Forskel mellem versioner af "Hellerup"

166 bytes fjernet ,  for 7 måneder siden
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
(Fil:Hellerup_Kirke_2007.jpg erstatter Fil:Hellerup.jpg, som er blevet omdøbt af CommonsDelinker med begrundelsen: File renamed:)
(ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer)
|position = right
|korttekst = Hellerups beliggenhed nord for hovedstaden.
| coordinates = {{coord|55|43|51|N|12|34|38|E|type:city_region:DK|display=ti}}
|bredde_grad = 55
|bredde_min = 43
|bredde_sek = 51
|bredde_ret = N
|længde_grad = 12
|længde_min = 34
|længde_sek = 38
|længde_ret = E
<!-- 'Overblik' -->
|bydel = Hellerup
 
== Historie ==
[[FileFil:Hellerupgaard 1828 by JF Bredal.jpg|thumb|left|Hellerupgård 1828.]]
Øresundskysten kendetegnes ved et landskab, der fra en næsten udlignet kyst hæver sig indad i landet, gennemskåret af enkelte vandløb. Et af disse afvander [[Utterslev Mose]] og har tilløb fra syd af [[Rosbæk]]. Dette vandløb danner det omtrentlige skel mellem [[Ydre Østerbro]], som hører under København, og Hellerup, som hører under Gentofte Kommune.<ref>København. Forslag til Kommunepan 1985, s. 174</ref>
 
I landskabet lå tre landsbyer og et fiskerleje: vest for Kongevejen lå [[Vangede]], øst for [[Gentofte Sø]] lå [[Gentofte]] i området mellem de to kongelige veje, øst for Dyrehavevejen, men nordvest for Charlottenlund, lå [[Ordrup]], og endelig lå [[Skovshoved]] fiskerleje ude ved Øresundskysten. Områdets øvrige, ret sparsomme bebyggelse bestod af slotte og [[landsted]]er. Ved Strandvejen syd for Charlottenlund lå (regnet fra syd): ''Jokumsdal'', ''Vilhelmsdal'', ''Gamle Vartov'', ''Store Tuborg'', ''Lille Tuborg'', ''Hellerup'', ''[[Øregaard Museum|Øregaard]]'', ''Slukefter Kro'', ''Taffelbay'', ''Blidah'', ''Magdegård'', ''Bonesperance og'' ''Constatio''. De fleste af disse lå øst for Strandvejen, enkelte vest for.<ref>[http://runeberg.org/trap/1-2/0231.html "Kjöbenhavns Omegn mod Nord" (kort i J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 1 udgave; ved s. 156)]</ref>
 
[[Justitsråd]] [[Johan David Heller]] lagde navn til området, efter at han i [[1748]] købte lystgården ''Lokkerup'' og gav den navnet ''[[Hellerupgård]]''. Hovedbygningen opført i 1780 efter tegning af [[C.F. Harsdorff]] var ejet af etatsråd Erich Erichsen (død 1837). Kapitulationen [[1807]] skal være undertegnet her af general [[Ernst Peymann]].<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0285.html Trap (1898), s. 265]</ref>
 
''Tuborg'' var oprindelig et udskænkningssted med navnet ''Thuesborg'' opført af Jonas Thue i [[1690'erne]]. Thue var brygmester, men havde personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. ''Thuesborg'' blev senere ombygget og fik tilføjet en ny, og større villa med navnet ''Store Tuborg''.
 
