Efter at faderen [[Christoffer 2.]] af Danmark blev drevet ud af landet i [[1326]], opholdt Valdemar sig ved det kejserlige hof i Sydtyskland og i Brandenburg hos sin svoger - der lærte han flydende [[plattysk]] -, hvor han fik en [[fyrste]]lig og moderne opdragelse.
Efter at [[Niels Ebbesen]] den [[1. april]] [[1340]] myrdede [[Grev Gerhard|grev Gert (Gerhard)]], "den kullede greve", blev der den [[22. april]] 1340 i [[Spandau]] ved [[Berlin]] indgået et forlig med det indhold, at Valdemar skulle være konge, og at landet nord for [[Limfjorden]] skulle tilfalde ham. Resten af [[Nørrejylland]] fik han mod at betale 35.000 mark sølv. Endvidere aftaltes, at de tyske [[Greve (rang)|grever]] efterhånden skulle opgive besiddelserne [[Kalø Slotsruin|Kalø]], [[Horsens]], [[Kolding]] og [[Ribe]].
Da Helvig, datter af hertug Erik II af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], i [[1340]] ægtede Valdemar, medbragte hun i medgift en fjerdedel af Nørrejylland.
== Samlingen af riget ==
[[Skt. Hans]]dag [[1340]] blev Valdemar valgt til konge på [[landsting (middelalderen)|landstinget]] i [[Viborg]] og stod nu over for en utrolig stor opgave: at samle riget og betale [[kreditor]]erne deres tilgodehavender.
