Forskel mellem versioner af "Voyager 1"

202 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
Diverse justeringer og omformuleringer. Erstattet det lidt mærkelige, meget lille og ikke så informative "familieportræt" med den mere interessante del af portrættet, som kaldes Pale Blue Dot, også for at det matcher overskriften på afsnittet. Fjernet forklaring på hvorfor effekten af strømforsyningen er svækket, da 1) det ikke er hele forklaringen, 2) forklaringen med "loddepunkter" var svær at forstå (der er tale om termoelementer), og 3) der ingen kilde var angivet til opklaring.
m (katændr)
(Diverse justeringer og omformuleringer. Erstattet det lidt mærkelige, meget lille og ikke så informative "familieportræt" med den mere interessante del af portrættet, som kaldes Pale Blue Dot, også for at det matcher overskriften på afsnittet. Fjernet forklaring på hvorfor effekten af strømforsyningen er svækket, da 1) det ikke er hele forklaringen, 2) forklaringen med "loddepunkter" var svær at forstå (der er tale om termoelementer), og 3) der ingen kilde var angivet til opklaring.)
[[Fil:Voyager spacecraft.jpg|thumb|Voyager rumsonden]]
'''Voyager 1''' (opr. [[Mariner-programmet|Mariner 11]]), opsendt d. [[5. september]] [[1977]] af [[NASA]], er en af to [[rumsonde]]r, som indgik i den såkaldte ''Grand Tour''. Hvert 176. år er [[planet]]ernes stillinger gunstige for at rumsonder ved hjælp af [[gravity assist]] kan besøge de ydre planeter. Voyager 1 besøgte planeterne [[Jupiter (planet)|Jupiter]] og [[Saturn (planet)|Saturn]], hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Ved nærpassagen af Saturn valgte [[Jet Propulsion Laboratory|JPL]] at passere månen [[Titan (måne)|Titan]], frem for en kurs mod [[Uranus (planet)|Uranus]]<ref>Side 331 i Helle og Henrik Stub: "''Rejsen ud i Rummet: de første 50 år''", kapitel "Solsystemet udforskes", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0</ref>. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det [[interstellart rum|interstellare rum]], uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er meddet sinefjerneste 18.604.503.396menneskeskabte kilometerobjekt, ellermed 124en afstand på 22,42 milliarder kilometer (149 [[Astronomisk enhed|astronomiske enheder]],) (pr.fra 25/7Jorden 2013)i fradecember Jorden,2019.<ref>[http{{Cite web|url=https://voyager.jpl.nasa.gov/wheremission/index.htmlstatus/|title=Voyager Where- areMission theStatus|date=|website=NASA VoyagersJet -Propulsion NASA Voyager<!Laboratory|access-date=2019- Bot genereret titel 12-->]16}}</ref> det fjerneste menneskeskabte objekt.
 
Fra august 2002 til februar 2003 registrerede Voyager 1's instrumenter et omslag i strålingsmiljøet, der tolkes derhen, at Voyager 1 fløj ind i "heliokappen" (eng. ''{{Lang|en|heliosheath}}''), som befinder sig imellemmellem det interstellare rum og udkanten af [[Solsystemet]]s [[heliosfære]].<ref>[http://www.nasa.gov/centers/goddard/news/topstory/2003/1105voyager.html NASA - Top Story - Voyager approaching solar system's final frontier<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I december 2012 nåede Voyager 1 et hidtil ukendt område, og det er endnu uvist om dette område er en del af det interstellare rum, eller solsystemet.<ref>[http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?release=2013-107&cid=release_2013-107&msource=2013107 News | NASA Voyager Status Update on Voyager 1 Location<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Denne grænse afhænger kraftigt af Solens dynamik, da [[soludbrud]] kan rykke den.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/voyager-1-er-ikke-ved-solsystemets-graense Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse] videnskab.dk 6. september 2012</ref>.
 
