Mithraskulten: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Mithra sacrifiant le Taureau-005.JPG|thumb|Mithra ''la Galerie du Temps'' du [[Louvre-Lens]]]]

Mithraismens øverste gud og frelser var Mithras, "den uovervindelige [[sol]]" – ''sol invictus Mithras''.

Mithras' helligdomme adskilte sig fra alle andre kultbygninger ved at ligge under jorden, som små underjordiske [[Tempel|templer]], ''mithræer''. De skulle forestille den klippehule, hvori Mithras var født. På sin [[gud]]s befaling havde Mithras fanget en tyr, slæbt den ind i en hule og dræbt den – ''taurobolium'' (= tyredrabet). Mithræerne var smykket med optrin fra Mithras' liv. I hver mithræum indtog Mithras hæderspladsen, hvor han på et billede var i færd med at dræbe den hellige tyr, et symbol på foråret. Det centrale i kulten er dette tyreoffer, der symboliserer, at liv udspringer af død, og at [[blod]]et er det livgivende. <ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 170), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4</ref>

Sit endelige gennembrud fik Mithras-kulten i begyndelsen af det tredje århundrede. Romernes mentalitet havde gradvis ændret sig, og den solare henoteisme var begyndt at vinde indpas. Solen havde længe haft en ophøjet rolle, men den egentlige almene dyrkelse af solen begyndte først i denne periode. Solen blev nu betragtet som herre over [[kosmos]] og den største guddom, under hvem alle de andre guders attributter blev lagt ind. Mithraskulten blev nu den største kult i Romerriget, med [[kejser]]e som [[Septimius Severus]] og [[Caracalla]] blandt sine tilhængere.

Mithraskulten var uden sammenligning den største trussel mod den tidlige kirke. Det er dog ingen tilfældighed, at kristendommen overvandt den. Mithraskultens udelukkelse af kvinder, samt dens indhold af kamp og oprindelige tilknytning til hæren, virkede afgrænsende.

Mithras blev beskrevet som den uovervindelige sol. De tidlige kristne havde også en forestilling om, at Jesus var identisk med Solen{{kilde mangler|dato=august 2015|reason=Denne påstand er forkert, ville jeg mene, men kom gerne med en kilde|date=Augustaugust 2015}}. Han blev betragtet som ”''den retfærdige sol''” (mal.Kap3,v.20) og som ”''solopgangen fra det høje''” (luk.kap1,v.78). Endvidere havde de bederetning imod øst, idet de forventede, at det var dér, Jesus ville opstå som solopgangen. Ifølge den kristne filosof/teolog [[Tertullian]] (ca. 160-225), blev de kristne også fejlagtigt forvekslet med soldyrkere:” ''(nogle hedninge) anser solen for den kristne gud, fordi det er blevet kendt, at vi beder i den opgående sols retning og hengiver os til glæde på solens dag (søndag)...'' ”{{kilde mangler|dato=august 2015|reason=Hvor skriver han dette?|date=Augustaugust 2015}}

Ifølge overleveringen blev Mithras født i en hule. I [[Jakobs forevangelium]], som nogen mener er det ældste evangelium{{kilde mangler|dato=august 2015|reason=Har du en kilde?|date=Augustaugust 2015}}, der beretter om Jesu fødsel, hører vi, at Jesus ligeledes blev født i en hule. Jacobs forevangelium var et af de mest udbredte [[apokryfe skrifter]], men kom ikke med i [[Bibelen]], fordi den ikke blev anset som troværdig.

Mithras' fødselsdag var den 25.december, den dag, Solen mentes at tiltage i styrke (vintersolhverv). I Det Nye Testamente er der intet, der fortæller, hvad dag Jesus blev født. Det vides ikke med sikkerhed om de tidlige kristne fejrede den. Men vi ved, at de begyndte at fejre den på den 25.december under [[Konstantin den Store]]{{kilde mangler|dato=august 2015|reason=En kilde kunne være godt|date=Augustaugust 2015}}.