Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidelse
m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer
Linje 8:
}}
 
'''Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi''' ([[arabisk (sprog)|arabisk]] محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu er [[Usbekistan]], død ca. 850) var en [[Iran|persisk]]<ref>{{cite journal|first=Jan P.|last=Hogendijk|title=al-Khwarzimi|journal=Pythagoras|volume=38|issue=2|year=1998|pages=4–5|url=http://www.kennislink.nl/web/show?id=116543|format=|ref=harv|issn=0033–4766}} {{Dead link|date=Marchmarts 2010}}</ref><ref name="Oaks">{{cite web|first=Jeffrey A.|last= Oaks|url=http://facstaff.uindy.edu/~oaks/MHMC.htm|title=Was al-Khwarizmi an applied algebraist?|publisher=[[University of Indianapolis]]|accessdate=2008-05-30}}</ref> [[matematiker]], [[astronom]], [[astrolog]] og [[geografi|geograf]]. Det meste af livet arbejdede han som videnskabsmand i [[Visdommens hus]] (''Bayt al-Hikma'') i [[Bagdad]]. Som en af [[algebra]]ens grundlæggere regnes han blandt de største matematikere i historien ved siden af navne som [[Arkimedes]] og [[Brahmagupta]].<ref name=launay>Launay, Mickaël (2018): Den store fortælling om matematikken - fra forhistorisk tid til i dag. Kapitel 9, s. 173ff. Udgivet af FADL's forlag, København. Fransk originaludgave 2016.</ref> [[Eponym]]et [[algoritme]] er direkte afledt af hans navn.
 
Muhammad al-Khwarizmi var blandt de første videnskabsfolk, der deltog i aktiviteterne i Bayt al-Hikma. Han rejste til Bagdad for at studere, men blev selv efterhånden leder af Visdommens hus i Bagdad, et centrum for den videnskabelige opblomstring, der fandt sted i [[Abbaside-kalifatet]] i [[Middelalderen]], og som er kendt under navnet [[den islamiske guldalder]]. Al-Khawarizmi var kendt som astronom og skrev både teoretiske astronomiske arbejder og nogle praktiske instrukser om brug af et [[solur]] og fremstilling af et [[astrolabium]], ligesom han opstillede tabeller over længde- og breddegrader for verdens kendte steder. Han skrev også en bog om "den indiske regnemåde", som præsenterede det indtil da ukendte [[titalssystem]] (som stammede fra [[Indien]]) for den [[vestlige verden]] og er dermed indirekte en stor del af årsagen til, at vores talsystem i dag er kendt som "[[arabertal]]".<ref name=launay/>
 
Hans største matematiske bidrag er imidlertid knyttet til [[algebra]], og sammen med [[Diofant]] regnes han som algebraens far. Selve ordet ''algebra'' stammer fra det arabiske ord ''al-jabr'', som var en af de to metoder, han brugte for at løse [[andengradsligning]]er, og som også optrådte i titlen på den revolutionerende afhandling, han skrev, og som regnes for hans største bedrift: ''Al-kitāb al-mukhtaṣar fī ḥisāb al-ğabr wa’l-muqābala'' eller som den latinske oversættelse hed: ''Liber Algebræ et Almucabola''.<ref name=launay/> Bogen var et bestillingsarbejde fra selve [[kalif]]fen [[al-Mamun]], der ønskede en håndbog i matematik, der kunne være til nytte for befolkningen ved løsningen af en række dagligdags problemer. al-Khwarizmi opstillede derfor en lister over en række klassiske matematiske problemer og deres løsninger, f.eks. opmåling af landstykker, handelstransaktioner og deling af [[arv]]. Det geniale ved al-Khwarizmis fremstilling var imidlertid, at han føjede en rent teoretisk indledning til sit værk, hvor han på en struktureret facon fremlagde de forskellige teoretiske løsningsmetoder, der blev taget i brug i de praktiske afsnit. Med al-Khwarizmis bog blev de ræsonnementer, man foretog om de praktiske spørgsmål, der skulle løses, løsrevet fra de konkrete anledninger og gjort til et selvstændigt studium. Dermed var algebraen bragt til verden.<ref name=launay/>