== Jupiter-passagen ==
[[Fil:Voyager spacecraft structure.jpg|thumb]]
I januar måned [[1979]] begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den [[5. marts]] samme år passerede den planeten i en afstand af 349.000 [[kilometer]] fra planetens [[Centrum (geometri)|centrum]] (206.000 km. fra overfladen),. ogDen gjorde undervejs en mængde nyopdagelser, bl.a. at der findes vulkaner på Jupiters måne [[Io (måne)|Io]] findes vulkaner, som udspyr svovl, ogsamt gigantiske [[lyn]]udladninger på natsiden.{{Kilde mangler}} Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til [[Jorden]] som et radiosignal i april 1979.
 
Voyager 1 passerede Jupiter "bag om" planetens skyggesidetæt, ogat opnåededen dervedmed enhjælp hastighedsforøgelseaf Jupiters dentyngekraft forlod planeten med større [[fart]] end den ankom med. "Ruteføringen" var desuden udført præcist sådansåledes at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.
 
== Saturn-passagen ==
Voyager 1 passerede Saturn den [[12. november]] [[1980]] i en afstand af 244.000 km fra dennesplanetens centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og den afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem, herunder [[eger]]strukturer.
 
Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget, at en af dens måner, [[Titan (måne)|Titan]], har en atmosfære. Derfor valgte man at dirigeresende Voyager 1 forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af [[methan]]atmosfæren.
 
Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden da fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter.
 
== Pale Blue Dot ==
[[Fil:Pale Blue Dot.png|thumb|Billedet ''Pale Blue Dot'', taget af Voyager 1 i retning mod Jorden. Jorden kan netop anes som en svag blå prik cirka midtvejs oppe i det brune bånd til højre i billedet. Båndene er artefakter fra sollysets reflektion i kameraets linser.]]
[[Fil:Family portrait (Voyager 1).png|thumb|Familieportrættet med Jorden ved 'E']]
Passagen af Titan sendte Voyager 1 ud af [[ekliptika]] (32°), og tolv år efter opsendelsen havde den en førsteklasses udsigt over planeterne, seks milliarder kilometer fra Jorden. I februar-juni 1990 optog Voyager 1 et "familieportræt" af planeterne, bortset fra [[Merkur (planet)|Merkur]], der altid er for tæt på Solen, og [[Mars (planet)|Mars]], der fra Voyager 1's synsvinkel, også var for tæt på Solen. [[Pluto (dværgplanet)|Pluto]], der dengang varblev betegnet som en planet, var for svagt et objekt til Voyager 1's kameraer. Voyager 1 tog tre billeder af hver planet, et med hvert farvefilter, og tog også billeder af baggrundshimlen. I alt blev der taget 39 billeder med vidvinkelobjektivet og 21 med teleobjektivet. Til sammenligning tog Voyager 1 tidligere godt 67.000 nærbilleder af Jupiter og Saturn.<ref>Charlene Anderson: The Planetary Report. September/October 2002 issue</ref>.
 
Billedet ''Pale Blue Dot'' indeholder Jorden, der fylder mindre end én [[pixel]]. Billedet har ikke den store videnskabelige værdi, men har en symbolsk værdi, ligesom ''Earthrise'' <ref>[[:en:File:NASA-Apollo8-Dec24-Earthrise.jpg|Earthrise]] William Anders 24. december 1968</ref> (fra [[Apollo 8]])-missionen og ''Blue Marble'' <ref>[[:en:File:The_Earth_seen_from_Apollo_17.jpg|The Blue Marble]] Harrison Schmitt 7. december 1972</ref> (fra [[Apollo 17]])-missionen. Kort efter blev Voyager 1's kameraer slukket permanent, for at spare på strømmen. [[Radioisotopgenerator]]en leverede 470 watt ved opsendelsen i 1977, men med grundtiden afsvækkes strålingens nedbrydning af loddepunkterne (der konverterer termisk energi til elektricitet)effekten, havdeog Voyager 1 fxhar kun 285249 Wwatt til rådighed i 20082019.<ref>[http://voyager.jpl.nasa.gov/spacecraft/spacecraftlife.html Spacecraft Lifetime] Jet Propulsion Laboratory 18. oktober 2010</ref>.{{Clear}}
 
== De gyldne grammofonplader (Lyde fra Jorden) ==
3.583

redigeringer