Carbon: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Kaare, fjerner ændringer fra 176.23.119.191 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Tungsten ⇒ wolfram.
Linje 58:
Blandt carbons [[allotropi|allotroper]] er [[grafit]], en af de blødeste kendte substanser, og [[diamant]], den hårdeste naturligt forekommende substans på kloden. Det [[kemisk binding|binder]] nemt med andre, mindre [[atom]]er og andre carbonatomer, og er i stand til at danne flere stabile [[kovalent binding|kovalente bindinger]] med disse. Carbon vides at kunne danne næsten ti millioner forskellige forbindelser, hvoraf et stort flertal er [[kemisk forbindelse|kemiske]]j.<ref name=lanl/> Carbon er også det grundstof, der har det højeste [[Sublimation (faseovergang)|sublimation]]spunkt. Ved [[atmosfærisk tryk]] har det intet smeltepunkt, da dets [[tripelpunkt]] er ved 10,8 ± 0,2&nbsp;MPa og 4.600 ± 300 K (~4.330&nbsp;°C eller 7.820&nbsp;°F),<ref name=triple2>{{cite journal|doi=10.1016/0008-6223(76)90010-5|title=Graphite-liquid-vapor triple point pressure and the density of liquid carbon|year=1976|author=Haaland, D|journal=Carbon|volume=14|pages=357|issue=6}}</ref><ref name=triple3>{{cite journal|doi=10.1016/j.carbon.2004.12.027|title=Measurements of the melting point of graphite and the properties of liquid carbon (a review for 1963–2003)|year=2005|author=Savvatimskiy, A|journal=Carbon|volume=43|pages=1115|issue=6}}</ref> så det sublimerer ved omkring 3.900&nbsp;K.<ref name="triple">{{cite journal|journal=Nature|volume=276|pages=695–696|date=1978|doi=10.1038/276695a0|title=The controversial carbon solid−liquid−vapour triple point|first=A.|last=Greenville Whittaker|issue=5689|bibcode=1978Natur.276..695W }}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=http://lbruno.home.cern.ch/lbruno/documents/Bibliography/LHC_Note_78.pdf|title=On Graphite Transformations at High Temperature and Pressure Induced by Absorption of the LHC Beam|first=J. M.|last=Zazula|date=1997|accessdate=2009-06-06|publisher=CERN}}</ref>
 
Carbon sublimerer i en carbonbue, som har en temperatur på omkring 5.800 K (5.530&nbsp;°C; 9.980&nbsp;°F). Derfor forbliver carbon i fast form ved højere temperaturer end selv de metaller med højest smeltepunkt, såsom [[tungstenwolfram]] og [[rhenium]] - uanset dets allotropiske form. Selvom det har en termodynamisk tendens til [[Redoxreaktion|oxidering]], modstår carbon oxidering mere effektivt end elementer såsom [[jern]] og [[kobber]], som er svagere reduktionsmidler ved rumtemperatur.
 
