Thomas Blachman: Forskelle mellem versioner

Fra [[1998]] til [[1999]] stod Blachman bag det nyskabende pladeselskab [[ManRec]]. Selskabet udgav bl.a. [[Mark Linn]], [[Thomas Winding]], [[Kaya Brüel]], og [[Claus Hempler]].<ref>{{Cite news | author = [[Peter N. Christensen]] | title = Blachman: Jeg har aldrig fået en diagnose | publisher = Politiken | date = 27. december 2011 | url = http://politiken.dk/kultur/musik/article1490598.ece}}</ref> Ideén var at man skulle sælge musikken via Internettet, samt have en forretning på [[Frederiksborggade]], som var minimalistisk indrettet med høretelefoner hængende fra loftet som kunder kunne benytte til at høre musikken inden de valgte at købe den. Konceptet ved udgivelserne var at man tænkte i samme baner som i modebranchen, hvor man har [[kollektion]]er. Det vidste sig at være en [[forretningsmodel]] som folk ikke var helt trygge ved og pladeselskabet måtte efter blot to kollektioner gå [[konkurs]].<ref name="WIMP">{{Cite news | author = [[Jonas Kleinschmidt]] | publisher = Magazine WiMP | date = 27. november 2013 | url = http://magazine.wimp.dk/2013/11/blachman/}}</ref> Thomas Blachman udtalte i 2003 at ManRec var "det dårligste, jeg nogensinde har lavet".<ref>{{cite journal|date=Septemberseptember 2003|last=Kai-Sørensen|first=Kathleen|url=http://www.e-pages.dk/gaffa/2003-9/48|title=Thomas Blachman - højrøvet i spændingsfeltet mellem pop og avantgarde|journal=[[Gaffa]]|issue=9|page=48}}</ref> I november 2013 valgte den danske musiktjeneste [[WiMP]] at genudgive hele ManRec-kataloget til [[streaming]].<ref name="WIMP"/>