Husflid: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 22:
Husfliden fortsatte i 1700-tallet og 1800-tallet og gjorde landbefolkningen stort set selvforsynende med beklædningsvarer af vadmel, hvergarn, [[hør]]- og blårlærred samt [[trikotage]], og en lignende produktion forekom af trævarer og lervarer, mens hestesko, knive, økser, save, leer, spader og lignende blev fremstillet af stedlige smede.<ref name="BJ 12">Bro Jørgensen, s. 12</ref> Om [[Bornholm]] blev det i [[1735]] oplyst, at der kun var få huse, hvor der ikke fandtes en [[væv]], og amtmanden mente, at disse hjemmelavede produkter var af bedre kvalitet end stoffer indførte fra [[Danzig]].<ref name="BJ 14">Bro Jørgensen, s. 14</ref>
I indberetninger fra [[Sjælland]] blev samme år klaget fra [[Roskilde]], [[Køge]], [[Næstved]] og [[Stege]] klaget over, at væverne foruden det tilladte vadmel samt blår- og hampelærred også producerede hørlærred, dynevår, drejel, ulmerdug og andet. I flere landsbyer i købstædernes omegn fandtes ikke blot flere vævere, men nogle af disse havde endda regulære værksteder med flere væve, og forholdene blev værre for købstadshåndværkerne ved, at landsbyvæverne fik bestillinger fra købstæderne.<ref name="BJ 14"/>
For Lolland og Falsters vedkommende vides, at indbyggerne i 1731 forbrugte 22.188 [[pund]] hør, 10.808 pund [[hamp]] og 6.272 pund [[blår]] udover det, de selv producerede, og at dette blev indført fra Østersø-egnene. Fra en rejsejournal kendes oplysninger om, at en [[stampemølle]] ved [[Vordingborg]] i 1776 havde forarbejdet 1.689 alen vadmel fra Falster.<ref name="BJ 13">Bro Jørgensen, s. 13</ref>
| |||