Carbonforbindelser danner basis for alt kendt liv på [[Jorden]], og [[CNO-cyklus|carbon-nitrogen-cyklussen]] leverer noget af energien produceret af [[Solen]] og andre [[stjerner]]. Selvom det danner mange forskellige forbindelser, er de fleste af carbons former relativt ikke-reaktive under normale forhold. Ved standardtemperatur og -tryk kan det modstå alt andet end de allerstærkeste oxidationsmidler. Det reagerer ikke med [[svovlsyre]], [[saltsyre]], [[klor]] eller [[Alkalimetal|alkalier]]. Ved forhøjede temperaturer reagerer carbon med [[oxygen]] og danner carbon-[[oxid]]er, og den vil her stjæle oxygen fra metaloxider og efterlade metalelementet. Denne [[exoterm]]e reaktion bruges i jern- og stålindustrien til at smelte jern og kontrollere carbonindholdet i [[stål]]:
Linje 175:
Den anden udbredte oxid er [[Kulilte|carbonmonoxid]] (CO). Den dannes af ufærdig forbrænding, og er en farveløs, lugtfri gas. Molekylerne indeholder hver en tredobbelt binding, og er relativt [[Kemisk polaritet|polære]], hvilket resulterer i en tendens til at binde permanent til hæmoglobin-molekyler, og dermed forskyde oxygen, som har en lavede bindingsaffinitet.<ref>{{cite journal|author=Haldane J.|date=1895|title=The action of carbonic oxide on man|journal=Journal of Physiology|volume=18|pages=430–462|pmid=16992272|issue=5–6|pmc=1514663|doi=10.1113/jphysiol.1895.sp000578}}</ref><ref>{{cite journal|date=2003|title=The clinical toxicology of carbon monoxide|journal=Toxicology|issue=1|pages=25–38|doi=10.1016/S0300-483X(03)00005-2|last1=Gorman|first1=D.|volume=187|pmid=12679050|last2=Drewry|first2=A.|last3=Huang|first3=Y. L.|last4=Sames|first4=C.}}</ref> [[Cyanid]] (CN{{sup|−}}) har en lignende struktur, men opfører sig meget som en [[halogenid]]-ion (det er [[pseudohalogen]]t). For eksempel kan det danne det nitride [[cyanogen]]-molekyle ((CN){{sub|2}}), meget lig diatomiske halogenider. Blandt andre usædvanlige oxider er [[carbonsuboxid]] ({{chem|C|3|O|2}}),<ref>{{cite web|title=Compounds of carbon: carbon suboxide|url=http://www.webelements.com/webelements/compounds/text/C/C3O2-504643.html|accessdate=2007-12-03}}</ref> det ustabile [[dicarbonmonoxid]] (C{{sub|2}}O),<ref>{{cite journal|last1=Bayes|first1=K.|title=Photolysis of Carbon Suboxide|journal=[[Journal of the American Chemical Society]]|volume=83|date=1961|pages=3712–3713|doi=10.1021/ja01478a033|issue=17}}</ref><ref>{{cite journal|author=Anderson D. J.|title=Photodissociation of Carbon Suboxide|journal=[[Journal of Chemical Physics]]|volume=94|date=1991|pages=7852–7867|doi=10.1063/1.460121|last2=Rosenfeld|first2=R. N.|issue=12|bibcode=1991JChPh..94.7857A }}</ref> [[carbontrioxid]] (CO{{sub|3}}),<ref>{{cite journal|title=A theoretical study of the structure and properties of carbon trioxide|last1=Sabin|first1=J. R.|journal=[[Chemical Physics Letters]]|volume=11|issue=5|pages=593–597|date=1971|doi=10.1016/0009-2614(71)87010-0|bibcode=1971CPL....11..593S|last2=Kim|first2=H.}}</ref><ref>{{cite journal|title=Carbon Trioxide: Its Production, Infrared Spectrum, and Structure Studied in a Matrix of Solid CO{{sub|2}}|journal=Journal of Chemical Physics|date=1966|volume=45|issue=12|pages=4469–4481|doi=10.1063/1.1727526|author=Moll N. G.|author2=Clutter D. R.|author3=Thompson W. E.|bibcode=1966JChPh..45.4469M }}</ref> [[cyclopentanpenton]] (C{{sub|5}}O{{sub|5}})<ref name="fatiadi">{{cite journal|title=Cyclic Polyhydroxy Ketones. I. Oxidation Products of Hexahydroxybenzene (Benzenehexol)|first=Alexander J|last=Fatiadi|journal=Journal of Research of the National Bureau of Standards A: Physics and Chemistry|volume=67A|issue=|url=http://nvl.nist.gov/pub/nistpubs/jres/067/2/V67.N02.A06.pdf|date=1963|pages=153–162|doi=10.6028/jres.067A.015|last2=Isbell|first2=Horace S.|last3=Sager|first3=William F.}}</ref> [[cyclohexanhexon]] (C{{sub|6}}O{{sub|6}})<ref name="fatiadi"/> og [[mellitsyreanhydrid]] (C{{sub|12}}O{{sub|9}}).
 
Sammen med reaktive [[metal]]ler såsom [[tungstenwolfram]] danner carbon enten [[karbid|carbider]] (C{{sup|4−}}) eller [[acetylid]]er ({{chem|C|2|2-}}) til at danne legeringer med højt smeltepunkt. Disse anioner associeres også med [[metan]] og [[acetylen]], som begge er meget svage [[syre]]r. Med en elektronegativitet på 2,5<ref>{{cite book|first=L.|last=Pauling|title=The Nature of the Chemical Bond|edition=3rd|publisher=Cornell University Press|location=Ithaca, NY|date=1960|page=93|isbn=0-8014-0333-2}}</ref> foretrækker carbon at danne [[kovalent binding|kovalente bindinger]]. Nogle få carbider er kovalente gitre, såsom [[Siliciumkarbid|siliciumcarbid]] (SiC), der ligner [[diamant]].
 
===Organometalliske forbindelser===