af det [[19. århundrede]] var der nedenfor Basel udelukkende [[pontonbro]]er over Rhinen.<ref>Vgl. [[Heinrich Meidinger]]: ''Die deutschen Ströme in ihren Verkehrs- und Handels-Verhältnissen, mit statistischen Uebersichten'': Abt. 2: Der Rhein, Leipzig: Fleischer 1853, [http://books.google.de/books?id=uVw0AAAAMAAJ&hl=de&pg=PA14#v=onepage&q&f=false S. 14–16.].</ref> Broerne kunne åbnes, således at skibe og de store [[Tømmerflådning|tømmerflådningertømmerflådning]]er kunne passere.

[[industrialisering|IndustrialiseringenIndustrialisering]]en skabte behov for mere trafik, og samtidig kom der nye brobygningsmaterialer og -teknikker. Derfor blev der i anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede bygget flere nye broer. Det var først og fremmest jernbanebroen [[Hohenzollernbrücke]] i [[Köln]], som på grund af sin størrelse og materiale i stål satte nye normer for brobygningen. Men militære aspekter spillede også en rolle, for eksempel [[Ludendorff Broen]] mellem [[Remagen]] og [[Erpel]], som blev anlagt under [[1. verdenskrig]] 1916-19, og som senere spillede en væsentlig rolle for de amerikanske styrker under [[2. verdenskrig]].

Fra Rhinen-km 867 ved [[Millingen am Rhein|Millingen]] i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme [[Waal]], [[Nederrijn]] og [[IJssel]].

Rhinens legender omfatter [[Ridder|riddereridder]]e, [[Drage (fabeldyr)|drager]], ensomme jomfruer på høje klipper ([[Lorelei]]), hensynsløse skippere på forulykkede skibe samt flittige [[Dværg (mytologi)|dværge]] og [[nisse]]r. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel [[Stolzenfels Slot]] i Koblenz eller [[Haut Koenigsbourg]] i Alsace. En af de mest berømte legender er [[Nibelungenlied]], et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af [[Burgundere#Det f.C3.B8rste konged.C3.B8mme|burgundernes første kongedømme]] omkring [[Worms]], fremkaldt af den romerske hærfører [[Aëtius]] i [[436]].