Thomas Helmig: Forskelle mellem versioner

Det aarhusianske musikmiljø var på dette tidspunkt, først i 1980'erne, centreret omkring musikstederne [[Motown (spillesteder)|Motown]] og [[Vestergade (Aarhus)|Vestergade 58]]. Her kom Helmig, og her lærte han musikerne i [[funk]]-bandet [[Elevatordrengene]] at kende, og i 1983 blev han forsanger i bandet. De turnerede landet rundt i de følgende to år med stor succes. Helmig debuterede som solist på støttesinglen "[[Afrika (sang)|Afrika]]" i 1985. Det var her at pladeselskabet [[Genlyd Grammofon]] (der ejedes af rockgruppen [[Gnags]]) opdagede ham.

I 1987 udkom det mere rockede album ''[[Kære maskine]]'' og medierne begyndte at kritisere ham for alt, fra hår til tekstunivers. Pladen ''[[Vejen væk]]'' udkom i 1988, denne gang uden navnet "...Brothers". Albummets var i overvejende grad bitre sange som var inspireret af Helmigs nyligt overståede skilsmisse fra [[Søs Fenger]]. Blandt andet rummer albummet monsterhittene "Nu hvor du har brændt mig af" og "Det er mig der står herude og banker på". Førstnævnte blev kritiseret voldsomt, men den er ikke desto mindre Helmigs mest populære sang til dato. ''Vejen væk'' solgte 160.000 eksemplarer.<ref>{{cite journal|date=Aprilapril 2005|last=Tuxen|first=Henrik|url=http://www.e-pages.dk/gaffa/2005-4/44|title=To årtiers bombardement fra Århus|journal=[[Gaffa]]|issue=04|page=37}}</ref> Helmig medvirkede samme år i julesangen "Når sneen falder", sunget i duet med Søs Fenger, og singlen "Den jeg elsker, elsker jeg", som blev indsunget til ære for [[AIDS-Fondet]], som senere skulle vise sig at blive endnu en klassiker.

== Hæder og kritik ==