Ved Rosbæk (eller Rasbæk) lå i 1500-tallet Rosbæk Mølle, der senere blev kongelig lystgård, hvor der 1585 indrettedes et gæstgiveri, som i 1590 fik navnet ''[[Vartov]]'' (''Warthoe'', ''Vaartho''). I 1607 flyttede [[Helligåndshuset i København|Helligåndshuset]] i København adresse hertil. Gavebrevet er dateret 30. november 1607. Da Helligåndshuset flyttede tilbage til hovedstaden, tog det navnet med sig, mens gården i Gentofte Sogn for eftertiden kaldtes ''Gamle Vartov''. Den var senere ejet af eskadrechef [[C. Fr. le Sage de Fontenay|Carl Frederik le Sage de Fontenay]], der solgte den til Staten, som oprettede et krudttørringsmagasin der.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0284.html Trap (1898), s. 264f]</ref> Et nyt ''Vartov'' blev opført på [[Østerbro (København)|Østerbro]] ved det nuværende Trianglen.
 
[[Nordbanen]] åbnede i [[1863]], og i [[1864]] fulgte [[Klampenborgbanen]] med [[Hellerup Station]]. Det var dog i første omgang ikke jernbanen, men [[Sporvogn|sporvognensporvogn]]en, der fremmede byudviklingen. I [[1868]] forlængede [[Kjøbenhavns Sporvei-Selskab]] sin hovedlinje fra Trianglen til udskænkningsstedet "''Slukefter''" på Strandvejen i nærheden af Callisensvej i Hellerup. De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den [[23. marts]] [[1884]] kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til [[Charlottenlund]].
 
Sporvognsudbygningen var også medvirkende til, at elforsyningsselskabet ''[[NESA]]'' (''Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab'') blev oprettet til blandt andet at levere strøm til sporvognene.
 
=== Tidlig byudvikling ===
[[FileFil:Tuborg Breweries, c. 1880.jpg|thumb|left|Tuborg bryggerierne omkring år 1880.]]
Frem til omkring 1860 var København en vel afgrænset fæstningsby, idet der kun vest for Søerne var opstået en mindre sammenhængende forstadsbebyggelse, hvor [[demarkationslinje]]n var blevet ændret i [[1852]].<ref>København. Forslag til kommuneplan 1985, s. 177</ref> I begyndelsen af 1870'erne bredte forstadsbebyggelsen sig, og også Østerbro blev nu inddraget med spredte afstikkere mod nord til de nyligt anlagte fabrikker ved Tuborg.<ref>Boje og Hyldtoft, s. 224</ref> I tiden fra 1880 til 1900 søgte velhavende københavnere til Hellerup, hvor et omfattende villabyggeri nu begyndte.<ref>Boje og Hyldtoft, s. 226</ref>
 
 
== Administrative forhold ==
Hellerup Sogn blev udskilt fra [[Gentofte Sogn]] i 1901. [[Maglegårds Sogn]] blev udskilt fra [[Hellerup Sogn (Gentofte Kommune)|Hellerup Sogn]] i 1918. Senere blev udskilt [[Helleruplund Sogn]].
 
Indbyggertallene i Hellerup Sogn var: 10.393 indbyggere i 1921, 11.134 i 1925, 11.769 i 1930, 13.088 i 1935<ref>Folketællingen 1935, s. 44</ref>, 13.481 i 1940<ref>Folketællingen 1940, s. 44</ref>, 9.431 i 1950 (+ 8.306 i Helleruplund)<ref>Folketællingen 1950, s. 91</ref>, 9.140 i 1955 (+ 7.983 i Helleruplund)<ref>Folketællingen 1955, s. 72</ref>, 8.842 i 1960 (+ 7.732 i Helleruplund).<ref>Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A3 Hovedstaten, Tabel 1, H 16</ref>
* [[Constantia]] – landsted.
* [[Taffelbay]] – landsted.
* [[Blidah]] – landsted.
* [[Store Mariendal]] – landsted, bolig for [[Prins Axel]].
* [[Strandvejsgasværket]].
 
* [http://svaj.webhouse.dk/gentofte_webatlas/ Gentofte Webatlas]
 
== Galleri ==
<gallery>
Fil:Helleruplund Kirke 2.JPG|[[Helleruplund Kirke]] på Bernstorffvej.
563.397

redigeringer