Jens Nielsen (dødsdømt): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1:
{{flertydigperson|Jens Nielsen}}
[[Fil:Bundesarchiv_Bild_183-S81947,_Siedler_beim_Dachdecken.jpg|thumb|[[Stråtag]] som dette gjorde det nemt for Jens Nielsen at anstifte [[brand]]e.]]
'''Jens Nielsen''' ([[21. november]] [[1862]] i [[Jyderup]] – [[8. november]] [[1892]] i [[Horsens]]) var den sidste, der blev [[Henrettelse|henrettet]] ved [[halshugning]] i [[Danmark]], og den sidste dansker
== Brandstifteren ==
Jens Nielsen var ikke mere end tre år gammel, før det forlød, at han slægtede sin far - kendt som "fåretyven" - på, når han strejfede om ved Jyderup og stjal alt, hvad han kom i nærheden af. Blev han taget, benyttede han sig af sin særlige evne: "''Jeg har altid kunnet frempresse tårer når som helst og over hvad som helst, det skulle være.''"<ref>https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref> Som syvårig kom han i [[1870]] på Brokøb fattiggård (i dag Nelholtgården, Åmosevej 53).<ref>https://sn.dk/Holbaek/Lokalhistorisk-foredrag-Ulykkelige-skaebner-fra-fattiggaarden/artikel/695653</ref> Hans mor var invalid og hans far fordrukken. Som tiårig blev Nielsen sendt på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt for nogle småtyverier. I skolen viste han gode evner, men det blev der ikke penge af. Drengen havde fundet ud af at sætte ild til gårde og løbe ind og rapse værdierne, straks husets [[panik]]slagne beboere flygtede fra branden. Første gang, han udprøvede idéen, var i [[1877]] på opdragelsesanstalten Landerupgård ved [[Kolding]], hvor han allerede sad for tyveri. Nu blev han fanget og sat i forbedringshus.<ref>https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/</ref>
[[Fil:Bonfire in Kladow 17.04.2011 20-41-54.JPG|thumb|200px|Jens Nielsen ranede folk efter at have sat ild til deres hjem.]]
Sin første straf, 25 slag ris for [[tyveri]], fik han som femtenårig, og da han i [[1879]] påsatte to alvorlige [[brand]]e, medførte dette en dom på to år i [[Vridsløselille Statsfængsel]]. Derefter blev han hjulpet til en enkeltbillet til Canada, og fattede åbenbart håb til fremtiden. Men snart ville han tilbage til hjemlandet igen. I første omgang kom han til [[Antwerpen]], hvorfra han blev udvist på livstid for sine tyverier. Han ankom så [[London]], hvor han [[8. februar]] [[1881]] satte ild til nogle [[bomuld]]sballer i Victoria-[[dok]]kerne,<ref>http://www.portcities.org.uk/london/server/show/ConFactFile.73/Royal-Victoria-Dock.html</ref> og startede dermed en helt enorm brand, hvorved varelagre, skibe og 16.000 m² bygninger brændte. Skaderne kostede den engelske regering halvanden million [[Pund Sterling|pund sterling]]. Nielsens udbytte var tre [[uniform]]sjakker og to [[kasket]]ter, som han fik seks ''[[shilling]]'' for af en marskandiser.<ref>https://www.lokalavisen.dk/migration/2014-09-02/-Hvidovre-brandstifter-mister-hovedet-1445276.html</ref> Men det var ikke branden, han blev taget for, men for et indbrud hos den danske [[konsul]], som havde været hjælpsom og lånt ham penge.<ref>https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen</ref>
Linje 12:
== Fangen ==
[[Fil:Porte de prison — Tour de la Lanterne, La Rochelle.JPG|thumb|Fængselsdør fra gammel tid.]]
For brandstiftelse i Danmark og i London blev den 21-årige Nielsen ved Søndre Birks ekstrarets dom af [[7. marts]] [[1884]] idømt tugthusarbejde på livstid. Ved [[Landsoverret]]ten blev straffetiden dog nedsat til 16 år; men Nielsen kunne ikke overse den lange indespærring bag murene, og hans eneste ønske var at dø. Han var dermed en vanskelig fange, fyldt
At sidde i isolat kunne Nielsen slet ikke holde til, og allerede en uge efter foretog han et nyt drabsforsøg, denne gang med en [[mursten]], han havde løsnet fra væggen med en syl, han havde stjålet fra [[væver]]iet. Murstenen var omviklet med et reb til en slagvåben, hvorefter planen var at stikke sylen i nakken på fangevogteren.<ref>http://ejail.dk/index.php/97-temaer/fanger/263-jn-tekster1</ref> Det mislykkedes, og i [[afhøring]] forklarede han, at da han manglede mod til at begå [[selvmord]], var hans eneste udvej at idømmes en dødsstraf ved at slå en fangevogter ihjel, selv om han ikke havde noget imod manden. Ved højesteretsdom af 18. februar 1886 fik han igen dødsstraf; men af ti
Årene gik, til han besluttede sig for et nyt drabsforsøg, denne gang på sygebetjenten. Da denne kom ind i hans celle sammen med lægen, påstod Nielsen, at der kom røg ud af [[skorsten]]en for at få ham til at vende hovedet; og i det sekund huggede han ham i hovedet med et bordben med to lange søm i. Slaget ramte dog skævt, og blev dertil afbødet af betjentens [[kasket]]. I afhøring viste Nielsen ingen anger, men fastholdt sit had til myndighederne, fordi man ikke bare henrettede ham, når han selv ikke ønskede andet. Og denne gang blev han virkelig, ved højesteretsdom af [[6. oktober]] 1892, for tredje gang dømt fra livet; og denne gang stemte kun to dommere for benådning.<ref>http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html</ref>
Klokken 7:15 den 8. november 1892 blev han halshugget af [[skarpretter]]en [[Theodor Seistrup]] i [[Horsens Statsfængsel]], mens de andre fanger til skræk og advarsel var beordret til at se henrettelsen fra deres vinduer.<ref>https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/</ref> [[Præst]]en kom for at tale med Jens Nielsen, men den dødsdømte afbrød ham og råbte, at han ikke ville høre på præsten. I stedet blev dødsdommen oplæst af
Nielsen ville være fyldt 30 år senere den samme måned.
| |||